{"id":19062,"date":"2026-06-25T09:17:14","date_gmt":"2026-06-25T07:17:14","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=19062"},"modified":"2026-07-12T15:46:00","modified_gmt":"2026-07-12T13:46:00","slug":"scriptorium","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?page_id=19062","title":{"rendered":"SCRIPTORIUM – Juni 2026"},"content":{"rendered":"\n

Et katolsk m\u00e5nedsmagasin<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Juni blev en m\u00e5ned med us\u00e6dvanlig stor bredde p\u00e5 arnkilde.dk. Gennem mere end fyrre artikler, essays, portr\u00e6tter, pr\u00e6dikener og internationale nyheder blev l\u00e6serne inviteret ind i en samtale om tro, Kirken og det samfund, vi lever i.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5neden var pr\u00e6get af flere gennemg\u00e5ende temaer. Pr\u00e6st Lars Messerschmidts 65-\u00e5rs pr\u00e6stejubil\u00e6um gav anledning til en r\u00e6kke artikler om hans liv, teologi og betydning for Den Katolske Kirke i Danmark. Samtidig satte miniserien Tro, lidelse og h\u00e5b fokus p\u00e5 nogle af kristendommens mest grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om tvivl, lidelse og h\u00e5bet om det evige liv.<\/p>\n\n\n\n

SCRIPTORIUM<\/strong> rummer ogs\u00e5 artikler om menneskev\u00e6rd, kunstig intelligens, befolkningsudvikling, kirkens rolle i samfundet, historiske personligheder, helgener, valfarter og internationale begivenheder i den universelle Kirke. F\u00e6lles for dem alle er \u00f8nsket om at belyse verden i lyset af den katolske tro og samtidig bidrage til en saglig og nuanceret offentlig samtale.<\/p>\n\n\n\n

Denne m\u00e5neds udgave markerer ogs\u00e5 et nyt skridt for arnkilde.dk. Magasinet er blevet mere synligt p\u00e5 sociale medier, samtidig med at SCRIPTORIUM forts\u00e6tter som det m\u00e5nedlige arkiv, hvor m\u00e5nedens artikler samles \u00e9t sted. Det giver b\u00e5de nye og faste l\u00e6sere mulighed for at bevare overblikket og vende tilbage til de emner, der har pr\u00e6get m\u00e5neden.<\/p>\n\n\n\n

Tak fordi du l\u00e6ser med. Vi h\u00e5ber, at SCRIPTORIUM<\/strong> kan v\u00e6re en hj\u00e6lp til fordybelse, inspiration og eftertanke \u2013 og v\u00e6re et lille bidrag til at styrke samtalen om tro, Kirken og samfundet i Danmark.<\/p>\n\n\n

\"Kristne<\/a><\/div>\n

Kristne dr\u00e6bt i nyt angreb i Nigeria<\/a><\/h4>
Mindst 22 kristne, heriblandt en pr\u00e6st, er blevet dr\u00e6bt i et nyt angreb i delstaten Plateau i Nigeria. Tragedien f\u00f8jer sig til en lang r\u00e6kke voldelige overfald mod kristne lokalsamfund og har igen sat fokus p\u00e5 den alvorlige forf\u00f8lgelse af kristne og myndighedernes manglende beskyttelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Mere<\/a><\/div>\n

Mere end 65 \u00e5r som katolsk pr\u00e6st<\/a><\/h4>
I dag, den 29. juni 2026, er det 65 \u00e5r siden, Lars Messerschmidt blev pr\u00e6steviet i Sankt Ansgars Domkirke. Gennem seks \u00e5rtier har han sat et markant pr\u00e6g p\u00e5 Den Katolske Kirke i Danmark. P\u00e5 denne m\u00e6rkedag tegner arnkilde.dk et portr\u00e6t af den livslange vision, der har b\u00e5ret hans pr\u00e6stegerning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"En<\/a><\/div>\n

En hyldest i sang til pr\u00e6st Lars Messerschmidt<\/a><\/h4>
Der var b\u00e5de varme, humor og dyb taknemmelighed i den sang, som tidligere ekspeditionssekret\u00e6r ved den katolske kirkes bispekontor, Hans Jensen, havde skrevet til pr\u00e6st Lars Messerschmidt i anledning af hans 65-\u00e5rs pr\u00e6stejubil\u00e6um ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kirken<\/a><\/div>\n

