{"id":21831,"date":"2026-08-07T08:13:55","date_gmt":"2026-08-07T06:13:55","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=21831"},"modified":"2026-08-31T15:01:30","modified_gmt":"2026-08-31T13:01:30","slug":"scriptorium-august-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=21831","title":{"rendered":"SCRIPTORIUM \u2013 August 2026"},"content":{"rendered":"\n

ET KATOLSK M\u00c5NEDSMAGASIN<\/h2>\n\n\n
\"Kardinal:<\/a><\/div>\n

Kardinal: Kirken m\u00e5 ikke f\u00f8re krig mod troende ved den latinske messe<\/a><\/h4>
Kardinal Robert Sarah advarer mod at betragte katolikker med tilknytning til den traditionelle latinske messe som modstandere af Kirken. Samtidig m\u00e5 den \u00e6ldre messeform ikke forveksles med afvisning af Det Andet Vatikankoncil eller tilslutning til SSPX ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Da<\/a><\/div>\n

Da solen br\u00f8d gennem skyerne i Haraldsted<\/a><\/h4>
Katolikker fra hele Danmark drog s\u00f8ndag p\u00e5 valfart til Haraldsted, hvor Knud Lavard blev dr\u00e6bt i 1131. Dagen b\u00f8d p\u00e5 b\u00f8n, procession, regn og bl\u00e6st \u2013 men under forvandlingen ved kapelruinen holdt regnen inde, og solen br\u00f8d kortvarigt gennem skyerne ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Unge<\/a><\/div>\n

Unge katolikker i Vietnam genopdager den latinske messe<\/a><\/h4>
Unge vietnamesiske katolikker samles om den traditionelle latinske messe, selv om de er f\u00f8dt l\u00e6nge efter liturgireformen. Gennem gregoriansk sang, gamle b\u00f8nner og 1962-missalet s\u00f8ger de stilhed og forbindelse til en katolsk arv, de aldrig selv fik overleveret ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"\u00d8stkatolske<\/a><\/div>\n

\u00d8stkatolske synoder kan afs\u00e6tte patriarker<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV giver de \u00f8stkatolske bispesynoder st\u00f8rre ansvar for deres patriarker. Beslutningen viser, hvordan lokalkirker kan styrkes, uden at Kirkens enhed sv\u00e6kkes ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Gud<\/a><\/div>\n

Gud lader sig ikke eje<\/a><\/h4>
Jesus bliver beundret i Nazarets synagoge, indtil han minder tilh\u00f8rerne om, at Guds barmhjertighed ogs\u00e5 n\u00e5r de fremmede. Vreden bryder frem, fordi de vil g\u00f8re krav p\u00e5 ham som deres egen. Evangeliet l\u00e6rer os, at ingen by, menighed eller nation har eneret p\u00e5 Gud ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Digital<\/a><\/div>\n

Digital kommunikation former os<\/a><\/h4>
Omkring 300 katolske mediefolk fra mere end 40 lande m\u00f8dtes i Rwanda for at dr\u00f8fte kunstig intelligens, sandhed og menneskelig v\u00e6rdighed. Pave Leo XIV understregede, at digitale medier skaber kultur og former den f\u00e6lles bevidsthed. Teknologien skal tjene mennesket og det f\u00e6lles gode ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvis<\/a><\/div>\n

Hvis morderen var min s\u00f8n<\/a><\/h4>
En mand myrdede sit fire\u00e5rige barns mor, hendes nye k\u00e6reste og barnets bedstefor\u00e6ldre. Han undgik d\u00f8dsstraf, fordi juryen ikke var enig. Ville vi selv kr\u00e6ve henrettelse, hvis morderen var vores egen s\u00f8n? Det er en vanskelig pr\u00f8ve p\u00e5 den katolske samvittighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Knud Lavard \u2013 mordet i Haraldsted Skov<\/a><\/h4>
I dag samles katolikker i Haraldsted, hvor Knud Lavard blev dr\u00e6bt af sin f\u00e6tter Magnus i 1131. Mordet udl\u00f8ste \u00e5rtiers kamp om den danske trone, mens Knud blev \u00e6ret som martyr og helgen. Haraldstedvalfarten f\u00f8rer nutidens katolikker tilbage til et af Danmarks \u00e6ldste valfartssteder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Guds<\/a><\/div>\n

Guds mund<\/a><\/h4>
Gud har gennem hele historien talt til mennesket gennem profeter, som lod ham bruge deres stemme og mund. Pr\u00e6st Lars Messerschmidt minder om, at Gud stadig taler gennem Hellig\u00e5nden og mennesker, han kalder. Det afg\u00f8rende er, om Kirken og den enkelte er villige til at lytte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor Bibelen er vigtig<\/a><\/h4>
Bibelen fort\u00e6ller, hvem Gud er, hvorfor mennesket har fjernet sig fra ham, og hvordan det \u00f8delagte f\u00e6llesskab bliver genoprettet gennem Jesus Kristus. Dens mange skrifter h\u00f8rer sammen i \u00e9n fort\u00e6lling, der begynder med skabelsen, f\u00f8res gennem Israels historie og ender med Guds l\u00f8fte om at g\u00f8re alting nyt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r g\u00e6stfrihed bliver eftergivenhed<\/a><\/h4>
Stor indvandring kan tilf\u00f8re et katolsk bisped\u00f8mme tro, liv og nye medlemmer. Den kan ogs\u00e5 skabe nationale s\u00e6rf\u00e6llesskaber og \u00f8konomiske byrder. G\u00e6stfrihed kr\u00e6ver \u00e5benhed, men ogs\u00e5 klare gr\u00e6nser, f\u00e6lles ansvar og respekt for den kirkelige arv, som generationer har opbygget ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Et<\/a><\/div>\n

Et hoved p\u00e5 et fad<\/a><\/h4>
29. AUGUST \u00b7 Kirken mindes Johannes D\u00f8berens martyrium. Han mistede livet, fordi han n\u00e6gtede at tie om Herodes\u2019 ulovlige forhold. Kongen bevarede sin krone, men mistede herred\u00f8mmet over sig selv. Johannes d\u00f8de som fange og var fri, for ingen kunne tvinge ham til at kalde l\u00f8gnen for sandhed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Unge<\/a><\/div>\n

Unge amerikanere s\u00f8ger mod Den Katolske Kirke<\/a><\/h4>
I det sidste indl\u00e6g i temaet om USA\u2019s 250 \u00e5r ser vi med udgangspunkt i en udsendelse fra 60 Minutes p\u00e5 den voksende tilgang til Den Katolske Kirke. Flere amerikanske bisped\u00f8mmer oplever det h\u00f8jeste antal nye katolikker i mange \u00e5r, og mange af dem er unge voksne ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Du<\/a><\/div>\n

Du er Kristus \u2013 du er Petrus<\/a><\/h4>
Peter bekender Jesus som Kristus og bliver kaldt klippen, som Kirken skal bygges p\u00e5. Kort efter irettes\u00e6ttes han som en hindring for Guds vilje. Lars Messerschmidt udl\u00e6gger Matth\u00e6usevangeliets centrale ord om Kristus, Peter, Kirkens grundlag og den menneskelige svaghed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Paven<\/a><\/div>\n

Paven beder for kong Haralds evige hvile<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV har sendt sine kondolencer til kong Haakon VIII og det norske folk efter kong Harald V\u2019s d\u00f8d. Paven mindes hans mere end 35 \u00e5rs hengivne tjeneste og beder for hans evige hvile. Biskop Erik Varden kalder Harald en konge, der helt gav sig selv til sit folk ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Augustin<\/a><\/div>\n

Augustin \u2013 det urolige hjerte, der fandt hjem<\/a><\/h4>
28. AUGUST \u00b7 Augustin s\u00f8gte sandheden i filosofien, k\u00e6rligheden og sin egen forstand. Efter mange \u00e5rs indre kamp blev han d\u00f8bt i Milano og vendte hjem til Nordafrika, hvor han blev biskop og kirkel\u00e6rer. Hans liv og skrifter fort\u00e6ller om n\u00e5den, omvendelsen og det urolige menneskehjerte, der l\u00e6nges efter Gud ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"L\u00e6r<\/a><\/div>\n

