{"id":20502,"date":"2026-07-12T15:38:12","date_gmt":"2026-07-12T13:38:12","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=20502"},"modified":"2026-07-12T15:46:34","modified_gmt":"2026-07-12T13:46:34","slug":"scriptorium-marts-2026","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=20502","title":{"rendered":"SCRIPTORIUM – Marts 2026"},"content":{"rendered":"\n

Et katolsk m\u00e5nedsmagasin<\/h2>\n\n\n
\"\u00d8kumenisk<\/a><\/div>\n

\u00d8kumenisk gudstjeneste 2. p\u00e5skedag i K\u00f8benhavn<\/a><\/h4>
1200-\u00e5ret for Ansgars mission i Danmark markeres med f\u00e6lles gudstjeneste i K\u00f8benhavn. Kirker fra hele landet samles i tak, b\u00f8n og gl\u00e6de \u2013 med blikket rettet b\u00e5de mod historien og mod kirkens f\u00e6lles fremtid ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"P\u00e5skehilsen<\/a><\/div>\n

P\u00e5skehilsen fra den katolske biskop i Danmark<\/a><\/h4>
\u201cFred v\u00e6re med jer\u201d er ikke blot en p\u00e5skehilsen, men et kald ind i en urolig tid. Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, peger p\u00e5 en fred, som verden ikke kan give \u2013 en fred, der vokser gennem tilgivelse og f\u00e5r betydning, n\u00e5r vi \u00e5bner os for den ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den stille uge – som Gud vil<\/a><\/h4>
Den stille uge - Den Hellige Uge - f\u00f8rer Kirken ind i frelsens centrum. Med udgangspunkt i Jesu indtog i Jerusalem l\u00e6ser fader Kirby profetierne som en forberedelse til korset og opstandelsen. Ugen kalder til omvendelse og til at give slip p\u00e5 en selvskabt tro \u2013 for at tr\u00e6de ind i det, Gud faktisk g\u00f8r. Lyt til denne traditionspr\u00e6gede pr\u00e6diken ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Oliemessen<\/a><\/div>\n

Oliemessen (Missa Chrismatis) – n\u00e5r Kirken samles om det, der skal b\u00e6re \u00e5ret<\/a><\/h4>
En gang om \u00e5ret samles pr\u00e6ster, diakoner og troende i Sankt Ansgar Domkirke til oliemessen. Her indvies de olier, der skal bruges ved d\u00e5b, firmelse og salvelse, og pr\u00e6sterne fornyer deres l\u00f8fter. En stille, men st\u00e6rk fejring af kirkens liv og sammenh\u00e6ng ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Konstantin<\/a><\/div>\n

Konstantin den Store \u2013 arven, der stadig former Kirken<\/a><\/h4>
Fra Diokletians forf\u00f8lgelser til Milano-ediktets frihed \u00e6ndres kirkens vilk\u00e5r grundl\u00e6ggende. Med Konstantin f\u00e5r troen plads i samfundets struktur \u2013 og dermed opst\u00e5r en varig sp\u00e6nding: mellem vidnesbyrd og institution, mellem sandhed og magt. En arv, som fortsat former kirkens stemme i verden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"I<\/a><\/div>\n

I anledning af Sr. Maria Keplingers d\u00f8d<\/a><\/h4>
S\u00f8ster Maria (1940\u20132026) viede sit liv til tjeneste i S\u00f8strene af Det Dyrebare Blod. Gennem \u00e5rtier arbejdede hun med \u00e6ldrepleje, is\u00e6r i Danmark, hvor hun blev kendt for sin omsorg og trofasthed. Hun d\u00f8de efter kort sygdom, omgivet af sit f\u00e6llesskab i Holte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fulton<\/a><\/div>\n

