{"id":23490,"date":"2026-09-09T08:44:24","date_gmt":"2026-09-09T06:44:24","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=23490"},"modified":"2026-09-09T08:44:24","modified_gmt":"2026-09-09T06:44:24","slug":"scriptorium-september-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=23490","title":{"rendered":"SCRIPTORIUM \u2013 September 2026"},"content":{"rendered":"\n

ET KATOLSK M\u00c5NEDSMAGASIN<\/h2>\n\n\n
\"Efter<\/a><\/div>\n

Efter den v\u00e6rste handling<\/a><\/h4>
Stacey Dooley m\u00f8der kvinder, som afsoner livstid for nogle af de v\u00e6rste forbrydelser. Alligevel fremst\u00e5r flere som rolige og afbalancerede mennesker. Dokumentaren viser, hvordan menneskelige f\u00e6ngselsforhold kan give plads til forandring, og hvorfor h\u00e5b og menneskev\u00e6rd ikke oph\u00f8rer ved f\u00e6ngslets port ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"PISA-resultaterne<\/a><\/div>\n

PISA-resultaterne er ogs\u00e5 et kulturelt nederlag<\/a><\/h4>
De historisk d\u00e5rlige PISA-resultater er ogs\u00e5 en karakterbog over den vestlige kultur. Familier, skoler og politikere har sv\u00e6kket fordybelsen, autoriteten og anstrengelsens v\u00e6rdi. B\u00f8rnene har ikke skabt deres verden. Det voksne samfund m\u00e5 tage ansvaret tilbage og igen turde stille k\u00e6rlige og tydelige krav ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kirken,<\/a><\/div>\n

Kirken, der voksede ud af sin egen tid<\/a><\/h4>
Sagrada Fam\u00edlia er blevet puslespil, turistikon og verdenskendt arkitektur. Bag de s\u00e6regne t\u00e5rne st\u00e5r en katolsk vision, hvor familien i Nazaret peger p\u00e5 familiens v\u00e6rdi i en moderne verden. Gaud\u00eds ufuldendte kirke forbinder tro, natur og byggeteknik p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Han<\/a><\/div>\n

Han gik ned i skibenes m\u00f8rke<\/a><\/h4>
9. SEPTEMBER \u00b7 Sankt Peter Claver gik ned i slaveskibenes m\u00f8rke og tog imod de afrikanske m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, som Cartagena behandlede som varer. Hans liv fort\u00e6ller om en barmhjertighed, der kommer t\u00e6t p\u00e5 den lidende, men rejser ogs\u00e5 et kr\u00e6vende sp\u00f8rgsm\u00e5l om Kirkens ansvar over for uretf\u00e6rdige samfundsordener ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Skolen<\/a><\/div>\n

Skolen kan ikke redde b\u00f8rnene alene<\/a><\/h4>
PISA-resultaterne afsl\u00f8rer mere end en faglig krise. Familien har mistet myndighed, l\u00e6reren st\u00e5r med for mange opgaver, og digitale virksomheder lever af b\u00f8rnenes splittede opm\u00e6rksomhed. Katolsk sociall\u00e6re peger p\u00e5 et f\u00e6lles ansvar: Familien opdrager, skolen underviser, og samfundet skal g\u00f8re begge dele muligt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"I<\/a><\/div>\n

I Elah-dalen vender ingen hjem som helt<\/a><\/h4>
N\u00e6sten 20 \u00e5r efter premieren st\u00e5r \"In the Valley of Elah\" som en overset moderne filmklassiker. Med fort\u00e6llingen om David og Goliat som m\u00f8rk klangbund unders\u00f8ger filmen krigens moralske f\u00f8lger, f\u00e6drelandsk\u00e6rligheden og det ansvar, et samfund b\u00e6rer for de unge mennesker, det sender i kamp ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hildegard<\/a><\/div>\n

Hildegard af Bingen \u2013 en aften i Helsing\u00f8r<\/a><\/h4>
I Sankt Vincent Kirke fort\u00e6ller Jette Thomsen om Hildegard af Bingen, den middelalderlige abbedisse, mystiker, komponist og kirkel\u00e6rer. Hendes t\u00e6nkning forbandt tro, menneske, natur, musik og l\u00e6gekunst i et helhedssyn, som stadig v\u00e6kker interesse. Arrangementet finder sted mandag den 28. september kl. 19 ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Koncilet<\/a><\/div>\n

