{"id":21036,"date":"2026-07-19T12:46:26","date_gmt":"2026-07-19T10:46:26","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=21036"},"modified":"2026-07-23T06:54:58","modified_gmt":"2026-07-23T04:54:58","slug":"troens-ord-og-begreber","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=21036","title":{"rendered":"Troens ord og begreber"},"content":{"rendered":"\n

Troens ord og begreber forklarer den katolske tros centrale udtryk og hj\u00e6lper med at l\u00e6se Bibelens ord i deres rette sammenh\u00e6ng. Nogle artikler beskriver et enkelt begreb, mens andre sammenligner besl\u00e6gtede begreber for at g\u00f8re forskellene tydelige. Form\u00e5let er at vise, hvordan troens sprog gennem to \u00e5rtusinder har formet den kristne forst\u00e5else af Gud og mennesket.<\/h2>\n\n\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den f\u00f8rste fredag tilh\u00f8rer Jesu Hjerte<\/a><\/h4>
Den f\u00f8rste fredag i m\u00e5neden er viet til Jesu Hjerte, mens Kirkens liturgiske h\u00f8jtidelighed fejres \u00e9n gang om \u00e5ret. De ni f\u00f8rste fredage er en s\u00e6rlig andagt, hvor den troende gennem messen, kommunionen og b\u00f8nnen s\u00f8ger t\u00e6ttere p\u00e5 Kristus og hans barmhjertighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Rosenkransen<\/a><\/div>\n

Rosenkransen \u2013 en vej gennem evangeliet<\/a><\/h4>
Rosenkransen er en bibelsk og kontemplativ b\u00f8n, hvor den kristne f\u00f8lger Jesu liv fra bebudelsen til opstandelsen og herligheden. Perlerne hj\u00e6lper med at fastholde b\u00f8nnens rytme, mens de tyve mysterier f\u00f8rer den bedende gennem evangeliet. B\u00f8nneperler findes ogs\u00e5 i andre kristne traditioner og i flere af verdens religioner ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Det<\/a><\/div>\n

Det \u00e6gteskab, Kirken ikke kan opl\u00f8se<\/a><\/h4>
En katolik kan blive separeret og borgerligt skilt. Men hvis \u00e6gteskabet blev gyldigt indg\u00e5et og efter vielsen fuldbyrdet gennem \u00e6gteskabeligt samleje, best\u00e5r \u00e6gteskabsb\u00e5ndet, s\u00e5 l\u00e6nge begge lever. Essayet forklarer forskellen mellem skilsmisse, separation og en kirkelig ugyldighedserkl\u00e6ring ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Nye<\/a><\/div>\n

Nye ord til en gammel morgenb\u00f8n<\/a><\/h4>
En gammel morgenb\u00f8n af Frans Xavier rummer flere ord, som er gledet ud af hverdagssproget. Hvad betyder forl\u00f8sning, helligg\u00f8relse og Guds forsyn? B\u00f8nnen lover ikke en dag uden modgang, men giver mennesket et sted at st\u00e5, n\u00e5r dagens h\u00e6ndelser endnu er ukendte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Menneske,<\/a><\/div>\n

Menneske, hvor er du?<\/a><\/h4>
\u00bbHvor er du?\u00ab kalder Gud p\u00e5 Adam efter syndefaldet. Gennem hele Bibelen lyder kaldet til mennesket, der skjuler sig, farer vild og bliver fundet igen. Et essay om menneskets v\u00e6rdighed, skyld og nye liv i Kristus, inspireret af Elsebet Kielers \"Syndere og helgener i Bibelen\" ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor lod Jesus sig d\u00f8be?<\/a><\/h4>
Hvorfor lod den syndfrie Jesus sig d\u00f8be med en d\u00e5b til omvendelse? Ved Jordan stiller han sig blandt synderne og foregriber sin d\u00f8d og opstandelse. Samtidig \u00e5bnes himlen, og Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden tr\u00e6der frem. Jesu d\u00e5b viser ogs\u00e5, hvad der sker i vores egen d\u00e5b ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Messepligt<\/a><\/div>\n

Messepligt for en katolik om s\u00f8ndagen<\/a><\/h4>
S\u00f8ndagsmessen er en virkelig forpligtelse for katolikker, men der findes situationer, hvor man med god samvittighed kan blive hjemme. Sygdom, alderdommens f\u00f8lger, omsorg for andre, lang afstand, vanskelige transportforhold og psykiske belastninger kan v\u00e6re alvorlige grunde. Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem almindeligt besv\u00e6r og en reel hindring? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r Kristus kommer for at d\u00f8mme levende og d\u00f8de<\/a><\/h4>
Den Apostolske Trosbekendelse siger, at Kristus skal komme for at d\u00f8mme de levende og de d\u00f8de. Men hvad betyder den yderste dom, og hvordan skal vi forst\u00e5 Kristi genkomst? Er den legemlig eller \u00e5ndelig \u2013 og hvorfor siger vi ikke l\u00e6ngere, at Han skal komme \u00bbigen\u00ab? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kan<\/a><\/div>\n

