Uanset, om du er bevidst om det eller ej, b\u00e6rer du i dit inderste en l\u00e6ngsel efter Gud, en k\u00e6rlighed til ham. Derfor handler din \u00e5ndelige udvikling egentlig ikke om noget andet end at vende tilbage til dit dybeste indre.<\/p>\n\n\n\n
Der er du fuldkommen frisk. Der findes ingen synd. Der er du et uford\u00e6rvet billede af Gud. At du har vendt dig bort fra Gud, har skadet dette billede, men intet har kunnet \u00f8del\u00e6gge det helt. Selve skaden best\u00e5r netop i, at du ikke l\u00e6ngere lever helt i dit inderste, i dit centrum. D\u00e9r er alt rent og uskadt.<\/p>\n\n\n\n
Dit centrum har du altid hos dig. Hvis du har lidt erfaring med b\u00f8n og indre samling, ved du, at du allerede nu har en hellig bolig indeni dig, hvor du er helt forenet med Gud. I ben\u00e5dede \u00f8jeblikke har du m\u00e5ske fornemmet noget af det lys, som findes d\u00e9r. Du kan endnu ikke indrette dig definitivt i dette lys. Men vejen, du m\u00e5 g\u00e5 dag for dag, er en stadig dybere indtr\u00e6ngen mod dit centrum.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r du til sidst er derinde, er det Kristus, du finder d\u00e9r. Det str\u00f8mmende liv, som du opdager inden i dig, er Kristi liv. Dit \u00e6gte liv er hans liv.<\/p>\n\n\n\n
Kristus er ikke i dit dybeste indre som en fremmed, \u00e9n du kan tale med og lytte til, men som alligevel har et andet liv end du. Han er dit liv. Du er \u00e9t med ham, som lemmerne er \u00e9t med hovedet, som rankerne er \u00e9t med vintr\u00e6et. Det er Jesu eget hjerte, som banker i dit bryst og g\u00f8r dig levende.<\/p>\n\n\n\n