Koncilet forandrede Kirken uden at g\u00f8re den til en anden<\/a><\/h4>
Striden om Andet Vatikankoncil handler om, hvor langt Kirken kan forandre sig og stadig v\u00e6re den samme. Med udgangspunkt i Joseph A. Komonchaks analyse unders\u00f8ger essayet, hvordan Benedikt XVI forbandt troskab mod den overleverede tro med koncilets korrektion af tidligere kirkelige holdninger og dets nye forhold til verden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Maria<\/a><\/div>\n

Maria er f\u00f8dt \u2013 Kristus er p\u00e5 vej<\/a><\/h4>
8. SEPTEMBER \u00b7 Maria kom til verden uden paladser, bekendtg\u00f8relser eller historieskrivere. Hendes senere ja til Gud skulle f\u00f8re hende til Betlehem, Nazaret og Golgata. Festen for hendes f\u00f8dsel minder os om, at Gud ofte lader det store begynde i stilhed, og at Marias liv altid peger frem mod Kristus ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En tragedie uden dom<\/a><\/h4>
Lindsay Clancy dr\u00e6bte sine tre b\u00f8rn, men en amerikansk jury kunne ikke afg\u00f8re, om en f\u00f8dselspsykose havde oph\u00e6vet hendes ansvar. Sagen kr\u00e6ver en medf\u00f8lelse, der kan rumme b\u00e5de den muligvis alvorligt syge mor, den efterladte far og b\u00f8rnene Cora, Dawson og Callan ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tyskland<\/a><\/div>\n

Tyskland mangler en ny generation<\/a><\/h4>
Delstatsvalget i tyske Sachsen-Anhalt viser, hvor voldsomt lave f\u00f8dselstal, fraflytning og en aldrende befolkning kan forandre et samfund. Danmark bev\u00e6ger sig i samme retning. St\u00e6rkere familier, beskyttelse af det uf\u00f8dte liv, m\u00e5lrettet indvandring og bedre muligheder for unge m\u00e5 t\u00e6nkes sammen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Polsk<\/a><\/div>\n

Polsk ordenss\u00f8ster blev \u00bbb\u00f8rnenes mor\u00ab i Senegal<\/a><\/h4>
I mere end 30 \u00e5r har s\u00f8ster Chrysologa Mnich behandlet underern\u00e6rede b\u00f8rn i Senegal og undervist deres m\u00f8dre i ern\u00e6ring og pleje. Omkring 20.000 b\u00f8rn har f\u00e5et hj\u00e6lp p\u00e5 centret i V\u00e9lingara. Lokalbefolkningen gav den polske ordenss\u00f8ster navnet \u00bbN\u00e9n\u00e9 Soukab\u00e9\u00ab \u2013 b\u00f8rnenes mor ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor tror de ikke?<\/a><\/h4>
De fleste mennesker har ikke forkastet Gud efter et grundigt opg\u00f8r med kristendommen. De er vokset op uden Kirken, lever i en kultur pr\u00e6get af selvbestemmelse og m\u00f8der ofte den katolske tro gennem skandaler og fordomme. Afstanden udfordrer b\u00e5de samfundets forestillinger og de kristnes egen trov\u00e6rdighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"R\u00f8dder<\/a><\/div>\n

R\u00f8dder i Kristus<\/a><\/h4>
Paulus advarer kolossenserne mod religi\u00f8se regler, skjult \u00e5ndelig viden og en fromhed, der g\u00f8r troen til en menneskelig pr\u00e6station. I Kristus har den kristne allerede modtaget det afg\u00f8rende: tilgivelsen, friheden og det nye liv. Troen skal have sine r\u00f8dder i ham og hente sin n\u00e6ring gennem b\u00f8nnen, messen, Skriften, skriftem\u00e5let, f\u00e6llesskabet og k\u00e6rligheden til n\u00e6sten ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"B\u00f8rnene<\/a><\/div>\n