L\u00e6r at skrive et ikon<\/a><\/h4>
ARRANGEMENT \u00b7 Sakramentskirken p\u00e5 N\u00f8rrebro inviterer i efter\u00e5ret 2026 til kurser i at skrive ikoner. Begyndere og \u00f8vede kan l\u00e6re om ikonets opbygning, materialer, farver og kristne symboler, mens de arbejder med deres eget ikon under vejledning af Bente Bredsted ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Augustin<\/a><\/div>\n

Augustin \u2013 n\u00e5dens store l\u00e6rer<\/a><\/h4>
Augustins l\u00e6re om n\u00e5den voksede frem af hans egen kamp med en splittet vilje. Gud tager det f\u00f8rste skridt, men n\u00e5den g\u00f8r mennesket i stand til at svare. Denne overbevisning pr\u00e6gede Den Katolske Kirke, inspirerede Martin Luther og blev et centralt stridspunkt mellem katolikker og protestanter ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Klimaforsker<\/a><\/div>\n

Klimaforsker advarer om flere store skred i Himalaya<\/a><\/h4>
Flere hundrede mennesker er omkommet efter katastrofen ved gr\u00e6nsen mellem Nepal og Tibet, og mere end tusind savnes. En italiensk klimaforsker advarer om, at tilbagetr\u00e6kkende gletsjere og opt\u00f8et permafrost g\u00f8r verdens h\u00f8je bjergomr\u00e5der mere ustabile og \u00f8ger risikoen for store skred af klippe og is ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En besv\u00e6rlig kirke<\/a><\/h4>
Kirken bliver besv\u00e6rlig, n\u00e5r den ikke l\u00e6ngere bekr\u00e6fter det, vi selv mener. Katolsk tro er ikke noget, den enkelte frit sammens\u00e6tter, men en tro, Kirken har modtaget, bevaret og forkyndt. Loyaliteten pr\u00f8ves, n\u00e5r denne tro udfordrer vores egne holdninger og kr\u00e6ver, at vi lader os forme af den ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Monika<\/a><\/div>\n

Monika \u2013 Augustins mor<\/a><\/h4>
27. AUGUST \u00b7 Sankt Monika bad i \u00e5revis for sin s\u00f8n Augustin, mens han fjernede sig fra den kristne tro. Hendes liv fort\u00e6ller om for\u00e6ldres k\u00e6rlighed, om den smertefulde ventetid og om et h\u00e5b, der holder fast uden at tage r\u00e5deretten over et andet menneskes vej til Gud ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Soldaten<\/a><\/div>\n

Soldaten fra Lolland<\/a><\/h4>
Mikkel J\u00f8rgensen voksede op i Toreby p\u00e5 Lolland og blev soldat ved Den Kongelige Livgarde. I 2010 mistede han livet under en skududveksling i Afghanistan. Nu opkalder Guldborgsund Kommune vejen til den nye Sundskole efter ham, s\u00e5 hans navn og historie kan leve videre i det lokalsamfund, han kom fra ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Provokerede<\/a><\/div>\n

Provokerede aborter p\u00e5 private klinikker kr\u00e6ver sk\u00e6rpet tilsyn<\/a><\/h4>
En 18-\u00e5rig amerikansk kvindes d\u00f8d efter en abort sent i graviditeten har ogs\u00e5 betydning for Danmark. Private klinikker kan allerede udf\u00f8re aborter herhjemme. Hvis de f\u00e5r en st\u00f8rre rolle efter udvidelsen til 18. graviditetsuge, skal hospitalets sikkerhed, myndighedernes tilsyn og den uafh\u00e6ngige r\u00e5dgivning f\u00f8lge med ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Norske<\/a><\/div>\n

Norske lutherske biskopper i Rom m\u00f8der pave Leo<\/a><\/h4>
Lutherske biskopper fra Norge er rejst p\u00e5 pilgrimsf\u00e6rd til Rom og har m\u00f8dt pave Leo XIV. Under m\u00f8det fremh\u00e6vede paven den f\u00e6lles d\u00e5b og opfordrede katolikker og lutheranere til at s\u00f8ge st\u00f8rre f\u00e6llesskab og sammen arbejde for fred, retf\u00e6rdighed og forsoning i en verden pr\u00e6get af konflikter og voksende fjendtlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bjergpr\u00e6dikenen\"<\/a><\/div>\n

Bjergpr\u00e6dikenen<\/a><\/h4>
Bjergpr\u00e6dikenen fylder kun tre kapitler i Matth\u00e6usevangeliet, men har pr\u00e6get kristendommen gennem to \u00e5rtusinder. Her samler Jesus sin undervisning om saligprisningerne, loven, hjertet, b\u00f8nnen og k\u00e6rligheden til fjenden \u2013 og giver en n\u00f8gle til at forst\u00e5 resten af evangeliet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Danmark<\/a><\/div>\n

Danmark er p\u00e5 vej mod aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp<\/a><\/h4>
Danmark har endnu ikke besluttet at indf\u00f8re aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, men en tv\u00e6rministeriel arbejdsgruppe unders\u00f8ger konkrete modeller. Frankrig viser, at en legalisering ogs\u00e5 rammer sundhedspersonalets samvittighed og religi\u00f8se institutioners frihed. arnkilde.dk mener, at Danmark skal v\u00e6lge palliation, pleje og ledsagelse frem for d\u00f8dshj\u00e6lp ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Rosenkransen<\/a><\/div>\n

Rosenkransen \u2013 en vej gennem evangeliet<\/a><\/h4>
Rosenkransen er en bibelsk og kontemplativ b\u00f8n, hvor den kristne f\u00f8lger Jesu liv fra bebudelsen til opstandelsen og herligheden. Perlerne hj\u00e6lper med at fastholde b\u00f8nnens rytme, mens de tyve mysterier f\u00f8rer den bedende gennem evangeliet. B\u00f8nneperler findes ogs\u00e5 i andre kristne traditioner og i flere af verdens religioner ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Paven<\/a><\/div>\n

Paven fejrer messe for skaberv\u00e6rket i Castel Gandolfo<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV fejrer den 1. september messe for omsorg for skaberv\u00e6rket i Laudato si\u2019-landsbyen ved Castel Gandolfo. Messen \u00e5bner Skabelsestiden, hvor kristne kirker frem til Frans af Assisis festdag den 4. oktober samles i b\u00f8n og fornyet ansvar for naturen, mennesket og kommende generationer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan udvandringen til USA forandrede Den Katolske Kirke<\/a><\/h4>
Millioner af europ\u00e6iske katolikker rejste i 1800-tallet til USA og tog deres tro med sig. De byggede kirker, skoler og hospitaler og var med til at forme Den Katolske Kirke i USA. Historien r\u00e6kker frem til overgrebskrisen, den f\u00f8rste pave fra USA og en Verdenskirke i fortsat forandring ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"USA<\/a><\/div>\n

USA fortjener bedre end vores foragt<\/a><\/h4>
USA fylder meget i den europ\u00e6iske debat \u2013 og ofte med en n\u00e6sten automatisk modvilje. Men et land med 250 \u00e5rs historie kan ikke reduceres til en pr\u00e6sident, politiske konflikter eller fortidens fejl. USA fortjener kritik, n\u00e5r den er berettiget, men ogs\u00e5 historisk hukommelse, nuancer og almindelig rimelighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Katolske<\/a><\/div>\n

Katolske plejehjem i Frankrig kan afvise aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp<\/a><\/h4>
Frankrigs nye lov om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp er tr\u00e5dt i kraft, men l\u00e6ger, sygeplejersker og farmaceuter kan afsl\u00e5 at medvirke. Katolske hospitaler, hospicer og plejehjem kan under bestemte betingelser ogs\u00e5 afvise, at aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp finder sted p\u00e5 institutionens omr\u00e5de ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Vatikanet<\/a><\/div>\n