Fulton Sheen saligk\u00e5res \u2013 en stemme fra det 20. \u00e5rhundrede bliver aktuel igen<\/a><\/h4>
Fulton Sheen saligk\u00e5res i september i St. Louis , USA efter en lang proces i Vatikanet. Som en af de f\u00f8rste katolske tv-forkyndere n\u00e5ede han millioner med sit budskab. Hans liv peger p\u00e5, hvordan troen ogs\u00e5 i dag kan finde en stemme midt i moderne medier ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Thomas<\/a><\/div>\n

Thomas Moore – og Church of England<\/a><\/h4>
Thomas More n\u00e6gtede at b\u00f8je sig, da kongen gjorde krav p\u00e5 Kirken. Han mistede livet, men ikke sandheden. Denne tekst fra 1956 l\u00e6ses i dag med ny skarphed, mens den engelske kirke igen k\u00e6mper med autoritet, l\u00e6re og identitet \u2013 ikke under pres udefra, men indefra ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ytringsfrihedens<\/a><\/div>\n

Ytringsfrihedens gr\u00e6nse – n\u00e5r tro bliver til forbrydelse<\/a><\/h4>
Dommen mod P\u00e4ivi R\u00e4s\u00e4nen i Finland s\u00e6tter fokus p\u00e5, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r mellem lov og overbevisning. N\u00e5r \u00e6ldre religi\u00f8se tekster m\u00f8des med straf og krav om fjernelse, udfordres forst\u00e5elsen af ytringsfrihed og det \u00e5bne demokratiske rum i Europa ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r livet st\u00e5r p\u00e5 spil<\/a><\/h4>
Provokeret abort afsl\u00f8rer noget om vores syn p\u00e5 mennesket og om de rammer, vi tilbyder hinanden. Et samfund, der vil v\u00e6rne om livet, m\u00e5 g\u00f8re det muligt at tage imod det, og kirken m\u00e5 m\u00f8de kvinden med barmhjertighed \u2013 s\u00e5 sandheden ikke bliver h\u00e5rd, men b\u00e5ret i k\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den engelske kirke er udfordret<\/a><\/h4>
Church of England er pr\u00e6get af faldende tilslutning, skandaler og interne splittelser. Samtidig forlader flere pr\u00e6ster kirken og s\u00f8ger mod den katolske, hvor de oplever st\u00f8rre klarhed og stabilitet. Udviklingen rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, om den anglikanske kirkes rummelighed er blevet en uklarhed, den ikke l\u00e6ngere kan b\u00e6re ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den engelske kirke har f\u00e5et sin f\u00f8rste kvindelige \u00e6rkebiskop<\/a><\/h4>
Sarah Mullally er indsat som \u00e6rkebiskop af Canterbury og dermed den f\u00f8rste kvinde i embedet. Udn\u00e6vnelsen f\u00f8lger en udvikling, hvor kvinder siden 1994 har kunnet blive pr\u00e6ster og siden 2015 biskopper. \u00c6rkebiskoppen af Canterbury er den \u00f8verste biskop i Church of England og har en samlende rolle globalt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Nye<\/a><\/div>\n

Nye dyder \u2013 samtaler med Bibelen<\/a><\/h4>
Kan Bibelen bruges som samtalepartner i et moderne liv? Amalie Langballe unders\u00f8ger syv nye dyder gennem et personligt eksperiment midt i en kaotisk renovering. Resultatet er \u00e6rligt og genkendeligt, men ogs\u00e5 pr\u00e6get af en l\u00e6sning, der sj\u00e6ldent r\u00e6kker ud over teksternes umiddelbare betydning. Birgit Bidstrup J\u00f8rgensen anmelder ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bankerne,<\/a><\/div>\n

Bankerne, bitcoin og en ny finansiel virkelighed<\/a><\/h4>
Banker begr\u00e6nser i stigende grad kunders adgang til bitcoin. Bag reguleringen ligger ogs\u00e5 en strukturel forandring: et digitalt finansielt system vokser frem uden for bankerne. Med en markedsv\u00e6rdi p\u00e5 op mod 10 billioner kroner p\u00e5 verdensplan er bitcoin allerede en faktor \u2013 ogs\u00e5 i kampen mod korruption og i fremtidens ulandsbistand ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Palmes\u00f8ndag<\/a><\/div>\n