B\u00f8rnene samlede sig p\u00e5 kirkegulvet<\/a><\/h4>
Mere end 50 b\u00f8rn samlede sig p\u00e5 kirkegulvet foran sognepr\u00e6st Samuele Lando ved familiemessen i Kongens Lyngby. Pr\u00e6dikenen handlede om br\u00f8dre og s\u00f8stre og om at dele. Kirkens vejledning om messer med b\u00f8rn understreger, at b\u00f8rnene skal have en synlig plads og hj\u00e6lpes til at deltage aktivt og m\u00f8de Kristus i eukaristien ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hun<\/a><\/div>\n

Hun ville ikke redde verden<\/a><\/h4>
Mother Teresa havde ingen samlet plan for at udrydde verdens fattigdom. Hun begyndte med den syge, den sultne og den d\u00f8ende, som andre gik forbi. Hendes liv rummer b\u00e5de storhed, m\u00f8rke og omstridte valg, men hendes udfordring st\u00e5r tilbage: Ser vi det menneske, der har brug for os? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"De<\/a><\/div>\n

De h\u00f8jlydte og tarvelige er ikke flertallet<\/a><\/h4>
P\u00e5 Facebook kan en lille, vred og vedholdende gruppe komme til at ligne folkeflertallet. N\u00e5r medier og politikere tager de mange reaktioner for et udtryk for folkestemningen, f\u00e5r de mest h\u00f8jlydte kr\u00e6fter en indflydelse, som ikke n\u00f8dvendigvis svarer til deres opbakning i befolkningen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor fejrer vi domkirkens konsekration?<\/a><\/h4>
I weekenden fejres \u00e5rsdagen for Sankt Ansgars Domkirkes konsekration, og s\u00f8ndag beder bisped\u00f8mmet for sit b\u00f8rne- og ungdomsarbejde. De to fejringer h\u00e6nger t\u00e6t sammen. Domkirken fort\u00e6ller, hvor troen har fundet et hjem; b\u00f8rnene og de unge minder os om, at den skal b\u00e6res videre ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"S\u00e5dan<\/a><\/div>\n

S\u00e5dan t\u00e6nker en katolik<\/a><\/h4>
Hvordan t\u00e6nker en katolik om ansvar og tjeneste? Troen, evnerne og opgaven er modtaget. Derfor arbejder vi uden krav p\u00e5 h\u00e6der, lytter til berettiget korrektion og giver opgaven videre, n\u00e5r tiden er kommet. Vores opgave er ikke at blive uundv\u00e6rlige, men at v\u00e6re trofaste ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvis<\/a><\/div>\n

Hvis den katolske tro stillede op til valg<\/a><\/h4>
Hvis den katolske tro stillede op til valg, ville intet parti kunne g\u00f8re krav p\u00e5 hele dens program. Den ville forsvare livet, familien, den fattige, arbejderen, flygtningen og skaberv\u00e6rket. Dens m\u00e5lestok ville v\u00e6re menneskets v\u00e6rdighed \u2013 fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r pr\u00e6sten er bange for sin menighed<\/a><\/h4>
En pr\u00e6st skal lytte til sin menighed, men han m\u00e5 ikke g\u00f8re dens st\u00e6rkeste stemmer til m\u00e5lestok for sin forkyndelse. N\u00e5r frygten for klager, konflikter og tids\u00e5ndens dom g\u00f8r ham tavs, mister menigheden den pr\u00e6st, der skulle hj\u00e6lpe den med at h\u00f8re evangeliet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r ondt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En katolsk kirke blev f\u00f8dt blandt muslimer<\/a><\/h4>
Efter n\u00e6sten 30 \u00e5r i det muslimske Turkmenistan forlader fader Andrzej Madej et lille katolsk f\u00e6llesskab, som voksede frem gennem personlige m\u00f8der, f\u00e6lles l\u00e6sning af evangeliet og de f\u00f8rste d\u00e5b. Hans erfaring er enkel: Troen bliver trov\u00e6rdig, n\u00e5r den kan ses i den m\u00e5de, mennesker behandles p\u00e5 ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hongkong<\/a><\/div>\n