Vatikanet mere lyser\u00f8dt under Leo XIV<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV har udn\u00e6vnt flere kvinder til centrale poster inden for Vatikanets \u00f8konomi, kommunikation og administration. Udn\u00e6vnelserne \u00e6ndrer ikke Kirkens l\u00e6re om pr\u00e6steembedet, men viser, at mange af kuriens \u00f8verste ledelsesopgaver kan varetages af b\u00e5de l\u00e6gkvinder og ordenss\u00f8stre ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Lourdes<\/a><\/div>\n

Lourdes lukker for SSPX\u2019s messer og sakramenter<\/a><\/h4>
Biskoppen af Tarbes og Lourdes har trukket SSPX\u2019s tilladelse til at fejre messe, forvalte sakramenterne og holde offentlige b\u00f8nner ved valfartsstedet tilbage. Afg\u00f8relsen f\u00f8lger efter broderskabets bispevielser uden paveligt mandat. Den enkelte pilgrim kan fortsat bes\u00f8ge Lourdes og bede privat ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Det<\/a><\/div>\n

Det \u00e6gteskab, Kirken ikke kan opl\u00f8se<\/a><\/h4>
En katolik kan blive separeret og borgerligt skilt. Men hvis \u00e6gteskabet blev gyldigt indg\u00e5et og efter vielsen fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, best\u00e5r \u00e6gteskabsb\u00e5ndet, s\u00e5 l\u00e6nge begge lever. Essayet forklarer forskellen mellem skilsmisse, separation og en kirkelig ugyldighedserkl\u00e6ring ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Nye<\/a><\/div>\n

Nye ord til en gammel morgenb\u00f8n<\/a><\/h4>
En gammel morgenb\u00f8n af Frans Xavier rummer flere ord, som er gledet ud af hverdagssproget. Hvad betyder forl\u00f8sning, helligg\u00f8relse og Guds forsyn? B\u00f8nnen lover ikke en dag uden modgang, men giver mennesket et sted at st\u00e5, n\u00e5r dagens h\u00e6ndelser endnu er ukendte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kronen,<\/a><\/div>\n

Kronen, skolebogen og stilheden<\/a><\/h4>
25. AUGUST \u00b7 i dag f\u00f8rer helgenkalenderen en fransk konge, en spansk skolegrundl\u00e6gger og en pal\u00e6stinensisk karmeliternonne sammen. Sankt Ludvig, Sankt Josef af Calasanz og Maria af den korsf\u00e6stede Jesus viser tre veje til kristen tjeneste: myndighedens ansvar, undervisningens barmhjertighed og det skjulte liv med Gud ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bisped\u00f8mmets<\/a><\/div>\n

Bisped\u00f8mmets officielle valfart samler katolikker fra hele Danmark i Haraldsted<\/a><\/h4>
Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn inviterer s\u00f8ndag den 30. august til den officielle Haraldsted-valfart. Katolikker fra hele Danmark samles ved stedet for Sankt Knud Lavards martyrium til b\u00f8n, procession og pontifikalmesse \u2013 i en valfartstradition med r\u00f8dder tilbage til middelalderen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Katolske<\/a><\/div>\n

Katolske for\u00e6ldre udfordrer kirkeledelsen i Hamborg<\/a><\/h4>
Katolske for\u00e6ldre g\u00f8r opr\u00f8r mod kirkeledelsen i Hamborg. De mener, at \u00e6rkebisped\u00f8mmets retningslinjer for k\u00f8n og seksualitet strider mod Kirkens l\u00e6re, mens Vatikanet fastholder sit dokument fra 2019. Sagen er us\u00e6dvanlig, fordi det er l\u00e6gfolket, som forsvarer den officielle katolske l\u00e6re over for deres egne lokale kirkelige myndigheder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r krisen rammer, f\u00e5r sognet en ny opgave<\/a><\/h4>
Caritas-kollekten s\u00f8ndag den 30. august skal styrke de katolske sognes lokale kriseberedskab. Pengene skal bruges til uddannelse af frivillige, n\u00f8dforsyninger og udstyr, s\u00e5 \u00e6ldre, ensomme og andre s\u00e5rbare mennesker kan f\u00e5 hj\u00e6lp, hvis str\u00f8mmen forsvinder, vandforsyningen svigter, eller en anden alvorlig krise rammer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pastoral-Centret<\/a><\/div>\n

Pastoral-Centret \u00e5bner nyt onlineforl\u00f8b med Lectio Divina<\/a><\/h4>
ARRANGEMENT \u00b7 Pastoral-Centret inviterer i efter\u00e5ret 2026 til et nyt onlineforl\u00f8b med Lectio Divina. Over syv torsdag aftener l\u00e6ser deltagerne korte tekster fra Lukasevangeliet langsomt, lyttende og i b\u00f8n. Programmet rummer ogs\u00e5 samtalegrupper, teologiske foredrag og tilbud til kateketer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bartholom\u00e6us<\/a><\/div>\n

Bartholom\u00e6us \u2013 apostlen, der tr\u00e5dte frem fra stilheden<\/a><\/h4>
24. AUGUST \u00b7 Kirken fejrer apostlen Bartholom\u00e6us, der traditionelt identificeres med Nathanael. Han begyndte med skepsis, men m\u00f8det med Jesus f\u00f8rte ham til en klar bekendelse og et liv i evangeliets tjeneste ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ogs\u00e5<\/a><\/div>\n

Ogs\u00e5 h\u00e6nder kan bede<\/a><\/h4>
Siraks Bog f\u00f8rer os fra smedens esse og pottemagerens drejeskive til den skriftl\u00e6rdes s\u00f8gen efter visdom. En mandagspr\u00e6diken om arbejdets v\u00e6rdighed, trofasthed i hverdagens opgaver og om, hvordan ogs\u00e5 h\u00e6nder kan bede ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Paven<\/a><\/div>\n

Paven appellerer om hj\u00e6lp til Ebolaramte i DR Congo<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV appellerer til verdenssamfundet om hj\u00e6lp til bek\u00e6mpelsen af Ebolaudbruddet i DR Congo og mindes samtidig ofrene for den d\u00f8delige minekatastrofe i Den Centralafrikanske Republik ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo i Rimini: Al myndighed er tjeneste<\/a><\/h4>
Omkring 25.000 mennesker deltog l\u00f8rdag aften i messen ved havnen i Rimini, der ligger ved Adriaterhavet p\u00e5 Italiens \u00f8stkyst. Messen afsluttede pave Leo XIV\u2019s endagsbes\u00f8g i republikken San Marino og Rimini, hvor han blandt andet havde m\u00f8dt deltagerne i det \u00e5rlige Meeting for Friendship Among Peoples ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Det<\/a><\/div>\n

Det katolske pr\u00e6steskab<\/a><\/h4>
Hvem kan blive katolsk pr\u00e6st, og kan en gift mand ordineres? Essayet unders\u00f8ger pr\u00e6steskabets sakramentale karakter, c\u00f8libatet, kvindelig ordination, vejen til paveembedet og forskellen mellem at miste den gejstlige stand og selve pr\u00e6stevielsen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Menneske,<\/a><\/div>\n

Menneske, hvor er du?<\/a><\/h4>
\u00bbHvor er du?\u00ab kalder Gud p\u00e5 Adam efter syndefaldet. Gennem hele Bibelen lyder kaldet til mennesket, der skjuler sig, farer vild og bliver fundet igen. Et essay om menneskets v\u00e6rdighed, skyld og nye liv i Kristus, inspireret af Elsebet Kielers \"Syndere og helgener i Bibelen\" ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tysk<\/a><\/div>\n