Palmes\u00f8ndag – mellem jubel og kors<\/a><\/h4>
Palmes\u00f8ndag er b\u00e5de fest og forvarsel. Med jubel modtages Kristus i Jerusalem, men han g\u00e5r frivilligt lidelsen i m\u00f8de. Dagen afsl\u00f8rer, hvor hurtigt begejstring kan vende \u2013 og peger frem mod det, der fuldbyrdes i p\u00e5sken: at k\u00e6rligheden ikke viger, og at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Elsebet<\/a><\/div>\n

Elsebet Kieler: L\u00e6gmandens kald<\/a><\/h4>
L\u00e6gmandens kald udfolder sig i sp\u00e6ndingen mellem verden og Gud, hvor mennesket lever midt i det jordiske og samtidig er rettet mod det guddommelige. Gennem opbrud, b\u00f8n og tro formes et liv, hvor Gud virker i det skjulte, og hvor kaldet leves i hverdagen ved n\u00e5de ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Engle<\/a><\/div>\n

Engle \u2013 n\u00e5r Gud tr\u00e6der ind i verden<\/a><\/h4>
I Nazaret begynder det, som julen siden \u00e5benbarer. Englen bringer budskabet, og i Marias ja tr\u00e6der Gud ind i verden. Ikke i det synlige og store, men i det skjulte. Inkarnationen begynder her \u2013 ni m\u00e5neder f\u00f8r Kristus f\u00f8des i Betlehem ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Gud<\/a><\/div>\n

Gud bliver menneske \u2013 ikke i Betlehem, men i Nazaret<\/a><\/h4>
Ikke f\u00f8rst i Betlehem, men i Nazaret begynder Gud at blive menneske. I det skjulte, i et enkelt ja, tager inkarnationen sin begyndelse. Herrens bebudelse er \u00f8jeblikket, hvor Gud tr\u00e6der ind i verden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sandhed<\/a><\/div>\n

Sandhed som illusion eller relation<\/a><\/h4>
Er sandhed noget, vi selv skaber \u2013 eller noget, der m\u00f8der os? I en tid pr\u00e6get af individuelle perspektiver stiller Jesu ord en anden mulighed: at sandheden ikke er en id\u00e9, men en virkelighed, vi kan st\u00e5 i. Der findes sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke blot s\u00f8ger et svar, men som forandrer hele den m\u00e5de, mennesket forst\u00e5r sig selv p\u00e5. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Folketingsvalg:<\/a><\/div>\n

Folketingsvalg: N\u00e5r alle g\u00e5r ind for fri abort<\/a><\/h4>
Hvad g\u00f8r man som v\u00e6lger, n\u00e5r ingen kandidater repr\u00e6senterer det, man ikke kan g\u00e5 p\u00e5 kompromis med? N\u00e5r fri abort er politisk konsensus, bliver valget ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om stemme \u2013 men om samvittighed, gr\u00e6nser og det, der ikke kan opgives ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Videosamtalen<\/a><\/div>\n

