{"id":20487,"date":"2026-07-12T15:26:53","date_gmt":"2026-07-12T13:26:53","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=20487"},"modified":"2026-07-12T15:47:21","modified_gmt":"2026-07-12T13:47:21","slug":"scriptorium-december-2025","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=20487","title":{"rendered":"SCRIPTORIUM – December 2025"},"content":{"rendered":"\n

Et katolsk m\u00e5nedsmagasin<\/h2>\n\n\n
\"Traditionel<\/a><\/div>\n

Traditionel liturgi, stilhed og trosliv<\/a><\/h4>
I dette interview fort\u00e6ller Kristoffer Sloth-Kristensen fra Randers om sit trosliv som katolik, om konversion, familieliv og musik \u2013 og om sit engagement i den traditionelle liturgi. Han reflekterer over stilhedens betydning, ritualernes b\u00e6rekraft og liturgien som handling snarere end forklaring, og giver et personligt indblik i, hvordan traditionel liturgi kan fungere som et rum for fordybelse og frihed i ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tom<\/a><\/div>\n

Pave Leo den Store \u2013 Kirkens store forsvarer<\/a><\/h4>
Da apostlene d\u00f8r, st\u00e5r kirken alene med ansvaret for at b\u00e6re troen videre. I de f\u00f8rste \u00e5rhundreder formes kristendommen fra et skr\u00f8beligt f\u00e6llesskab til en kirke med struktur og ansvar. Denne tid betragtes i katolsk tradition ikke som afsluttet historie, men som en begyndelse, der fortsat pr\u00e6ger kirken ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske biskop i Danmark: Tro, ansvar og barmhjertighed i en udfordret kirke<\/a><\/h4>
Biskop Kozon taler om pr\u00e6steliv, kirkelig enhed og behovet for at forkynde tro og moral med b\u00e5de klarhed og barmhjertighed \u2013 midt i en tid med debat, misbrugsskandaler og kulturelle sp\u00e6ndinger ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Mod<\/a><\/div>\n

Mod str\u00f8mmen – Augustin om frihed og n\u00e5de<\/a><\/h4>
I Bekendelser udfordrer Augustin forestillingen om frihed som selvkontrol og selvforklaring. Han beskriver, hvordan mennesket f\u00f8rst finder ro, n\u00e5r det opgiver trangen til at retf\u00e6rdigg\u00f8re sig selv \u2013 og opdager, at det, der blev frygtet som tab, i virkeligheden kan v\u00e6re begyndelsen p\u00e5 frihed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tegnet<\/a><\/div>\n

Tro, der ser \u2013 og tro, der b\u00e6rer<\/a><\/h4>
Mange kom til tro ved at se de tegn, Jesus gjorde. Alligevel betroede han sig ikke til dem. Johannesevangeliet insisterer p\u00e5 en ubehagelig sandhed: ikke al tro er den samme \u2013 og ikke al tro kan b\u00e6re relation. Tro kan v\u00e6re \u00e6gte og alligevel ufuldendt, fanget mellem det sete og det endnu ikke gennemlevede ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En dansk sj\u00e6ls eventyr<\/a><\/h4>
En satirisk sj\u00e6levandring mellem himmel og jord, hvor en helt almindelig dansker efter d\u00f8den m\u00f8der Sankt Peter, katolsk tro og sp\u00f8rgsm\u00e5let, om et h\u00e6derligt liv uden tro kan b\u00e6re helt hjem ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Yellowstone<\/a><\/div>\n

Yellowstone rammer en sekul\u00e6r samtid<\/a><\/h4>
Ved f\u00f8rste blik kan Yellowstone ligne en fort\u00e6lling fra et fjernt univers: cowboyhatte, kv\u00e6gdrift og enorme landomr\u00e5der i Montana. Men seriens egentlige tema er langt mere genkendeligt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"K\u00e6rlighed<\/a><\/div>\n