Tysk biskop tr\u00e6der tilbage efter alvorlig psykisk belastning<\/a><\/h4>
Biskop Karl-Heinz Wiesemann forlader embedet som biskop af Speyer som 66-\u00e5rig. Det kr\u00e6vende arbejde med at behandle bisped\u00f8mmets sager om seksuelle overgreb har sat alvorlige spor i hans fysiske og psykiske helbred ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Gudviet<\/a><\/div>\n

Gudviet liv og \u00e5ndelig modstandskraft<\/a><\/h4>
ARRANGEMENT \u00b7 Ordo Virginum Skandinavien inviterer til syv foredragsaftener p\u00e5 Zoom om gudviet liv, lidelse, tideb\u00f8n, sygdom og \u00e5ndelig modstandskraft. Blandt talerne er kardinal Anders Arborelius, kardinal Thomas Collins og hj\u00e6lpebiskop William Shomali fra Jerusalem. R\u00e6kken henvender sig ogs\u00e5 til unge kvinder, der overvejer et kald ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Lourdes<\/a><\/div>\n

Lourdes d\u00e6kker Rupniks mosaikker \u2013 ogs\u00e5 efter pave Leo XIV\u2019s bes\u00f8g<\/a><\/h4>
Lourdes d\u00e6kker alle Marko Rupniks mosaikker p\u00e5 Rosenkransbasilikaens facade inden pave Leo XIV\u2019s bes\u00f8g i september. Mosaikkerne skal forblive skjult efter pavebes\u00f8get, mens en kommission overvejer en ny udsmykning af basilikaens facade ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Maria,<\/a><\/div>\n

Maria, vor Dronning<\/a><\/h4>
22. AUGUST \u00b7 Maria \u00e6res som Dronning, fordi hendes S\u00f8n er konge. Hendes dronningev\u00e6rdighed handler ikke om jordisk magt, men om hendes s\u00e6rlige plads hos Kristus \u2013 fra hendes ja i Nazaret til hendes optagelse i Himlens herlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor lod Jesus sig d\u00f8be?<\/a><\/h4>
Hvorfor lod den syndfrie Jesus sig d\u00f8be med en d\u00e5b til omvendelse? Ved Jordan stiller han sig blandt synderne og foregriber sin d\u00f8d og opstandelse. Samtidig \u00e5bnes himlen, og Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden tr\u00e6der frem. Jesu d\u00e5b viser ogs\u00e5, hvad der sker i vores egen d\u00e5b ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Cuba<\/a><\/div>\n

Cuba \u2013 et katolsk land der k\u00e6mper for at overleve<\/a><\/h4>
Cuba har dybe katolske r\u00f8dder, men mere end seks \u00e5rtiers kommunistisk styre har tr\u00e6ngt Kirken tilbage. Nu lever millioner af cubanere med fattigdom, mangel p\u00e5 mad, medicin og elektricitet. Midt i krisen er Kirken stadig til stede \u2013 fattig og begr\u00e6nset, men ikke forsvundet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Pius X \u2013 paven, der ville f\u00f8re alt tilbage til Kristus<\/a><\/h4>
21. AUGUST \u00b7 Sankt Pius X kom fra beskedne k\u00e5r og endte p\u00e5 Peters stol. Som pave \u00e5bnede han eukaristien for yngre b\u00f8rn, fremmede den hyppige kommunion og arbejdede for en fornyelse af liturgien. Hans m\u00e5l var enkelt og kr\u00e6vende: at genoprette alt i Kristus ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Jesu<\/a><\/div>\n

Jesu Hjerte Kirke markerer 800-\u00e5ret for Frans af Assisis d\u00f8d<\/a><\/h4>
K\u00d8BENHAVN \u00b7 I anledning af 800-\u00e5ret for Frans af Assisis d\u00f8d inviterer Jesu Hjerte Kirke p\u00e5 Vesterbro til syv s\u00f8ndage med opl\u00e6g om den popul\u00e6re helgens liv, spiritualitet og franciskanske arv. Opl\u00e6gsr\u00e6kken begynder 23. august og afsluttes med festmesse den 4. oktober ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Harpa<\/a><\/div>\n

Harpa Dei bes\u00f8ger Danmark i september<\/a><\/h4>
ARRANGEMENT \u00b7 Den internationale vokalgruppe Harpa Dei bes\u00f8ger Danmark i september. Gruppen, der er kendt for sine fortolkninger af gregoriansk sang og Kirkens gamle hymner, synger i Sct. Norberts Kirke i Vejle og Jesu Hjerte Kirke i K\u00f8benhavn ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Rekordvarm<\/a><\/div>\n

Rekordvarm juli s\u00e6tter klimaet under nyt pres<\/a><\/h4>
Rekordvarme, hedeb\u00f8lger, t\u00f8rke og omfattende naturbrande har pr\u00e6get sommeren 2026. Udviklingen giver samtidig pave Frans\u2019 Laudato si\u2019 fornyet aktualitet og rejser et grundl\u00e6ggende katolsk sp\u00f8rgsm\u00e5l om menneskets ansvar for skaberv\u00e6rket og det f\u00e6lles hjem, vi efterlader til kommende generationer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kroppen<\/a><\/div>\n

Kroppen og det gode liv<\/a><\/h4>
Den katolske tro ser sundhed som en gave og et ansvar. Kroppen skal passes, men sundheden m\u00e5 aldrig blive menneskets h\u00f8jeste m\u00e5l. Troen fastholder menneskets v\u00e6rdighed gennem hele livet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r kr\u00e6fterne svinder, sygdommen rammer, og kroppen ikke l\u00e6ngere kan helbredes ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Bernhard af Clairvaux \u2013 da k\u00e6rligheden blev teologi<\/a><\/h4>
20. AUGUST \u00b7 I dag mindes den katolske Kirke Sankt Bernhard af Clairvaux. Han s\u00f8gte klosterets stilhed, men endte midt i 1100-tallets kirkelige konflikter. Gennem hele livet fastholdt han, at kundskab om Gud ikke er nok. Troen m\u00e5 n\u00e5 hjertet og blive til k\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sct.<\/a><\/div>\n

Sct. Michaels Kirke i Kolding \u00e5bner d\u00f8rene: Velkommen Hjem (er afviklet)<\/a><\/h4>
KOLDING \u00b7 Fra 27. til 30. august \u00e5bner Sct. Michaels Kirke d\u00f8rene til fire dage med messer, b\u00f8n, f\u00e6lles m\u00e5ltider, foredrag og aktiviteter under overskriften \u00bbVelkommen Hjem\u00ab. Under Ansgar-jubil\u00e6et kommer Sankt Ansgars relikvier ogs\u00e5 til Kolding, hvor der fredag nat holdes v\u00e5genat ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"12<\/a><\/div>\n

12 polske pilgrimme omkom efter valfart til Medjugorje<\/a><\/h4>
Tolv polske pilgrimme er omkommet og ti alvorligt s\u00e5ret efter en busulykke i Ungarn. Gruppen var p\u00e5 vej hjem fra en valfart til Medjugorje. Katolske biskopper i Polen og Ungarn har udtrykt sorg og forsikret de ber\u00f8rte familier om deres b\u00f8n ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Alkohol<\/a><\/div>\n

Alkohol og kr\u00e6ft<\/a><\/h4>
SUNDHED \u00b7 Alkohol blev i \u00e5rtier forbundet med et sundere hjerte, men nyere forskning tegner et andet billede. Alkohol \u00f8ger dokumenteret risikoen for mindst syv kr\u00e6ftformer, og selv sm\u00e5 m\u00e6ngder kan have betydning. Samtidig rejser amerikansk forskning sp\u00f8rgsm\u00e5l om alkoholindustriens indflydelse p\u00e5 forestillingen om det sunde glas ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad er woke og hvor st\u00e5r den katolske tro?<\/a><\/h4>
SAMFUND \u00b7 Woke begyndte som opm\u00e6rksomhed p\u00e5 racisme og uretf\u00e6rdighed, men er blevet en omfattende kulturkamp om k\u00f8n, identitet, sprog, magt og menneskesyn. Den katolske tro st\u00e5r et andet sted end b\u00e5de woke og anti-woke. Den fastholder menneskets v\u00e6rdighed, men ogs\u00e5 at mennesket ikke selv skaber sandheden om, hvem det er ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fransk<\/a><\/div>\n