Videosamtalen – m\u00e5ske kristen<\/a><\/h4>
En ung mand tr\u00e6der ind i kirken som s\u00f8gende \u2013 og m\u00f8der en virkelighed, der ikke blot skal forst\u00e5s, men leves. I en tid pr\u00e6get af relativisme og sociale forventninger peger hans erfaring p\u00e5 en l\u00e6ngsel efter sandhed, f\u00e6llesskab og en k\u00e6rlighed, der ikke forsvinder, n\u00e5r mennesket fejler ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den menneskelige seksualitet<\/a><\/h4>
Et hyrdebrev fra 2023 s\u00e6tter fokus p\u00e5 den menneskelige seksualitet i lyset af kristen antropologi. Mennesket er skabt som en enhed af legeme og sj\u00e6l, kaldet til k\u00e6rlighed og sandhed. Midt i tidens skiftende forst\u00e5elser peger biskopperne p\u00e5 en vej, der ikke begr\u00e6nser k\u00e6rligheden, men g\u00f8r den mulig ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo vil dr\u00f8fte familier og Amoris Laetitia<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV indkalder biskopper fra hele verden til Rom for at dr\u00f8fte Amoris Laetitia ti \u00e5r efter udgivelsen. Fokus er, hvordan evangeliet kan forkyndes til familier i dag, midt i nye kulturelle og sociale udfordringer, hvor \u00e6gteskab, k\u00e6rlighed og kirkens pastorale tilgang igen er i centrum ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Islam<\/a><\/div>\n

Islam og islamisme \u2013 hvorfor skelnen er afg\u00f8rende for Europas fremtid (1:6)<\/a><\/h4>
Islam er en religion, levet i tro og samvittighed. Islamisme er en politisk ideologi, der vil g\u00f8re religion til magt. Dette afsnit fastl\u00e6gger den afg\u00f8rende skelnen, uden hvilken b\u00e5de kampen mod ekstremisme, respekten for religionsfrihed og den offentlige debat i Europa forvanskes ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fra<\/a><\/div>\n

Fra husmor til branding<\/a><\/h4>
Fra husmoder til branding: Kvinden er blevet fri til at forme sit liv, men ogs\u00e5 bundet til at fremst\u00e5. Midt i denne sp\u00e6nding peger Kristus p\u00e5 en frihed, hvor mennesket ikke skal skabe sig selv, men allerede er kendt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den gode vilje<\/a><\/h4>
To kvinder fra hver sin trosvej fort\u00e6ller om, hvordan kristen tro vokser fra hoved til hjerte. Gennem natur, erfaring og relationen til Kristus tegner samtalen et billede af en levende tro i en tid pr\u00e6get af sekularisering og s\u00f8gen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Josef<\/a><\/div>\n

Josef – fastetidens helgen<\/a><\/h4>
19. MARTS \u00b7 i dag fejrer kirken Sankt Josef \u2013 den tavse mand i evangelierne og Jesu fosterfar. Bibelen fort\u00e6ller kun lidt om ham, men hans rolle er afg\u00f8rende. I stilhed beskytter han Maria og barnet Jesus og bliver et billede p\u00e5 den trofaste lydighed, der ofte udfolder sig i det skjulte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r religion bliver ideologi \u2013 islamisme som moderne politisk projekt (2:6)<\/a><\/h4>
Islamisme er ikke et levn fra fortiden, men et moderne ideologisk f\u00e6nomen. Afsnittet analyserer, hvordan religion instrumentaliseres politisk, og hvorfor problemet ikke er for meget tro, men magt forkl\u00e6dt som fromhed \u2013 og hvad denne erkendelse betyder for retsstat og samfund ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Retf\u00e6rdig<\/a><\/div>\n

Retf\u00e6rdig krig?<\/a><\/h4>
Findes der noget, der kan kaldes en retf\u00e6rdig krig? Med udgangspunkt i Den katolske Kirkes Katekismus gennemg\u00e5r teksten de kriterier, som skal v\u00e6re opfyldt, f\u00f8r krig overhovedet kan forsvares. Samtidig understreges pligten til fred, samvittighedens ansvar og behovet for internationale l\u00f8sninger. Pr\u00e6st og teolog Lars Messerschmidt har sendt et indl\u00e6g til arnkilde.dk ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r virkeligheden ikke blot er derude<\/a><\/h4>
Kvantefysikken beskriver verden med stor pr\u00e6cision, men dens fortolkning er stadig \u00e5ben. Nye id\u00e9er om bevidsthed og virkelighed tiltr\u00e6kker mange, men r\u00e6kker videnskaben s\u00e5 langt? Artiklen unders\u00f8ger sp\u00e6ndet mellem fysik, filosofi og kristen tro \u2013 og hvad det betyder for forst\u00e5elsen af d\u00f8den ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Populisme,<\/a><\/div>\n