Kirken og fort\u00e6llingens kraft<\/a><\/h4>
Pave Leo XIV opfordrede verdens forfattere til at bruge deres fantasi og fort\u00e6llekunst i sandhedens og h\u00e5bets tjeneste. Ved markeringen af 100-\u00e5rsjubil\u00e6et for Vatikanets forlag understregede han, at litteraturen kan \u00e5bne menneskers hjerter, skabe dialog og hj\u00e6lpe Kirken med at m\u00f8de samtidens mennesker ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Vor<\/a><\/div>\n

Vor Frue Kloster \u2013 et \u00e5ndeligt hjem for Kirken i Danmark<\/a><\/h4>
P\u00e5 h\u00f8jtidsdagen for apostlene Peter og Paulus pr\u00e6dikede pr\u00e6st Lars Messerschmidt om Vor Frue Klosters s\u00e6rlige kald som et \u00e5ndeligt centrum for Kirken i Danmark. Samtidig blev hans 65-\u00e5rs pr\u00e6stejubil\u00e6um markeret sammen med s\u00f8stre, oblater og det trofaste f\u00e6llesskab omkring klostret ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pastor<\/a><\/div>\n

Pastor Erling Brodersen (1935 \u2013 2026)<\/a><\/h4>
Med pastor Erling Brodersens bortgang har Den Katolske Kirke i Danmark mistet en af sine mest markante pr\u00e6ster. Som teolog, forfatter og sj\u00e6les\u00f8rger forenede han stor l\u00e6rdom med et varmt pastoralt engagement og en dyb k\u00e6rlighed til Kirkens liturgi. Gennem et langt liv satte han et varigt pr\u00e6g p\u00e5 dansk katolsk kirkeliv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"arnkilde.dk<\/a><\/div>\n

arnkilde.dk bliver synlig p\u00e5 sociale medier<\/a><\/h4>
Udvalgte artikler fra arnkilde.dk bliver fremover offentliggjort p\u00e5 Facebook og X. Samtidig giver det digitale m\u00e5nedsmagasin SCRIPTORIUM l\u00e6serne mulighed for med \u00e9t klik at dele artikler om tro, kirke og samfund p\u00e5 egne sociale medier ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Peter<\/a><\/div>\n

Peter og Paulus<\/a><\/h4>
Apostlene Peter og Paulus var vidt forskellige mennesker, men begge blev afg\u00f8rende for kristendommens udbredelse. Den ene blev Kirkens klippe, den anden dens store mission\u00e6r. Sammen st\u00e5r de som symboler p\u00e5 tro, enhed og evangeliets vej ud til verden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"S\u00e5dan<\/a><\/div>\n

S\u00e5dan udpeges en ny katolsk biskop<\/a><\/h4>
N\u00e5r en katolsk biskop fylder 75 \u00e5r, begynder en fortrolig proces, som de f\u00e6rreste nogensinde ser. Der er ingen valgkamp og ingen offentlige kandidater. I stedet leder den apostoliske nuntius en diskret udv\u00e6lgelse, f\u00f8r paven tr\u00e6ffer den endelige beslutning om, hvem der skal v\u00e6re Den Katolske Kirkes n\u00e6ste biskop i Danmark ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Europas<\/a><\/div>\n

Europas demografiske vinter<\/a><\/h4>
Europa st\u00e5r over for en historisk demografisk tilbagegang. FN forventer, at antallet af unge i EU vil falde med ni millioner frem mod 2050. Samtidig er abortgr\u00e6nsen blevet h\u00e6vet til 18 eller 24 uger i flere lande. Er der en sammenh\u00e6ng mellem kontinentets v\u00e6rdier, synet p\u00e5 menneskeliv og Europas demografiske fremtid? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Miniserie<\/a><\/div>\n