Fransk domstol godkender lukning af mosk\u00e9<\/a><\/h4>
FRANKRIG \u00b7 En fransk domstol har godkendt den seks m\u00e5neder lange lukning af en mosk\u00e9 nord\u00f8st for Paris. Myndighederne mener, at forkyndelsen har fremmet radikal islamisme og legitimeret jihad. Mosk\u00e9ens ledelse afviser anklagerne og vil g\u00e5 videre med sagen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Johannes Eudes \u2013 troen m\u00e5 n\u00e5 hjertet<\/a><\/h4>
19. AUGUST \u00b7 Sankt Johannes Eudes gjorde hjertet til centrum for sin forst\u00e5else af det kristne liv. Den franske pr\u00e6st og mission\u00e6r arbejdede for bedre pr\u00e6steuddannelse, hjalp mennesker i n\u00f8d og blev en af de vigtigste tidlige fortalere for hengivenheden til Jesu og Marias hjerter ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor er Jesu mor blevet et skel mellem kristne?<\/a><\/h4>
Maria st\u00e5r midt i evangeliernes fort\u00e6lling om Kristus og kaldes velsignet blandt kvinder. Alligevel er Jesu mor blevet et tydeligt skel mellem katolikker og protestanter. Hvordan opstod forskellen \u2013 og hvorfor har Maria f\u00e5et s\u00e5 forskellig en plads i de kristne traditioner? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Europas<\/a><\/div>\n

Europas h\u00f8jeste Maria-statue indviet i Polen<\/a><\/h4>
Europas h\u00f8jeste Maria-statue er blevet indviet i den polske by Konotopie. Det 55,6 meter h\u00f8je monument forestiller Vor Frue af Barmhjertigheden og skal v\u00e6re et nyt valfartsm\u00e5l. Indvielsen fandt sted p\u00e5 h\u00f8jtiden for Jomfru Marias optagelse i Himlen og samlede pilgrimme fra hele Polen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Katolsk<\/a><\/div>\n

Katolsk pr\u00e6st ekskommunikeret<\/a><\/h4>
USA \u00b7 En konflikt om private \u00e5benbaringer i Texas udviklede sig til et \u00e5bent brud med Kirken. Pr\u00e6sten John Mary Foster afviste b\u00e5de pave Frans og Leo XIV som legitime paver. Nu er han ekskommunikeret og kendt skyldig i skisma. Sagen rejser samtidig principielle sp\u00f8rgsm\u00e5l om private \u00e5benbaringer, kirkelig myndighed og lydighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan blev kemi til liv?<\/a><\/h4>
Hvordan opstod livet af ikke-levende stof? Biokemien kan i dag forklare dannelsen af flere af livets byggesten, men vejen fra simple molekyler til et selvopretholdende system med information og evne til reproduktion er endnu ikke fuldt forklaret. Essayet unders\u00f8ger, hvad forskningen ved \u2013 og hvad skabelsestroen siger uden at g\u00f8re Gud til en forklaring p\u00e5 videnskabens huller ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Joseph<\/a><\/div>\n

Joseph Ratzinger og Jesus fra Nazareth<\/a><\/h4>
Joseph Ratzinger brugte en stor del af sit teologiske liv p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem Jesus Kristus er. I trebindsv\u00e6rket Jesus fra Nazareth l\u00e6ser han evangelierne med b\u00e5de den historiske forskning og Kirkens tro som ledsagere og fastholder, at den historiske Jesus og troens Kristus er den samme ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pornoindustrien<\/a><\/div>\n

Pornoindustrien forandrer samfundet<\/a><\/h4>
Pornografi er blevet en markant kulturp\u00e5virkning, der r\u00e6kker langt ud over den enkelte bruger. Den p\u00e5virker familieliv, b\u00f8rns opv\u00e6kst, unges syn p\u00e5 seksualitet og vores relationer til hinanden. Hvilke spor s\u00e6tter pornoindustrien i samfundet, og hvad betyder udviklingen for synet p\u00e5 menneskelig v\u00e6rdighed, k\u00e6rlighed og seksualitet? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad er Kirken \u2013 egentlig? (2:2)<\/a><\/h4>
I anden del af \u00bbHvad er Kirken \u2013 egentlig?\u00ab f\u00f8lger vi Kirken som et folk p\u00e5 vandring gennem historien. Fra apostelm\u00f8det i Jerusalem over Augustin, reformationen og de store konciler har Kirken igen og igen m\u00e5ttet skelne mellem det, der kan forandres, og det, der skal bevares ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvor<\/a><\/div>\n

Hvor kom alt vandet fra?<\/a><\/h4>
Naturvidenskaben fort\u00e6ller, hvordan en gl\u00f8dende ung Jord kunne f\u00e5 sine oceaner. F\u00f8rste Mosebog begynder et andet sted: med urdybet, vandene og Guds \u00e5nd. To forskellige perspektiver p\u00e5 den samme bl\u00e5 planet \u2013 og p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om skabelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"F\u00f8dt<\/a><\/div>\n

F\u00f8dt mellem revolution og fred<\/a><\/h4>
Tove Ditlevsen og Elsebet Kieler tilh\u00f8rte samme generation, men deres liv f\u00f8rte dem ad vidt forskellige veje. Den ene k\u00e6mpede for retten til sit eget liv, den anden satte sin frihed p\u00e5 spil for andres. To kvindeliv \u00e5bner et st\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l om frig\u00f8relse, forpligtelse og forl\u00f8sning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Staten<\/a><\/div>\n

Staten Massachusetts i USA fjerner gr\u00e6nsen for abort<\/a><\/h4>
Massachusetts har fjernet den hidtidige abortgr\u00e6nse ved 24. graviditetsuge. Dermed bliver delstaten den tiende i USA uden en fast lovbestemt \u00f8vre gr\u00e6nse for abort. \u00c6ndringen rejser p\u00e5 ny sp\u00f8rgsm\u00e5let om det uf\u00f8dte barns beskyttelse og menneskelivets v\u00e6rdi ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvem<\/a><\/div>\n

Hvem beskytter barnet, n\u00e5r abortgr\u00e6nsen forsvinder?<\/a><\/h4>
N\u00e5r abortgr\u00e6nser flyttes eller helt forsvinder, opst\u00e5r et grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: B\u00f8r det uf\u00f8dte barn have en selvst\u00e6ndig retsstilling? Artiklen unders\u00f8ger udviklingen i USA og Danmark samt dens etiske, juridiske og menneskelige konsekvenser ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Stefanus \u2013 helgenen der n\u00e6sten forsvandt i julen<\/a><\/h4>
Sankt Stefanus fejres dagen efter jul og bliver derfor let overset midt i h\u00f8jtidens mange indtryk. Men den f\u00f8rste kristne martyr fort\u00e6ller ogs\u00e5 historien om Kirkens tidlige diakonale tjeneste, omsorgen for de glemte og en tro, der kunne tilgive selv under en regn af sten ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den dom der vender tilbage<\/a><\/h4>
I Romerbrevet 2,1 vender Paulus blikket mod den, der d\u00f8mmer. Det er let at se den andens fejl og vanskeligere at se sine egne med samme skarphed. Den kristne m\u00e5 derfor l\u00e6se Bibelens formaninger som et spejl, f\u00f8r de bliver en kikkert ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En h\u00f8jtid med n\u00e6sten fuldt hus \u2013 Marias optagelse fejret i Kongens Lyngby<\/a><\/h4>
Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby var n\u00e6sten fyldt, da menigheden fejrede Jomfru Marias optagelse i Himlen. Sognepr\u00e6st Samuele Lando celebrerede h\u00f8jtidsmessen, hvor b\u00f8rn, unge og \u00e6ldre med forskellig national baggrund samledes om liturgien og eukaristien ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pal\u00e6stinensiske<\/a><\/div>\n