Populisme, frygt og forenkling \u2013 n\u00e5r politik lever af sammenblandinger (3:6)<\/a><\/h4>
Populisme lever af stemninger snarere end argumenter. Frygt og tab af orientering forenkles til klare fjendebilleder, hvor sandhed bliver instrumentel, og nuancer opfattes som svaghed. Artiklen analyserer populismens metode, dens brug af kristendommen som identitetsmark\u00f8r og de politiske omkostninger, n\u00e5r kompleksitet erstattes af mobilisering frem for ansvarlig samtale i Europa ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bitcoin<\/a><\/div>\n

Bitcoin og den stille revolution<\/a><\/h4>
I 2008 offentliggjorde en anonym forfatter et dokument p\u00e5 ni sider. Her blev Bitcoin beskrevet for f\u00f8rste gang. Siden har ideen sat gang i en global diskussion om penge, teknologi og tillid \u2013 og rejst sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem der egentlig skal kontrollere fremtidens \u00f8konomi ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kan<\/a><\/div>\n

Kan krig v\u00e6re retf\u00e6rdig?<\/a><\/h4>
Fra oldkirken og frem til i dag har kirken reflekteret over forholdet mellem tro og magt. Teologer som Augustin af Hippo og Thomas Aquinas udviklede l\u00e6ren om den retf\u00e6rdige krig \u2013 et fors\u00f8g p\u00e5 at begr\u00e6nse krigens brug gennem klare moralske kriterier. Denne tradition pr\u00e6ger stadig kirkens refleksion over krig ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sekularismen<\/a><\/div>\n

Sekularismen som ideologi \u2013 n\u00e5r neutralitet bliver normativ (4:6)<\/a><\/h4>
Sekularismen begyndte som et v\u00e6rn om frihed og samvittighed, men er i dag ofte blevet en norm, der definerer det acceptable. N\u00e5r neutralitet bliver m\u00e5lestok, fortr\u00e6nges troens alvor og samvittighedens krav. Essayet unders\u00f8ger denne skjulte magtform og dens betydning for Europas offentlige rum i en tid pr\u00e6get af usynlig autoritet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Et<\/a><\/div>\n

Et \u00f8jeblik i en have i Milano<\/a><\/h4>
I \"Bekendelser\" fort\u00e6ller Augustin om det \u00f8jeblik i en have i Milano, hvor han h\u00f8rte ordene \u201ctag og l\u00e6s\u201d og \u00e5bnede Paulus\u2019 breve. Fort\u00e6llingen er ikke blot en skildring af en omvendelse, men ogs\u00e5 en refleksion over menneskets indre liv \u2013 den uro i hjertet, som driver mennesker til at s\u00f8ge sandheden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kvinder<\/a><\/div>\n

Kvinder i Kirkens liv og ledelse<\/a><\/h4>
En ny slutrapport fra synodens studiegruppe om kvinders deltagelse i Kirkens liv og ledelse er blevet offentliggjort i Vatikanet. Rapporten samler erfaringer, teologiske refleksioner og vidnesbyrd fra kvinder i kirkelige ansvarsposter og indg\u00e5r som et arbejdsdokument i den fortsatte synodale proces ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Samvittigheden<\/a><\/div>\n