Kan vi leve uden skyld?<\/a><\/h4>
Skyld er mere end en f\u00f8lelse. Den h\u00e6nger sammen med menneskets frihed, ansvar og v\u00e6rdighed \u2013 og med evnen til at sige: Det gjorde jeg. Men den kristne tro standser ikke ved skylden. Den taler ogs\u00e5 om anger, tilgivelse og muligheden for at begynde igen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor gentager Kirken de samme b\u00f8nner?<\/a><\/h4>
Hvorfor gentager katolikker de samme b\u00f8nner igen og igen? Rosenkransen bliver f\u00f8rst forst\u00e5elig, n\u00e5r den ses i lyset af k\u00e6rligheden. Et barn bliver aldrig tr\u00e6t af at sige: \"Mor, jeg elsker dig.\" S\u00e5dan kan de samme ord ogs\u00e5 blive ved med at v\u00e6re levende i b\u00f8nnen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Verdens<\/a><\/div>\n

Verdens religioner \u2013 menneskets s\u00f8gen efter Gud<\/a><\/h4>
Verdens religioner udspringer af menneskets s\u00f8gen efter sandhed, mening og Gud. Den Katolske Kirke m\u00f8der andre religioner med respekt, men fastholder samtidig, at Guds fulde \u00e5benbaring er givet i Jesus Kristus. Dialog og troskab mod sandheden er ikke mods\u00e6tninger, men h\u00f8rer ul\u00f8seligt sammen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den onde har et navn<\/a><\/h4>
Ondskaben viser sig sj\u00e6ldent med horn og flammer. Langt oftere m\u00f8der den os i et menneske, der ligner alle andre. Dette essay unders\u00f8ger, hvorfor filosofi og psykologi ikke alene kan forklare det onde, og hvorfor den kristne tro vover at kalde det ved navn \u2013 Dj\u00e6velen \u2013 og peger p\u00e5 Kristus som det endelige svar ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Thomismen<\/a><\/div>\n

Thomismen \u2013 n\u00e5r tro og fornuft tjener den samme sandhed<\/a><\/h4>
Den hellige Thomas Aquinas skabte ikke en ny kristendom, men gav Den Katolske Kirke et sprog, hvormed tro og fornuft kunne forst\u00e5s som to veje til den samme sandhed. Otte \u00e5rhundreder senere pr\u00e6ger thomismen fortsat Kirkens teologi, moral og menneskesyn ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kampen<\/a><\/div>\n

Kampen om menneskesynet<\/a><\/h4>
Den st\u00f8rste kulturkamp i vor tid handler ikke f\u00f8rst og fremmest om politik, \u00f8konomi eller klima, men om mennesket. Hvor kommer menneskets v\u00e6rdighed fra, og hvem har ret til at definere den? Den katolske tro giver et svar, som udfordrer mange af den moderne kulturs mest grundl\u00e6ggende antagelser om frihed, v\u00e6rdighed og menneskeliv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r Gud bliver tavs \u2013 den m\u00f8rke nat og k\u00e6rlighedens vej<\/a><\/h4>
N\u00e5r Gud synes tavs, tror mange, at troen er ved at forsvinde. Johannes af Korset beskriver denne erfaring som den m\u00f8rke nat \u2013 en vej, hvor Gud renser menneskets k\u00e6rlighed og f\u00f8rer sj\u00e6len fra afh\u00e6ngigheden af \u00e5ndelig tr\u00f8st til en dybere tillid. M\u00f8rket er ikke tegn p\u00e5 Guds frav\u00e6r, men begyndelsen p\u00e5 et n\u00e6rmere f\u00e6llesskab med Ham ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Prisen<\/a><\/div>\n

Prisen for efterf\u00f8lgelse<\/a><\/h4>
Jesu ord om at \"hade\" sin far og mor h\u00f8rer til de mest udfordrende udsagn i evangelierne. Men de er ikke en opfordring til at forkaste familien. De kalder os til at s\u00e6tte Kristus f\u00f8rst og minder om, at \u00e6gte discipelskab kr\u00e6ver et bevidst valg, som kan have en pris, men som \u00e5bner vejen til det liv, Gud har bestemt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ateist<\/a><\/div>\n

Ateist eller agnostiker \u2013 g\u00f8r forskellen en forskel?<\/a><\/h4>
Ateist og agnostiker bliver ofte brugt som synonymer. Men forskellen mellem dem er st\u00f8rre, end mange tror. Artiklen forklarer de to filosofiske positioner og viser, hvorfor kristendommen anl\u00e6gger et helt andet udgangspunkt: ikke menneskets s\u00f8gen efter Gud, men Guds henvendelse til mennesket ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Frelse<\/a><\/div>\n

Frelse og retf\u00e6rdigg\u00f8relse<\/a><\/h4>
Hvad er forskellen p\u00e5 frelse og retf\u00e6rdigg\u00f8relse? Begge begreber st\u00e5r centralt i den kristne tro, men de beskriver ikke det samme. Artiklen forklarer forskellen og viser, hvordan retf\u00e6rdigg\u00f8relsen er begyndelsen p\u00e5 den frelse, Kristus har vundet for mennesket ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t