K\u00e6rlighed er ikke kun en f\u00f8lelse, men et kald<\/a><\/h4>
K\u00e6rlighed er ikke kun en f\u00f8lelse, men et kald. I dette interview fort\u00e6ller Malene Fenger-Gr\u00f8ndahl om sin vej til troen, om ordenslivets mange former \u2013 og om hvordan et gudviet liv kan leves midt i verden. Malene Fenger-Gr\u00f8ndahl fort\u00e6ller om sin vej til kristendommen og senere konversion til Den katolske Kirke, sin fascination af kald og k\u00e6rlighed \u2013 og baggrunden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ikke<\/a><\/div>\n

Ikke for at d\u00f8mme, men for at s\u00e6tte fri<\/a><\/h4>
Kristi ord til Nikodemus afsl\u00f8rer kristendommens centrum: Dommen er ikke Guds m\u00e5l, men menneskets risiko, n\u00e5r det lukker sig for lyset. I tro, omvendelse og skriftem\u00e5l gives frelsen ikke som bel\u00f8nning, men som n\u00e5de \u2013 igen og igen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tro,<\/a><\/div>\n

Tro, magt og Europas fremtid<\/a><\/h4>
I en tid, hvor religion igen er blevet politisk sprog, unders\u00f8ger denne serie forholdet mellem tro, magt og samfund i Europa med udgangspunkt i katolsk t\u00e6nkning. Over seks sammenh\u00e6ngende afsnit insisteres der p\u00e5 begrebslig klarhed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pr\u00e6st<\/a><\/div>\n

Julens dybeste perspektiv<\/a><\/h4>
Julens evangelium \u00e5benbarer Guds evige plan: at hans s\u00f8n skulle blive menneske \u2013 ikke som en n\u00f8dl\u00f8sning, men som selve form\u00e5let med skabningen. I dette lys tr\u00e6der Maria frem som en del af Guds tanke fra begyndelsen, og menneskevordelsen giver mening til b\u00e5de verden, historien og vores tro ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Religion<\/a><\/div>\n

Religion som ressource i Europas samfundsudvikling<\/a><\/h4>
Europa st\u00e5r i dag over for betydelige kulturelle, sociale og etiske udfordringer. Artiklen unders\u00f8ger, hvordan j\u00f8dedom, kristendom og islam \u2013 set i et historisk og samfundsm\u00e6ssigt perspektiv \u2013 rummer etiske og sociale ressourcer, der kan bidrage til sammenh\u00e6ngskraft, ansvar og menneskelig v\u00e6rdighed i Europas fremtid ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Herrens<\/a><\/div>\n

Herrens f\u00f8dsel<\/a><\/h4>
Marianne Stokes (1855-1927): Madonna Evangelisten Lukas skriver: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folket\u00e6lling i hele verden. Det var den f\u00f8rste folket\u00e6lling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Ogs\u00e5 Josef drog op fra byen Nazaret i ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske tros bidrag til det danske samfund<\/a><\/h4>
Den katolske kirke er en lille minoritet i Danmark, men rummer en \u00e5rhundredgammel tradition for f\u00e6llesskab, socialt ansvar og globalt udsyn. Med sit helhedssyn p\u00e5 mennesket, sin sociale l\u00e6re og sit internationale netv\u00e6rk kan den katolske tro bidrage konstruktivt til udviklingen af det danske samfund \u2013 lokalt, nationalt og i et globalt perspektiv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Julehilsen<\/a><\/div>\n

Julehilsen fra biskop Czeslaw Kozon<\/a><\/h4>
Et ekstraordin\u00e6rt \u00e5r n\u00e6rmer sig sin afslutning. 2025 har v\u00e6ret ekstraordin\u00e6rt p\u00e5 flere m\u00e5der. Det er et af Kirkens regelm\u00e6ssige jubel\u00e5r, hvor vi bliver s\u00e6rligt opfordret til at fatte h\u00e5b, og h\u00e5bet, der ikke g\u00f8r til skamme (jf. Rom. 5,5), har netop v\u00e6ret temaet for \u00e5ret og udtrykt i mottoet \u201cPeregrinantes in spem\u201d, oversat p\u00e5 flere m\u00e5der, helt enkelt som ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"F\u00e6llesskab,<\/a><\/div>\n