Pal\u00e6stinensiske kristne lever under voksende pres<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV kr\u00e6ver volden mod pal\u00e6stinensiske civile p\u00e5 Vestbredden standset. I den kristne landsby Taybeh frygter indbyggerne samtidig et voksende pres fra israelske bos\u00e6ttere. Situationen s\u00e6tter fokus p\u00e5 de pal\u00e6stinensiske kristne \u2013 et lille, gammelt kristent samfund, hvis fremtid i Det Hellige Land er stadig mere usikker ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn ikke vil med i kirke<\/a><\/h4>
N\u00e5r b\u00f8rn eller b\u00f8rneb\u00f8rn ikke l\u00e6ngere vil med i kirke, kan det v\u00e6kke b\u00e5de sorg og bekymring. Katolske for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre har et ansvar for at give troen videre, men ogs\u00e5 for at respektere den frihed, som f\u00f8lger med, n\u00e5r barnet bliver voksent ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Messepligt<\/a><\/div>\n

Messepligt for en katolik om s\u00f8ndagen<\/a><\/h4>
S\u00f8ndagsmessen er en virkelig forpligtelse for katolikker, men der findes situationer, hvor man med god samvittighed kan blive hjemme. Sygdom, alderdommens f\u00f8lger, omsorg for andre, lang afstand, vanskelige transportforhold og psykiske belastninger kan v\u00e6re alvorlige grunde. Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem almindeligt besv\u00e6r og en reel hindring? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad skete der med Maria?<\/a><\/h4>
15. AUGUST \u00b7 Hvad betyder det, at Maria blev optaget i Himlen med legeme og sj\u00e6l? H\u00f8jtideligheden for Jomfru Marias Optagelse peger ud over Maria selv og mod menneskets egen bestemmelse: k\u00f8dets opstandelse, det evige liv og h\u00e5bet om, at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Et<\/a><\/div>\n

Et samfund, der mangler b\u00f8rn, m\u00e5 tage familien alvorligt<\/a><\/h4>
Danmark f\u00e5r for f\u00e5 b\u00f8rn, samtidig med at familielivet kan koste b\u00e5de \u00f8konomisk og karrierem\u00e6ssigt. Med udgangspunkt i katolsk sociall\u00e6re ser vi p\u00e5 daginstitutionspriser, barsel, arbejdsliv og familiens vilk\u00e5r \u2013 og p\u00e5 samfundets ansvar for at g\u00f8re det muligt at f\u00e5 de b\u00f8rn, man \u00f8nsker ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Maximilian Maria Kolbe \u2013 k\u00e6rligheden i Auschwitz<\/a><\/h4>
14. AUGUST \u00b7 I dag mindes Kirken den hellige Maximilian Maria Kolbe, franciskanerpr\u00e6sten, der frivilligt tog en familiefars plads i sultbunkeren i Auschwitz. Hans d\u00f8d i 1941 blev et af det 20. \u00e5rhundredes st\u00e6rkeste kristne vidnesbyrd om menneskets v\u00e6rdighed, frihed og en k\u00e6rlighed, som selv nazisternes terror ikke kunne besejre ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r Kristus kommer for at d\u00f8mme levende og d\u00f8de<\/a><\/h4>
Den Apostolske Trosbekendelse siger, at Kristus skal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de. Men hvad betyder den yderste dom, og hvordan skal vi forst\u00e5 Kristi genkomst? Er den legemlig eller \u00e5ndelig \u2013 og hvorfor siger vi ikke l\u00e6ngere, at Han skal komme \u00bbigen\u00ab? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Her<\/a><\/div>\n

Her er alt, hvad du forel\u00f8bigt b\u00f8r vide om Verdensungdomsdagene i Seoul 2027<\/a><\/h4>
Om mindre end et \u00e5r samles unge katolikker fra hele verden i Seoul til Verdensungdomsdagene 2027. Fra den 3. til 8. august m\u00f8des de med pave Leo XIV til messe, b\u00f8n, katekese og f\u00e6llesskab. Her er overblikket over programmet, temaet, v\u00e6rnehelgenerne og den koreanske Kirke ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sidste<\/a><\/div>\n

Sidste kinesiske trappistmunk fra Mao-tidens forf\u00f8lgelser er d\u00f8d \u2013 108 \u00e5r gammel<\/a><\/h4>
Fader Benedict Chao, den sidste overlevende fra en generation af kinesiske trappistmunke, der blev forfulgt under kommunismen, er d\u00f8d, 108 \u00e5r gammel. Han oplevede klostrenes \u00f8del\u00e6ggelse og munkenes fordrivelse, men ogs\u00e5 genopbygningen af trappisternes klosterliv i Hongkong, hvor han tilbragte sine sidste \u00e5r ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kan<\/a><\/div>\n

Kan vi leve uden skyld?<\/a><\/h4>
Skyld er mere end en f\u00f8lelse. Den h\u00e6nger sammen med menneskets frihed, ansvar og v\u00e6rdighed \u2013 og med evnen til at sige: Det gjorde jeg. Men den kristne tro standser ikke ved skylden. Den taler ogs\u00e5 om anger, tilgivelse og muligheden for at begynde igen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo til unge katolikker: Lad troen blive synlig i hverdagen<\/a><\/h4>
13. AUGUST \u00b7 Pave Leo XIV opfordrer de mere end 3.000 unge katolikker, der er samlet til nationalt ungdomsm\u00f8de i Ostrava, til at s\u00e6tte deres lid til Kristus og lade troen blive synlig i hverdagen \u2013 i familien, p\u00e5 studiet, p\u00e5 arbejdspladsen og i samfundet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kan<\/a><\/div>\n

Kan man blive munk eller nonne p\u00e5 deltid?<\/a><\/h4>
Man kan ikke v\u00e6re munk eller nonne nogle dage om m\u00e5neden. Men klosterets b\u00f8n, stilhed og rytme kan alligevel f\u00e5 en fast plads i livet. Et essay om klosterg\u00e6ster, oblater og om at tage noget af klosterets liv med sig hjem ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pontianus<\/a><\/div>\n

Pontianus og Hippolyt \u2013 fjender, der d\u00f8de som br\u00f8dre<\/a><\/h4>
En pave og en modpave stod p\u00e5 hver sin side af en alvorlig splittelse i oldkirken. Forf\u00f8lgelsen f\u00f8rte Pontianus og Hippolyt til samme fangenskab p\u00e5 Sardinien \u2013 og til sidst til forsoning og martyrd\u00f8d. Den 13. august mindes Kirken dem sammen som et st\u00e6rkt vidnesbyrd om tro, omvendelse og enhed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r de andre ikke forst\u00e5r, at man er blevet katolik<\/a><\/h4>
At blive katolik kan opleves som at komme hjem \u2013 og samtidig opdage, at familie, venner og kolleger ikke forst\u00e5r ens valg. Hvordan st\u00e5r man ved sin tro uden hele tiden at skulle forklare eller forsvare den, og uden at skabe afstand til de mennesker, man holder af? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Johanna Fransiska de Chantal \u2013 hellighed midt i et levet liv<\/a><\/h4>
Sankt Johanna Fransiska de Chantal kendte b\u00e5de \u00e6gteskabets gl\u00e6de, moderskabets ansvar, tabets smerte og klosterlivets kald. Sammen med Frans af Sales grundlagde hun Visitationsordenen. Hendes liv fort\u00e6ller om en tro, der modnes gennem hele livet \u2013 og om Gud, der kan kalde mennesket i en ny retning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Det<\/a><\/div>\n