Hongkong stadf\u00e6ster dom mod kardinal Joseph Zen<\/a><\/h4>
En domstol i Hongkong har stadf\u00e6stet dommene over den 94-\u00e5rige kardinal Joseph Zen og fire andre tidligere administratorer af en hj\u00e6lpefond for anholdte demonstranter. De blev d\u00f8mt for ikke at have registreret fonden hos myndighederne. Sagen ventes nu indbragt for Hongkongs \u00f8verste domstol ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske kirke efter Det Andet Vatikankoncil<\/a><\/h4>
Paul Bernier unders\u00f8ger, hvordan Det Andet Vatikankoncil \u00e6ndrede forst\u00e5elsen af l\u00e6gfolket, pr\u00e6steembedet og diakonatet. Han ser fornyelse og krise side om side: st\u00f8rre ansvar til de d\u00f8bte, sv\u00e6kket tillid til hierarkiet, f\u00e6rre pr\u00e6ster og en fortsat strid om, hvad koncilet egentlig bet\u00f8d ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Eukaristiens<\/a><\/div>\n

Eukaristiens teologi og den tridentinske messe<\/a><\/h4>
Pr\u00e6st Lars Messerschmidt efterlyser en bibelsk forst\u00e5else af messen som den nye pagts offer- og festm\u00e5ltid. I forl\u00e6ngelse af Paul Berniers analyse retter han et kritisk blik mod den tridentinske messe og sp\u00f8rger, om dens liturgi tydeligt nok udtrykker Kristi m\u00f8de med sin forsamlede kirke ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den f\u00f8rste fredag tilh\u00f8rer Jesu Hjerte<\/a><\/h4>
Den f\u00f8rste fredag i m\u00e5neden er viet til Jesu Hjerte, mens Kirkens liturgiske h\u00f8jtidelighed fejres \u00e9n gang om \u00e5ret. De ni f\u00f8rste fredage er en s\u00e6rlig andagt, hvor den troende gennem messen, kommunionen og b\u00f8nnen s\u00f8ger t\u00e6ttere p\u00e5 Kristus og hans barmhjertighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r v\u00e5bnene breder sig<\/a><\/h4>
Flere skydev\u00e5ben g\u00f8r konflikter mere d\u00f8delige og politiets arbejde farligere. De amerikanske d\u00f8dstal viser, hvad der sker, n\u00e5r betjente m\u00e5 regne med, at enhver borger kan v\u00e6re bev\u00e6bnet. Europa b\u00f8r v\u00e6rne om et samfund, hvor pistolen ikke bliver et almindeligt svar p\u00e5 frygt og utryghed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tv-pioneren<\/a><\/div>\n

Tv-pioneren Fulton Sheen bliver saligk\u00e5ret<\/a><\/h4>
Den amerikanske \u00e6rkebiskop Fulton J. Sheen gjorde katolsk tro til folkeeje gennem radio og fjernsyn. Den 24. september bliver han saligk\u00e5ret efter anerkendelsen af en nyf\u00f8dt drengs uforklarlige helbredelse og en seks \u00e5r lang uds\u00e6ttelse af ceremonien ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Gregor den Store<\/a><\/h4>
3. SEPTEMBER \u00b7 Sankt Gregor den Store l\u00e6ngtes efter klosterets stilhed, men blev pave i en tid med pest, sult og krig. Han forbandt b\u00f8n med konkret ansvar og kaldte sig Guds tjeneres tjener. Hans liv viser, at kirkelig myndighed f\u00f8rst bliver trov\u00e6rdig, n\u00e5r den b\u00e6res som tjeneste ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Er<\/a><\/div>\n