F\u00e6llesskab, omsorg og demokrati i hverdagen p\u00e5 Sankt Ann\u00e6 Skole<\/a><\/h4>
Videoen skildrer hverdagen p\u00e5 Sankt Ann\u00e6 Skole med fokus p\u00e5 omsorg, f\u00e6llesskab og demokrati. Skolen l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 trivsel for elever, personale og for\u00e6ldre \u2013 ogs\u00e5 for familier, der har det sv\u00e6rt \u2013 samt p\u00e5 respekt for forskellighed i forhold til k\u00f8n, religion og baggrund ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"50<\/a><\/div>\n

50 \u00e5r senere, Paul VI’s gestus af forsoning med den ortodokse kirke<\/a><\/h4>
Den 14. december 1975, p\u00e5 t\u00e6rsklen til afslutningen af det hellige \u00e5r og ti \u00e5r efter oph\u00e6velsen af de gensidige ekskommunikationer, b\u00f8jede pave Paul VI sig uventet ned for at hylde repr\u00e6sentanten for den \u00f8kumeniske patriark af Konstantinopel ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo XIV indkalder verdens kardinaler<\/a><\/h4>
Efter afslutningen p\u00e5 det hellige \u00e5r 2025 samler Pave Leo XIV alle verdens kardinaler i Rom til et r\u00e5dgivende konsistorium. M\u00f8det markerer reelt begyndelsen p\u00e5 pavens egen dagsorden og signalerer en ny ledelsesstil i Den katolske Kirke ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"4.<\/a><\/div>\n

4. s\u00f8ndag i advent \u2013 Lyset, der endnu venter<\/a><\/h4>
Vi st\u00e5r ved t\u00e6rsklen. Ikke helt fremme, men heller ikke l\u00e6ngere p\u00e5 vej. Fem lys st\u00e5r foran os i adventskransen. Fire br\u00e6nder allerede \u2013 lilla og rosa \u2013 som tegn p\u00e5 h\u00e5b, omvendelse og gl\u00e6de. De har b\u00e5ret os gennem ventetiden, gennem l\u00f8fterne og profetierne, gennem l\u00e6ngslen efter det, der skal komme ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Paulus<\/a><\/div>\n

Paulus \u2013 hedningernes apostel<\/a><\/h4>
Paulus\u2019 liv og virke markerer et afg\u00f8rende vendepunkt i kristendommens historie. Som mission\u00e6r, brevskriver og teolog formede han forst\u00e5elsen af evangeliet som et budskab for alle \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af lov, kultur og gr\u00e6nser ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Simon<\/a><\/div>\n

Simon Peter \u2013 fiskeren, der blev apostlenes fyrste<\/a><\/h4>
Fra fisker ved Genesaret S\u00f8 til apostel og martyr i Rom: Simon Peters liv spejler kirkens egen historie. Artiklen tegner et portr\u00e6t af en discipel, der b\u00e5de forn\u00e6gtede og bekendte, og som i sin skr\u00f8belighed blev et b\u00e6rende vidne om tro, tilgivelse og kald ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo modtog et AGF-halst\u00f8rkl\u00e6de<\/a><\/h4>
I Vatikanet udspiller der sig dagligt samtaler om verdens gang, om krig og fred, om ansvar og h\u00e5b. Midt i denne alvor opstod onsdag et lille, n\u00e6sten uanseligt \u00f8jeblik \u2013 men netop derfor et, der er v\u00e6rd at dv\u00e6le ved ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den katolske kirke i Danmark har f\u00e5et ny officiel hjemmeside<\/a><\/h4>
Den nye udgave af katolsk.dk markerer et tydeligt skridt fremad i m\u00e5den, Den katolske Kirke i Danmark pr\u00e6senterer sig digitalt. Med et opdateret design, en klarere struktur og en mere rolig og overskuelig navigation er hjemmesiden blevet et sted, hvor b\u00e5de katolikker og nysgerrige lettere kan finde vej til viden, inspiration og kontakt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Cos\u00ec<\/a><\/div>\n