Det herlige ved at v\u00e6re katolik<\/a><\/h4>
At v\u00e6re katolik er at h\u00f8re hjemme i en n\u00e6sten 2.000 \u00e5r gammel historie, der forbinder apostlene, helgenerne og generationerne f\u00f8r os med Kirken i dag. Et verdensomsp\u00e6ndende f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af lande og kulturer, samlet omkring den samme tro, de samme sakramenter og Kristus ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Klara af Assisi \u2013 kvinden der valgte at eje ingenting<\/a><\/h4>
11. AUGUST \u00b7 Sankt Klara af Assisi forlod et liv i velstand for at f\u00f8lge Kristus i radikal fattigdom. Hun blev en af middelalderens st\u00e6rkeste kvindelige skikkelser og grundl\u00e6gger af klarisserne. Den 11. august mindes Kirken kvinden, der k\u00e6mpede for retten til at eje ingenting ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Pauls Skole i Taastrup fylder 50 \u00e5r<\/a><\/h4>
Sankt Pauls Skole i Taastrup fejrer 50 \u00e5r. Fra en beskeden begyndelse med tre klasser i menighedssalen ved Sankt Pauls Kirke er skolen vokset til en moderne katolsk privatskole p\u00e5 Fr\u00f8g\u00e5rds All\u00e9, hvor faglighed, dannelse, trivsel og den katolske tradition fortsat pr\u00e6ger skolens hverdag ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Laurentius \u2013 diakonen der viste Rom Kirkens sande skatte<\/a><\/h4>
10- AUGUST \u00b7 I dag fejrer Kirken den hellige Laurentius, diakon og martyr. Han d\u00f8de under kejser Valerians forf\u00f8lgelser i Rom i \u00e5r 258 og huskes is\u00e6r for sin tjeneste blandt de fattige. If\u00f8lge traditionen viste han dem frem for myndighederne og kaldte dem Kirkens sande skatte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r katten er ude, danser musene p\u00e5 bordet<\/a><\/h4>
S\u00f8ndagens messe i Sankt Knud Lavard Kirke b\u00f8d p\u00e5 b\u00f8rn og liv, en invitation til familiebes\u00f8g og en pr\u00e6diken om troen, der udfordres. Fra Elias p\u00e5 Horeb til Peter p\u00e5 vandet l\u00f8d samme p\u00e5mindelse: Gud er n\u00e6r, ogs\u00e5 n\u00e5r vinden tager til, og det faste under f\u00f8dderne forsvinder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad er Kirken \u2013 egentlig? (1:2)<\/a><\/h4>
Kirken er b\u00e5de Guds folk og Kristi legeme. Fra Abraham og Israels pagt med Gud til Kristus, apostlene og den verdensomsp\u00e6ndende Kirke f\u00f8lger vi de bibelske billeder, som Pius XII og Andet Vatikankoncil brugte til at forklare, hvad Kirken egentlig er ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Theresa Benedikta af Korset \u2013 Europas samvittighed<\/a><\/h4>
Edith Stein s\u00f8gte sandheden som filosof, fandt Kristus i Den Katolske Kirke og d\u00f8de som martyr i Auschwitz. Som Sankt Theresa Benedikta af Korset blev hun et af det 20. \u00e5rhundredes st\u00e6rkeste vidner om tro, samvittighed og menneskets ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdighed \u2013 og en af Europas v\u00e6rnehelgener ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvor<\/a><\/div>\n

Hvor er Kristus til stede under messen?<\/a><\/h4>
Hvad er eukaristien egentlig \u2013 og hvad sker der, n\u00e5r Kirken fejrer messe? Pr\u00e6st Lars Messerschmidt samler i Katekese om Eukaristien den bibelske og liturgiske forst\u00e5else af messen med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 Kristi n\u00e6rv\u00e6r, Kirkens f\u00e6llesskab og eukaristien som den nye pagts festm\u00e5ltid. Artiklen bringer et sammendrag af dokumentet, som kan downloades i sin fulde ordlyd ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Dominicus \u2013 manden der l\u00e6rte Kirken at pr\u00e6dike<\/a><\/h4>
8. August \u00b7 Sankt Dominicus grundlagde Pr\u00e6dikanternes Orden, bedre kendt som dominikanerordenen, og blev en af middelalderens mest betydningsfulde skikkelser i Den Katolske Kirke. Hans liv og virke viser, at b\u00f8n, studier og forkyndelsen af Kristus h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen \u2013 en arv, som fortsat pr\u00e6ger Kirken over hele verden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"M\u00f8de<\/a><\/div>\n

M\u00f8de med overgrebsofre bliver centralt under pave Leo’s rejse til Frankrig<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV vil under sin rejse til Frankrig i september m\u00f8des med personer, der har v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb beg\u00e5et af gejstlige. M\u00f8det bliver et af de vigtigste programpunkter p\u00e5 den fire dage lange rejse, som ogs\u00e5 omfatter Paris, Lourdes, Metz og bes\u00f8g hos UNESCO ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ny<\/a><\/div>\n

Ny dokumentar genopdager den katolske kunstner Mogens Ballin<\/a><\/h4>
Han var ven med Paul Gauguin, medlem af den franske Nabi-bev\u00e6gelse og en af de f\u00f8rste store katolske konvertitter i dansk kunstliv. En ny dokumentarfilm fort\u00e6ller historien om Mogens Ballin \u2013 kunstneren, der satte spor i b\u00e5de dansk design, Den Katolske Kirke og kulturhistorien, men n\u00e6sten forsvandt ud af den kollektive erindring ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor gentager Kirken de samme b\u00f8nner?<\/a><\/h4>
Hvorfor gentager katolikker de samme b\u00f8nner igen og igen? Rosenkransen bliver f\u00f8rst forst\u00e5elig, n\u00e5r den ses i lyset af k\u00e6rligheden. Et barn bliver aldrig tr\u00e6t af at sige: \"Mor, jeg elsker dig.\" S\u00e5dan kan de samme ord ogs\u00e5 blive ved med at v\u00e6re levende i b\u00f8nnen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Xystus II og Sankt Cajetan<\/a><\/h4>
7. AUGUST \u00b7 I dag mindes den katolske kirke b\u00e5de pave og martyr Sankt Xystus II og reformatoren Sankt Cajetan. De levede med n\u00e6sten 1.300 \u00e5rs mellemrum, men deres liv peger mod den samme sandhed: Kristus kalder mennesker ad forskellige veje, og hellighed vokser af trofasthed \u2013 b\u00e5de i martyriet og i den stille, daglige tjeneste ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tre<\/a><\/div>\n

Tre katolske kirker vanhelliget i det centrale Frankrig<\/a><\/h4>
Tre katolske kirker i det franske \u00e6rkebisped\u00f8mme Tours er blevet udsat for grov vanhelligelse. Tabernakler er brudt op, hellige kar \u00f8delagt og det Allerhelligste vanhelliget. Det er syvende gang p\u00e5 to \u00e5r, at kirker i omr\u00e5det rammes af lignende angreb ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Jesu<\/a><\/div>\n

Jesu herlighed \u00e5benbares<\/a><\/h4>
6. AUGUST \u00b7 Herrens Forklarelse er en af evangeliernes store \u00e5benbaringer. P\u00e5 et h\u00f8jt bjerg peger Faderen p\u00e5 sin S\u00f8n, mens Moses, Elias, Peter, Jakob og Johannes vidner om, at hele frelseshistorien finder sin opfyldelse i Jesus Kristus ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvor<\/a><\/div>\n

Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen for statens magt?<\/a><\/h4>
Demokratiet giver borgerne frihed til at forme samfundets love. Men findes der en gr\u00e6nse for, hvad selv et flertal kan beslutte? Apostlenes m\u00f8de med Romerriget kaster et overraskende lys over et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som stadig er aktuelt: Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen for statens magt? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ceuta<\/a><\/div>\n