Er protestantismen summen af alle k\u00e6tterier?<\/a><\/h4>
Den hellige Pius X\u2019s katekismus kaldte protestantismen \u00bbsummen af alle k\u00e6tterier\u00ab. Ordene er \u00e6gte, men bruges ofte uden deres historiske og teologiske sammenh\u00e6ng. Hvad mente katekismen, og hvordan skal katolikker forst\u00e5 formuleringen i dag? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske menighed i Danmark<\/a><\/h4>
En katolsk menighed i Danmark samler mennesker fra mange lande, sprog og kirkelige traditioner. De fejrer den samme messe, men det kr\u00e6ver mere end et f\u00e6lles kirkerum at blive et levende sogn. F\u00e6llesskabet begynder, n\u00e5r mennesker ser hinanden, deler ansvaret og lader troen forts\u00e6tte efter den sidste salme ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad kan vi bruge Paulus til i dag?<\/a><\/h4>
Paulus kendte hverken sociale medier, moderne partipolitik eller forbrugersamfundet. Han kendte menneskets selvbedrag, splittelse og l\u00e6ngsel efter frihed. Hans breve udfordrer samtidens dyrkelse af selvskabelse og peger p\u00e5 en frihed, der f\u00e5r retning gennem ansvar, samvittighed og k\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ingen<\/a><\/div>\n

Ingen ejer menigheden<\/a><\/h4>
En menighed kan forandre sig, uden at nogen har besluttet det. Bev\u00e6gelser, nye kulturer, liturgisk strid og forskellige forhold til Kirkens l\u00e6re s\u00e6tter samvittigheden p\u00e5 pr\u00f8ve. Forsvarer vi troen, eller forsvarer vi vores egen plads? Ingen af os ejer menigheden. Vi har f\u00e5et lov til at h\u00f8re til ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r 420.000 mennesker bliver til et tal<\/a><\/h4>
Omkring 420.000 mennesker bliver hvert \u00e5r myrdet. Bag tallet st\u00e5r enkelte mennesker, hvis liv blev taget af andre. Hvordan fastholder vi gerningsmandens ansvar, beskytter menneskelivet og bevarer troen p\u00e5 muligheden for anger og omvendelse? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kunstig<\/a><\/div>\n

Kunstig Intelligens (AI) kan udl\u00f8se en eksplosion af kreativitet, men …<\/a><\/h4>
Kunstig intelligens kan give langt flere mennesker mulighed for at skabe film, billeder, musik og tekster. En konference i Rom og Vatikanet unders\u00f8ger teknologiens kreative muligheder, men advarer samtidig mod deepfakes, smigrende maskiner og kunstige relationer, der kan fortr\u00e6nge m\u00f8det mellem mennesker ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Jesus<\/a><\/div>\n

Jesus og de 14 apostle<\/a><\/h4>
Jesus udvalgte De Tolv som tegn p\u00e5 Israels tolv stammer. Judas forr\u00e5dte ham, Matthias overtog den tomme plads, og Paulus blev kaldet af den opstandne Kristus. De fjorten var vidt forskellige mennesker, som tvivlede, fejlede og svigtede, men blev sendt ud som vidner om Kristi d\u00f8d og opstandelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kirken<\/a><\/div>\n

Kirken skal ikke gemme sig<\/a><\/h4>
Den katolske kirke har brug for en klar mediestrategi, som g\u00f8r den katolske tro forst\u00e5elig og \u00e5bner Kirken mod samfundet. Almindelige katolikker kan nedbryde fordomme gennem modet til at vidne om deres tro, m\u00f8de andre med respekt og tage del i den offentlige samtale ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bededag<\/a><\/div>\n

Bededag for Skaberv\u00e6rket<\/a><\/h4>
Den 1. september markerer Den Katolske Kirke sammen med andre kristne kirkesamfund bededagen for Skaberv\u00e6rket. Dagen indleder den \u00f8kumeniske skabelsestid og retter blikket mod hele den verden, vi har f\u00e5et betroet \u2013 fra det mindste atom til de st\u00f8rste galakser ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Ansgars relikvier p\u00e5 rundtur i bisped\u00f8mmet<\/a><\/h4>
I anledning af Ansgarjubil\u00e6et kommer relikvier af Den hellige Ansgar p\u00e5 rundtur i bisped\u00f8mmet. Fra september til november bes\u00f8ger de menigheder og katolske institutioner i hele landet. Menigheder, som ogs\u00e5 \u00f8nsker et bes\u00f8g, kan kontakte biskop Czeslaw Kozon ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t