Cos\u00ec fan tutte \u2013 k\u00e6rlighedens pr\u00f8ve<\/a><\/h4>
Mozarts Cos\u00ec fan tutte er langt mere end en let komedie om k\u00e6rlighedens luner. Under den elegante musik udfolder sig et dybt menneskeligt drama om troskab, bedrag og erkendelse \u2013 og netop d\u00e9r \u00e5bner operaen for en katolsk l\u00e6sning af hjertet som et sted, hvor n\u00e5den k\u00e6mper med svagheden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan lever man som katolsk kristen<\/a><\/h4>
At v\u00e6re katolik i den latinske kirke er ikke f\u00f8rst og fremmest et sp\u00f8rgsm\u00e5l om identitet eller kultur, men om livsform. Katolsk tro er ikke begr\u00e6nset til s\u00f8ndagens messe eller bestemte religi\u00f8se handlinger; den er kaldet til at gennemtr\u00e6nge hele menneskets liv \u2013 personligt, famili\u00e6rt og socialt. Kirken taler derfor ikke blot om hvad man tror, men om hvordan man ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"EU<\/a><\/div>\n

EU og Europas sj\u00e6l<\/a><\/h4>
N\u00e5r EU vender blikket mod Vestbalkan, m\u00f8der det ikke blot seks lande i en udvidelsesproces, men en region hvor tro, historie og identitet stadig former samfundets dybeste lag. Vestbalkan minder Europa om, at religion ikke uden videre kan reduceres til privat overbevisning \u2013 og at politisk integration uden \u00e5ndelig forst\u00e5else risikerer at blive hul ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Et<\/a><\/div>\n

Et kald, et liv, en tjeneste \u2013 60 \u00e5r som katolsk pr\u00e6st<\/a><\/h4>
Gennem seks \u00e5rtier har Poul Marx viet sit liv til Kirken som oblat, mission\u00e6r, sj\u00e6les\u00f8rger og \u00e5ndelig vejleder \u2013 i Danmark s\u00e5vel som i Gr\u00f8nland. Som mange\u00e5rig pr\u00e6st i Vor Frue Sogn i Herlev og som central skikkelse i Oblatordenens virke har han sat dybe spor i utallige menneskers trosliv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kirken<\/a><\/div>\n

Kirken kan ikke v\u00e6re ren<\/a><\/h4>
At bekende Kirken som \u00e9n, hellig, katolsk og apostolisk strider imod mange moderne instinkter. M\u00e5ske ikke fordi bekendelsen er for sn\u00e6ver \u2013 men fordi den er for forpligtende. I en kultur, der hylder mangfoldighed, virker enhver tale om helhed mist\u00e6nkelig. Sandhed forbindes hurtigt med magt, og relativismen fremst\u00e5r som den moralsk acceptable position. Men relativismen er ikke neutral. Den t\u00e5ler ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor \u00f8reringe og tatoveringer?<\/a><\/h4>
Det er i dag sv\u00e6rt at f\u00e6rdes i det offentlige rum uden at m\u00f8de m\u00e6nd med \u00f8reringe og mennesker \u2013 m\u00e6nd som kvinder \u2013 med tatoveringer. Hvor disse kropsmark\u00f8rer tidligere var forbundet med bestemte subkulturer, signalerede opr\u00f8r eller marginalitet, er de i dag blevet almindelige og bredt accepterede. Men netop derfor kalder f\u00e6nomenet p\u00e5 refleksion: Hvorfor har kropsudsmykning f\u00e5et s\u00e5 ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Twin<\/a><\/div>\n