Ceuta under pres \u2013 Europas gr\u00e6nse st\u00e5r igen i centrum<\/a><\/h4>
Mindst 70.000 mennesker sv\u00f8mmede if\u00f8lge spanske oplysninger ulovligt ind i Ceuta p\u00e5 f\u00e5 timer. Krisen har sat Europas ydre gr\u00e6nse under et enormt pres og genoplivet debatten om migration, gr\u00e6nsebeskyttelse og forholdet mellem Spanien og Marokko ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad skete der med de kristne hjem?<\/a><\/h4>
Kirkegang, kirkeskat og aftenb\u00f8n er ikke l\u00e6ngere en naturlig del af hverdagen i store dele af Vesten. Forandringen kom ikke fra den ene dag til den anden, men voksede frem gennem generationer. Hvor begyndte den \u2013 og hvorfor b\u00e6res den kristne tro stadig s\u00e5 synligt og naturligt i mange andre dele af verden? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Min<\/a><\/div>\n

Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren \u2013 ordene vi tror, vi kender<\/a><\/h4>
Hver aften synges Marias lovsang i Kirkens vesper, og millioner af kristne kan ordene udenad. Alligevel rummer den f\u00f8rste s\u00e6tning i Magnificat en dybde, som let g\u00e5r tabt. Hvert eneste ord fort\u00e6ller noget om Gud, om mennesket og om den tro, der vokser indefra. \"Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser.\" F\u00e5 bibelord er ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Snemiraklet<\/a><\/div>\n

Snemiraklet i Rom \u2013 Santa Maria Maggiore<\/a><\/h4>
5. AUGUST \u00b7 Hvert \u00e5r den 5. august fejrer Den Katolske Kirke indvielsen af Santa Maria Maggiore i Rom. Bag den gamle fort\u00e6lling om et snefald midt i sommerheden gemmer sig en langt st\u00f8rre historie om Kristi menneskevorden, Maria som Guds Moder og en basilika, der i mere end 1.500 \u00e5r har v\u00e6ret et af kristenhedens vigtigste valfartssteder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Baby<\/a><\/div>\n

Baby Moses og menneskets v\u00e6rdighed<\/a><\/h4>
Baby Moses-sagen vakte sorg og afsky over hele USA. Ingen tvivlede p\u00e5, at et uskyldigt menneskeliv var g\u00e5et tabt. Essayet tager udgangspunkt i denne tragiske begivenhed og stiller et vanskeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvorfor \u00e6ndrer vores syn p\u00e5 menneskets v\u00e6rdighed sig s\u00e5 markant omkring f\u00f8dslen? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sognepr\u00e6sten<\/a><\/div>\n

Sognepr\u00e6sten fra Ars \u2013 Sankt Johannes Maria Vianney<\/a><\/h4>
4. AUGUST \u00b7 Sankt Johannes Maria Vianney \u2013 bedre kendt som sognepr\u00e6sten fra Ars \u2013 blev et forbillede for pr\u00e6ster over hele verden gennem et liv pr\u00e6get af b\u00f8n, skriftem\u00e5let og en urokkelig troskab mod Kristus. Hans historie minder om, at Kirkens st\u00f8rste fornyelse ofte begynder med \u00e9t menneske, der trofast lever sit kald ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Har<\/a><\/div>\n

Har en nation ret til at beskytte sine gr\u00e6nser? \u2013 Et katolsk perspektiv<\/a><\/h4>
En nation har b\u00e5de ret og pligt til at beskytte det f\u00e6lles gode. Samtidig minder den katolske samfundsl\u00e6re om, at ethvert menneske har en ukr\u00e6nkelig v\u00e6rdighed. Hvordan holder Kirken disse to hensyn sammen? Essayet unders\u00f8ger forholdet mellem gr\u00e6nser, n\u00e6stek\u00e6rlighed og statens ansvar ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvilken<\/a><\/div>\n

Hvilken politik kan en katolik st\u00e5 inde for?<\/a><\/h4>
Den katolske tro peger ikke p\u00e5 et bestemt parti eller en bestemt ideologi. Men den giver et menneskesyn, som s\u00e6tter klare gr\u00e6nser for, hvilke politiske standpunkter der kan forenes med den kristne tro. Derfor begynder en katoliks politiske valg ikke med partiprogrammer, men med samvittigheden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den eukaristiske b\u00f8n \u2013 hjertet i den katolske messe<\/a><\/h4>
Den eukaristiske b\u00f8n er et af den katolske messes h\u00f8jdepunkter og dens bankende hjerte. Her l\u00f8fter Kirken sin tak til Gud, Hellig\u00e5nden p\u00e5kaldes over br\u00f8d og vin, og Kristi ene offer bliver sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende. At forst\u00e5 denne b\u00f8n er at komme t\u00e6ttere p\u00e5 det mysterium, som har b\u00e5ret Kirkens liv gennem to \u00e5rtusinder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Patti<\/a><\/div>\n

Patti Smith m\u00f8dte pave Leo XIV: \u00bbDet f\u00f8ltes som at m\u00f8de en gammel ven\u00ab<\/a><\/h4>
Den amerikanske rocklegende Patti Smith blev modtaget i privat audiens hos pave Leo XIV i Vatikanet. Samtalen kredsede om tro, poesi, musik og h\u00e5b og vidnede om den fortsatte dialog mellem Den Katolske Kirke og nogle af vor tids mest markante kunstnere ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Frygt<\/a><\/div>\n

Frygt ikke<\/a><\/h4>
Andet Timotheusbrev er et af Paulus' sidste skrifter. Midt i brevet lyder en opfordring, som har givet mod til kristne gennem to \u00e5rtusinder: Gud har ikke givet os en frygtsomheds \u00e5nd, men en \u00e5nd med kraft, k\u00e6rlighed og besindighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor katolikker b\u00f8r betale kirkeskat<\/a><\/h4>
KIRKESKAT \u00b7 Den katolske Kirke i Danmark finansieres af sine egne medlemmer. Kirkeskat er ikke blot et \u00f8konomisk bidrag, men et synligt udtryk for ansvar, taknemmelighed og \u00f8nsket om at give den tro videre, som tidligere generationer har betroet os ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"At<\/a><\/div>\n

At blive katolik \u2013 en vej til Den Katolske Kirke<\/a><\/h4>
At blive katolik er sj\u00e6ldent en pludselig beslutning. Bag konversionen ligger ofte en lang vej med sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00f8gen og overvejelser. Hvorfor v\u00e6lger mennesker Den Katolske Kirke, hvordan foreg\u00e5r optagelsen, og hvordan h\u00e5ndterer man familiens og omgivelsernes reaktioner? Dette essay f\u00f8lger den vandring, som for mange bliver begyndelsen p\u00e5 et nyt kapitel i livet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Jesu<\/a><\/div>\n

Jesu vilje med Kirken<\/a><\/h4>
Jesus efterlod ikke blot en l\u00e6re, men et folk. Da han kaldte de tolv apostle, lagde han grunden til Kirken. Samtidig viser Maria med hele sit liv hen til Kristus. Derfor er Kirken i katolsk forst\u00e5else b\u00e5de apostolsk og marial \u2013 grundlagt af Kristus, b\u00e5ret af apostlene og med Maria som Kirkens moder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Leopraden<\/a><\/div>\n

Leopraden – da en civilisation mistede sig selv<\/a><\/h4>
Giuseppe Tomasi di Lampedusas Leoparden er en af det 20. \u00e5rhundredes store europ\u00e6iske romaner. Under fort\u00e6llingen om en siciliansk fyrste udfolder sig en dyb refleksion over tradition, tro, kultur og den langsomme opl\u00f8sning af en civilisation, der har mistet forbindelsen til sin egen arv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Alfons Maria de’ Liguori<\/a><\/h4>
1. AUGUST \u00b7 Sankt Alfons Maria de' Liguori opgav en str\u00e5lende karriere som jurist for at blive pr\u00e6st, biskop og kirkel\u00e6rer. Hans livsv\u00e6rk forenede Kirkens faste l\u00e6re med en dyb forst\u00e5else af menneskets samvittighed og Guds barmhjertighed, og hans skrifter pr\u00e6ger stadig den katolske kirke verden over ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t