Samvittigheden f\u00f8rst – pr\u00e6sten der n\u00e6gtede at sv\u00e6rge troskab til Hitler<\/a><\/h4>
I 1942 n\u00e6gtede den katolske pr\u00e6st Franz Reinisch at sv\u00e6rge troskab til Adolf Hitler. De fleste skrev under; Reinisch sagde nej og blev henrettet. Hans historie minder om, at samvittigheden nogle gange kr\u00e6ver mod \u2013 ogs\u00e5 i vores egen tid, hvor sociale og kulturelle forventninger kan g\u00f8re det vanskeligt \u00e5bent at st\u00e5 ved religi\u00f8se og etiske overbevisninger ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r man \u00e5bner bibelen<\/a><\/h4>
N\u00e5r man f\u00e5r lyst til at l\u00e6se i Bibelen, opdager man hurtigt, at det ikke er en bog som andre. Den er et helt bibliotek af gamle tekster, der har formet tro, kultur og historie \u2013 og som mange mennesker stadig vender tilbage til gennem hele livet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Integration,<\/a><\/div>\n

Integration, ansvar og f\u00e6llesskab \u2013 et kristent samfundsperspektiv (5:6)<\/a><\/h4>
Integration lykkes sj\u00e6ldent gennem politiske slagord. Den vokser i de konkrete f\u00e6llesskaber, hvor mennesker deler hverdag, ansvar og tillid \u2013 og hvor et samfund t\u00f8r st\u00e5 ved sin egen arv, samtidig med at det inviterer andre ind i den ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"At<\/a><\/div>\n

At skelne i en splittet tid \u2013 kristen klarhed i Europas fremtid (6:6)<\/a><\/h4>
Europa st\u00e5r ikke kun over for politiske og \u00f8konomiske udfordringer, men ogs\u00e5 en dybere v\u00e6rdim\u00e6ssig pr\u00f8ve. I seriens afsluttende essay samles tr\u00e5dene i en refleksion over den kristne skelneevne \u2013 og hvorfor Europas fremtid afh\u00e6nger af mennesker, der kan forene sandhed, frihed og n\u00e6stek\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske Kirke har aldrig v\u00e6ret st\u00f8rre<\/a><\/h4>
Fra romerske forf\u00f8lgelser og teologiske stridigheder til reformation, revolutioner og nutidens interne skandaler har den katolske kirke igen og igen v\u00e6ret ramt af kriser. Den er blevet udfordret af imperier, ideologier og ogs\u00e5 af svigt inden for dens egne r\u00e6kker. Alligevel eksisterer den stadig \u2013 og er i dag verdens st\u00f8rste trossamfund med omkring 1,4 milliarder katolikker ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"\u00a0Pave<\/a><\/div>\n

\u00a0Pave Pius XI\u00a0– \u00bbFredens pave er d\u00f8d\u00ab<\/a><\/h4>
En biografisk tekst om pave Pius XI fra 1956 giver ikke blot et indblik i en pave og hans tid, men ogs\u00e5 i den m\u00e5de Kirken og verdens konflikter blev forst\u00e5et i midten af det 20. \u00e5rhundrede. Som historisk dokument afspejler teksten b\u00e5de samtidens sprog, perspektiver og bekymringer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Europas<\/a><\/div>\n

Europas normer og kultur i erosion<\/a><\/h4>
Europa er blevet et mere sekulariseret kontinent, men samtidig synes tonen i det offentlige rum at v\u00e6re blevet h\u00e5rdere. Trusler mod politikere, udh\u00e6ngning p\u00e5 sociale medier og angreb p\u00e5 religi\u00f8se institutioner peger mod en offentlig kultur, hvor nogle af de normer, der tidligere formede b\u00e5de politisk debat og f\u00e6lles moral, langsomt eroderer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Var<\/a><\/div>\n

Var Reformationen virkelig n\u00f8dvendig?<\/a><\/h4>
Reformationen i 1500-tallet \u00e6ndrede Europas religi\u00f8se landskab og splittede den vestlige kristenhed. I dag vurderer mange historikere perioden mere nuanceret. Kirken havde brug for reform, men set fra et katolsk perspektiv rejser historien stadig sp\u00f8rgsm\u00e5let, om splittelsen virkelig var n\u00f8dvendig ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Europa<\/a><\/div>\n

