Hvis du synes, at du har det godt, at du klarer dig selv, at du har alt, hvad du beh\u00f8ver, da r\u00e5ber du ikke efter Gud. Den, som ikke har opdaget sin dybe n\u00f8d, kan ikke virkelig bede.<\/p>\n\n\n\n
Der findes mennesker, som ved en s\u00e6rlig Guds n\u00e5de har f\u00e5et bevidstheden om deres dybe n\u00f8d indristet i deres psyke. Mennesker, der allerede som b\u00f8rn har haft en skarp og smertelig sans for tomheden i det, som de fleste jager efter. Mennesker, som ved, at de er skabt for Gud, og som derfor oplever alt andet som uvedkommende. De oplever sig selv som en afgrund, der r\u00e5ber efter at blive fyldt af Gud.<\/p>\n\n\n\n
Men noget af denne bevidsthed findes vel hos alle mennesker? Den ytrer sig m\u00e5ske tydeligst i sit negative aspekt, nemlig i en f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed, som vi s\u00e6rlig m\u00f8der i vore dage. Frem for alt for de unge synes livet ofte tomt. Egentlig er dette en sund reaktion. Alt bliver virkelig meningsl\u00f8st, n\u00e5r Gud ikke l\u00e6ngere er med. Jesus er selve meningen, b\u00e5de med menneskets liv og med verden. Uden Jesus mister alt sin mening. Man kan ikke skubbe Gud tilside, uden samtidig at ber\u00f8ve livet dets mening.<\/p>\n\n\n\n
Men netop denne meningsl\u00f8shed afsl\u00f8rer vort dybe behov for Gud. Jo mere vi bliver bevidst om dette behov, jo bedre foruds\u00e6tninger har vi for at kunne bede. I den sande b\u00f8n er mennesket forsvarsl\u00f8st, fattigt, og har behov for hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n
Wilfrid Stinissen, o.c.d. fra udgivelsen “I dag er Guds dag”<\/p>\n\n\n\n