Twin Peaks<\/a><\/h4>
Da Twin Peaks havde premiere i 1990, virkede serien umiddelbart som en us\u00e6dvanlig krimi: Mordet p\u00e5 den unge Laura Palmer ryster en lille amerikansk by, og en excentrisk FBI-agent fors\u00f8ger at opklare forbrydelsen. Men meget hurtigt stod det klart, at Twin Peaks ikke blot ville fort\u00e6lle en historie \u2013 den ville udfordre tv-mediet, publikums forventninger og vores forestillinger om ondskab, ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Firmelse<\/a><\/div>\n

Firmelse f\u00f8r eller efter f\u00f8rste kommunion?<\/a><\/h4>
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt firmelsen b\u00f8r komme f\u00f8r eller efter f\u00f8rste hellige kommunion, kan ved f\u00f8rste \u00f8jekast virke som et teknisk eller internt kirkeligt anliggende. Men i virkeligheden r\u00f8rer det ved noget langt dybere: hvordan Kirken forst\u00e5r indvielsen i det kristne liv, og hvordan denne indvielse formidles til b\u00f8rn, unge og familier i en tid pr\u00e6get af b\u00e5de religi\u00f8s distance og ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Meningen<\/a><\/div>\n

Meningen med livet<\/a><\/h4>
Hvis du synes, at du har det godt, at du klarer dig selv, at du har alt, hvad du beh\u00f8ver, da r\u00e5ber du ikke efter Gud. Den, som ikke har opdaget sin dybe n\u00f8d, kan ikke virkelig bede. Der findes mennesker, som ved en s\u00e6rlig Guds n\u00e5de har f\u00e5et bevidstheden om deres dybe n\u00f8d indristet i deres psyke. Mennesker, der ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Johannes<\/a><\/div>\n

Johannes af Korset og Teresa af \u00c1vila: Karmel i fornyelse<\/a><\/h4>
14. december er den liturgiske mindedag for Sankt Johannes af Korset, en karmelitisk pr\u00e6st fra det 16. \u00e5rhundrede, bedst kendt for at have reformeret sin orden sammen med Sankt Teresa af \u00c1vila og for at have skrevet det klassiske spirituelle v\u00e6rk Sj\u00e6lens m\u00f8rke nat ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kvindens<\/a><\/div>\n

Kvindens betydning i den katolske kirke<\/a><\/h4>
Kvindens betydning i den katolske kirke er b\u00e5de tydelig og kompleks. Den rummer et sp\u00e6ndingsfelt mellem tradition og fornyelse, mellem fastlagte strukturer og levende praksis. Set udefra forbindes Kirken ofte med et mandligt pr\u00e6steskab og hierarkiske embeder, men ser man n\u00e6rmere, tr\u00e6der kvindens betydning frem som b\u00e5de uundv\u00e6rlig og dybt forankret i kirkens selvforst\u00e5else ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"3.<\/a><\/div>\n

3. s\u00f8ndag i advent – Gaudete \u2013 gl\u00e6dens s\u00f8ndag midt i advent<\/a><\/h4>
I den klassiske romerske liturgi var advent en tid, der i stemning n\u00e6rmede sig fasten: farverne var violette, den liturgiske pomp d\u00e6mpet, og fokus l\u00e5 p\u00e5 omvendelse og forberedelse. Gaudete-s\u00f8ndag markerede en midlertidig lettelse. Pr\u00e6sten kunne igen b\u00e6re rosa \u2013 ikke en fuldbrudt festfarve, men et lyser\u00f8dt tegn p\u00e5 den gl\u00e6de, der allerede aner sig i horisonten ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"At<\/a><\/div>\n