Europa fejrer stadig p\u00e5ske \u2013 men har glemt hvorfor<\/a><\/h4>
P\u00e5sken er stadig en af Europas store h\u00f8jtider, men mange har mistet forbindelsen til dens oprindelige fort\u00e6lling. Samtidig oplever flere \u2013 ikke mindst unge \u2013 en ny nysgerrighed efter tro og mening. I tiden op til p\u00e5ske vil arnkilde.dk tale med nogle af dem, der unders\u00f8ger den kristne tro ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kvindernes<\/a><\/div>\n

Kvindernes Internationale Kampdag \u2013 set i et katolsk perspektiv<\/a><\/h4>
Kvindernes Internationale Kampdag forbindes ofte med politik og ligestillingskamp. I et katolsk perspektiv peger sp\u00f8rgsm\u00e5let imidlertid ogs\u00e5 mod noget dybere: menneskets v\u00e6rdighed som skabt i Guds billede. Samtidig rummer kristendommens historie en lang r\u00e6kke markante kvindelige skikkelser \u2013 fra Maria til kirkens store kvindelige helgener ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fra<\/a><\/div>\n

Fra aske til opstandelse<\/a><\/h4>
Kan et menneske genskabes, hvis kroppen er blevet til aske? Moderne fysik og digital teknologi har igen gjort gamle sp\u00f8rgsm\u00e5l aktuelle. N\u00e5r vi taler om information, materie og identitet, m\u00f8der vi nogle af de samme tanker, som kristne teologer diskuterede for n\u00e6sten to tusind \u00e5r siden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Perpetua<\/a><\/div>\n

Perpetua og Felicitas<\/a><\/h4>
Den 7. marts mindes den katolske kirke martyrerne Perpetua og Felicitas. Deres historie fra Kartago omkring \u00e5r 203 giver et sj\u00e6ldent indblik i de f\u00f8rste kristnes liv: en ung mor fra en romersk familie og en gravid slavinde, der sammen m\u00f8der arenaens vold. N\u00e6sten to tusind \u00e5r senere n\u00e6vnes deres navne stadig i messen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"M\u00e6ngden<\/a><\/div>\n

M\u00e6ngden og mennesket<\/a><\/h4>
To korte episoder i Augustins Bekendelser \u2013 \u00e9n i en gladiatorarena og \u00e9n p\u00e5 et torv i Rom \u2013 viser, hvor st\u00e6rkt en menneskem\u00e6ngdes stemning kan p\u00e5virke den enkelte. Fort\u00e6llingerne om Alypius kaster et overraskende moderne lys over massens dynamik fra antikken til i dag ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Frans af Assisi \u2013 manden, der fornyede Kirken<\/a><\/h4>
Frans af Assisi voksede op i velstand og dr\u00f8mte om ridder\u00e6re. Men sygdom, fangenskab og en indre stemme vendte hans liv. I stedet for rigdom valgte han fattigdom, i stedet for magt ydmyghed \u2013 og blev en af kirkens mest elskede skikkelser. Vi forts\u00e6tter med serien: Store skikkelser i den katolske kirke ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Familie\u00ads\u00f8ndag<\/a><\/div>\n

Familie\u00ads\u00f8ndag i Sankt Knud Lavard Kirke: F\u00e6llesskab, leg og levende tro<\/a><\/h4>
Families\u00f8ndag i Sankt Knud Lavard b\u00f8d p\u00e5 b\u00f8rnevenlig messe, 1. kommunionsundervisning og leg i skolens gymnastiksal. If\u00f8lge sognepr\u00e6st Samuel Lando s\u00f8ger mange i disse \u00e5r f\u00e6llesskab og tryghed \u2013 og finder det i kirken ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t