At v\u00e6re katolik i Danmark og i verden<\/a><\/h4>
At v\u00e6re katolik er at tilh\u00f8re en verdensomsp\u00e6ndende kirke med r\u00f8dder n\u00e6sten 2.000 \u00e5r tilbage i tiden \u2013 og samtidig leve sin tro i helt konkrete, lokale sammenh\u00e6nge. Katolicismen er b\u00e5de universel og lokal: den samme tro og liturgi deles p\u00e5 tv\u00e6rs af lande og kulturer, men leves forskelligt afh\u00e6ngigt af historie, samfund og hverdag ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r katolikker dater i en swipe-kultur<\/a><\/h4>
I et nyt, tro-baseret dating-format m\u00f8der en single kvinde tre single m\u00e6nd. Hun stiller dem sp\u00f8rgsm\u00e5l, uden at se dem. Publikum stemmer undervejs om, hvem hun b\u00f8r v\u00e6lge \u2013 og til sidst om parret overhovedet skal m\u00f8des offline til en rigtig date. Formatet er et opg\u00f8r med swipe-kulturen, hvor f\u00f8rsteindtrykket ofte afg\u00f8res p\u00e5 f\u00e5 sekunder. Her er det stemmen, v\u00e6rdierne ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad er handlingen i Det Gamle Testamente?<\/a><\/h4>
Bibelen er kristendommens hellige skrift og best\u00e5r af to dele: Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente rummer Israels fort\u00e6llinger, b\u00f8nner og h\u00e5b og danner baggrunden for den kristne tro. Men hvad er handingen i Det Gamle Testamente? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor findes Kirken?<\/a><\/h4>
Hvad vil det egentlig sige, at Kirken eksisterer? Sp\u00f8rgsm\u00e5let lyder enkelt, men rummer hele dybden af kristendommens selvforst\u00e5else. Kirken er ikke f\u00f8rst og fremmest en institution, en bygning eller et kulturelt f\u00e6llesskab. Den er \u2013 if\u00f8lge klassisk kristen tro \u2013 et mysterium, et tegn og et redskab for Guds n\u00e6rv\u00e6r i verden. At tale om form\u00e5let med at v\u00e6re kirke ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Andreas Kirke og den danske katolske kulturelite<\/a><\/h4>
Sankt Andreas Kirke i Ordrup rummer en af de mest fascinerende fort\u00e6llinger i dansk katolsk historie. Fra en ensomt beliggende landsbykirke opf\u00f8rt af den vision\u00e6re konvertit Polly Berling til et centrum for jesuitisk skoleliv og kulturel fornyelse, har kirken i 150 \u00e5r sat spor langt ud over sin egen menighed. Historiker og sognebarn J\u00f8rgen J\u00f8rgensen \u00e5bner her d\u00f8ren til en ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Abort<\/a><\/div>\n

Abort og pr\u00e6vention \u2013 en katolsk vision<\/a><\/h4>
F\u00e5 emner ber\u00f8rer menneskets selvforst\u00e5else s\u00e5 dybt som sp\u00f8rgsm\u00e5let om abort og pr\u00e6vention. I en kultur, hvor individuel frihed og teknisk kontrol spiller en stadig st\u00f8rre rolle, tilbyder den katolske kirke et modkulturelt perspektiv: at menneskeliv er helligt fra dets f\u00f8rste \u00f8jeblik, og at seksualiteten er et sprog for k\u00e6rlighed, som ikke m\u00e5 adskilles fra det ansvar, den indeb\u00e6rer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r bias styrer \u2013 og sandheden best\u00e5r<\/a><\/h4>
I en tid, hvor information flyder hurtigere end nogensinde f\u00f8r, kunne man tro, at vi som samfund bliver mere oplyste. Men paradoksalt nok vokser forvirringen ofte i takt med informationsm\u00e6ngden. Mennesket er nemlig ikke en neutral observat\u00f8r. Vi ser ikke virkeligheden direkte, men gennem mentale filtre \u2013 bias \u2013 som p\u00e5virker vores bed\u00f8mmelser, valg og verdensopfattelser ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Katolsk<\/a><\/div>\n

Katolsk sociall\u00e6re og dens mulige implementering i det danske samfund<\/a><\/h4>
Katolsk sociall\u00e6re (KSL) udg\u00f8r en systematisk refleksion over mennesket som socialt v\u00e6sen, over retf\u00e6rdighed, magt, \u00f8konomi og det f\u00e6lles gode. Fra Rerum Novarum (1891) til Laudato Si\u2019 (2015) har Kirken udviklet et omfattende normativt rammev\u00e6rk, der b\u00e5de er teologisk forankret og socialt praktisk ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tro,<\/a><\/div>\n

Tro, f\u00e6llesskab og h\u00e5b i en foranderlig tid<\/a><\/h4>
Det moderne samfund befinder sig midt i en dybtg\u00e5ende kulturel omstilling. V\u00e6rdier, normer og livsopfattelser, der tidligere var selvf\u00f8lgelige, er i dag blevet flydende. Denne udvikling \u2013 ofte kaldt sekularisering \u2013 handler ikke blot om, at f\u00e6rre g\u00e5r i kirke. Den handler om et mere grundl\u00e6ggende skift i hele vores m\u00e5de at forst\u00e5 mennesket, moralen og virkeligheden p\u00e5 ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kvantefysik<\/a><\/div>\n

Kvantefysik og Gud<\/a><\/h4>
Siden kvantefysikkens fremkomst i begyndelsen af 1900-tallet har teorien udfordret vores forestillinger om virkelighed, \u00e5rsagssammenh\u00e6ng og menneskets plads i universet. Hvor den klassiske fysik skabte et verdensbillede pr\u00e6get af mekanik, forudsigelighed og determinisme, viser kvantefysikken et langt mere komplekst og \u00e5bent univers ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"G\u00f8r<\/a><\/div>\n

G\u00f8r d\u00f8ren h\u00f8j, g\u00f8r porten vid.<\/a><\/h4>
At vide, at Gud kommer til verden for at blive menneskenes tjener, for at give dem del i sin hellighed, er en kilde til uudsigelig gl\u00e6de. Det ville v\u00e6re en stor fejltagelse at afvise denne gl\u00e6de. Alligevel er det en alt for overfladisk m\u00e5de at forberede julens store mysterium, hvis du kun som tilskuer betragter og gl\u00e6der dig over Guds ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"2.<\/a><\/div>\n

2. s\u00f8ndag i advent – Hvordan b\u00f8r man som katolsk kristen leve adventstiden?<\/a><\/h4>
Advent er kirkens stille begyndelse p\u00e5 et nyt \u00e5r. Det er en tid, hvor tempoet s\u00e6nkes, lyset d\u00e6mpes, og hjertet \u00e5bnes for noget, der endnu ikke er kommet \u2013 men som n\u00e6rmer sig. Midt i decembertravlheden minder den katolske tradition os om, at advent ikke f\u00f8rst og fremmest handler om juler\u00e6s, men om refleksion, l\u00e6ngsel og forberedelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Vatikan-kommission<\/a><\/div>\n

Vatikan-kommission afviser kvindelige diakoner \u2013 men uden endelig afg\u00f8relse<\/a><\/h4>
Vatikanet offentliggjorde den 4. december en opsummering af arbejdet udf\u00f8rt af kommissionerne, som har unders\u00f8gt muligheden for at optage kvinder i diakonatet, og som blev pr\u00e6senteret for Pope Leo XIV af Cardinal Giuseppe Petrocchi. Han erkl\u00e6rede, at \u2014 med syv stemmer for og \u00e9n imod \u2014 muligheden for at optage kvinder i diakonatet som en grad af sakramentet de hellige ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Livets<\/a><\/div>\n

Livets Evangelium er vigtigere end nogensinde<\/a><\/h4>
Samtalen tager udgangspunkt i Torben Riis' lange virke som underviser, forfatter og redakt\u00f8r i den katolske kirke i Danmark. Torben fort\u00e6ller om sit mange\u00e5rige arbejde med undervisning af firmander, udviklingen af undervisningsmaterialer og sit engagement i katolske udvalg og bestyrelser, blandt andet Katolsk Orientering og Katolsk Forlag ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hildegard<\/a><\/div>\n

Hildegard af Bingen, holisme og h\u00e5b: En samtale med Kirsten Kj\u00e6rulff<\/a><\/h4>
I interviewet fort\u00e6ller Kirsten Kj\u00e6rulff om sit mange\u00e5rige arbejde med Hildegard af Bingen, den middelalderlige nonne, profet og kirkel\u00e6rer, hvis visioner, musik og holistiske teologi har pr\u00e6get Kirstens eget liv og virke. Hun beskriver tilblivelsen af de moderne Hildegard-saloner, udviklet i samarbejde med skuespiller Jytte Appelstr\u00f8m og musiker Poul H\u00f8gsbro, hvor foredrag, dramatiserede citater og rekonstrueret middelaldermusik smelter sammen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Babysalmesang<\/a><\/div>\n

Babysalmesang skaber tryghed, f\u00e6llesskab og sanselig udvikling i kirkerummet<\/a><\/h4>
Videoen fra Allehelgens Kirke p\u00e5 Amager giver et indblik i babysalmesang \u2013 et folkekirkeligt tilbud til for\u00e6ldre p\u00e5 barsel, hvor babyer stimuleres gennem sang, musik og bev\u00e6gelse i kirkens s\u00e6rlige rum. Flere for\u00e6ldre fort\u00e6ller, at de deltager for at give deres b\u00f8rn sanselige oplevelser, motorisk stimulation og et trygt f\u00e6llesskab med andre. Kirkerummet fremh\u00e6ves som noget s\u00e6rligt med sin akustik, ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"EU<\/a><\/div>\n

EU tvinger medlemslande til at anerkende homoseksuelle \u00e6gteskaber<\/a><\/h4>
EU-Domstolen har besluttet, at alle EU-lande skal anerkende homoseksuelle \u00e6gteskaber, hvis de er indg\u00e5et lovligt i et andet medlemsland. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 lande, hvor homoseksuelt \u00e6gteskab ikke er tilladt nationalt. Sagen udspringer af et polsk par, der blev gift i Tyskland, men fik afslag p\u00e5 registrering i Polen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo i mellem\u00f8st-dr\u00f8ftelser med Trump og Netanyahu<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV afsl\u00f8rede p\u00e5 sin flyrejse fra Beirut til Rom, at han har igangsat fortrolige samtaler med USA\u2019s pr\u00e6sident Donald Trump og Israels premierminister Benjamin Netanyahu om at standse volden i Mellem\u00f8sten og skabe fornyet dialog. Han forklarede, at Vatikanets diplomati ofte foreg\u00e5r bag kulisserne, og at han under sit Libanon-bes\u00f8g ogs\u00e5 m\u00f8dtes med akt\u00f8rer fra grupper involveret i ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Katolsk<\/a><\/div>\n

Katolsk og protestantisk kristendom \u2013 forskelle, ligheder og fors\u00f8get p\u00e5 en f\u00e6lles forst\u00e5else<\/a><\/h4>
Kristendommen i Vesten har siden reformationen i 1500-tallet eksisteret i to store hovedtraditioner: den katolske og den protestantiske. Begge bekender sig til Kristus, d\u00e5ben, evangeliet og Bibelen \u2013 men der er gennem historien opst\u00e5et markante forskelle i forst\u00e5elsen af kirken, autoriteten, sakramenterne og frelsen. Alligevel er der ogs\u00e5 betydelige ber\u00f8ringspunkter, som i nyere tid har \u00e5bnet for dialog og \u00f8nske ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor Folkekirken b\u00f8r s\u00e6ttes fri af Grundloven<\/a><\/h4>
Debatten om Folkekirkens fremtid dukker l\u00f8bende op i det danske samfund. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke blot teologisk, men ogs\u00e5 demokratisk, kulturelt og forfatningsm\u00e6ssigt: B\u00f8r en bestemt kristen kirke fortsat v\u00e6re n\u00e6rt knyttet til staten og beskyttet i Grundloven? Flere argumenter peger i retning af, at tiden er kommet til at lade Folkekirken st\u00e5 p\u00e5 egne ben \u2014 ikke som et tab, ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t