Miniserie (3:3) – Kunsten at d\u00f8 \u2013 ingen b\u00f8r d\u00f8 alene<\/a><\/h4>
D\u00f8den er blevet mindre synlig i samtidens samfund, men den er stadig en del af livet. Denne artikel unders\u00f8ger, hvad det vil sige at v\u00e6re til stede ved et d\u00f8dsleje, hvorfor ingen b\u00f8r d\u00f8 alene, og hvordan den kristne tro ser d\u00f8den som en overgang pr\u00e6get af h\u00e5b, v\u00e6rdighed og k\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"SCRIPTORIUM<\/a><\/div>\n

SCRIPTORIUM – et nyt m\u00e5nedsmagasin fra arnkilde.dk<\/a><\/h4>
SCRIPTORIUM er arnkilde.dk's nye m\u00e5nedsmagasin, som samler m\u00e5nedens vigtigste artikler, essays, analyser og reportager i \u00e9n samlet udgivelse. Navnet er inspireret af middelalderens klostres skrivestuer og peger p\u00e5 \u00f8nsket om at bevare og formidle det skrevne ord i en digital tid \u2013 med tro, kirke og samfund som omdrejningspunkt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Folkekirken<\/a><\/div>\n

Folkekirken mellem stat og frihed<\/a><\/h4>
Debatten om Store Bededag, nedl\u00e6ggelsen af Kirkeministeriet og et faldende medlemstal rejser grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l om folkekirkens fremtid. Er tiden kommet til at gent\u00e6nke forholdet mellem kirke og stat, og ville st\u00f8rre uafh\u00e6ngighed give kirken frihed til tydeligere at l\u00f8fte sin opgave med at forkynde evangeliet? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Miniserie<\/a><\/div>\n

Miniserie (2:3) – Lidelsens mening<\/a><\/h4>
Lidelsen er en af menneskelivets mest universelle erfaringer. Katolsk tro giver ingen lette forklaringer, men peger p\u00e5 Kristus, som selv gik ind i menneskets smerte. Derfor kan lidelsen blive et sted, hvor h\u00e5b, tro og Guds n\u00e6rv\u00e6r vokser frem midt i m\u00f8rket ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pr\u00e6st<\/a><\/div>\n

Pr\u00e6st Lars Messerschmidt \u2013 bibelforsker og sj\u00e6les\u00f8rger<\/a><\/h4>
Pr\u00e6st Lars J\u00f8rgen Messerschmidt \u2013 monsignore efter pavelig udn\u00e6vnelse, men helst blot kaldt pr\u00e6st \u2013 kan den 29. juni 2026 fejre 65 \u00e5r som pr\u00e6st. Gennem seks \u00e5rtier har han pr\u00e6get dansk katolsk kirkeliv som sognepr\u00e6st, bibelforsker, generalvikar, underviser og sj\u00e6les\u00f8rger ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r USA skal betale for fortidens synder<\/a><\/h4>
Overgrebsskandalerne i den katolske kirke i USA har kostet milliarder af dollars og f\u00f8rt til konkurser, salg af ejendomme og omfattende reformer. Historien handler ikke kun om penge, men om ansvar, retf\u00e6rdighed og Kirkens fors\u00f8g p\u00e5 at genopbygge tilliden efter et af de m\u00f8rkeste kapitler i dens moderne historie ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Johannes<\/a><\/div>\n

Johannes D\u00f8beren \u2013 stemmen der banede vejen<\/a><\/h4>
P\u00e5 h\u00f8jtiden for Johannes D\u00f8berens f\u00f8dsel mindes Kirken den profet, der forberedte vejen for Kristus. Hans liv var pr\u00e6get af ydmyghed, mod og trofasthed mod den opgave, Gud havde f\u00e5et: at pege p\u00e5 Jesus og f\u00f8re mennesker til Ham ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Miniserie<\/a><\/div>\n

Miniserie (1:3) – Tillid og tvivl – n\u00e5r troen b\u00e6rer gennem m\u00f8rket<\/a><\/h4>
Troens st\u00f8rste vidner var ikke mennesker uden tvivl. De var mennesker, der l\u00e6rte at stole p\u00e5 Gud, ogs\u00e5 n\u00e5r vejen foran dem var skjult. Gennem b\u00f8n, h\u00e5b og tillid erfarede de, at Kristus er trofast, selv n\u00e5r Han synes fjern, og fremtiden ikke kan ses klart ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"EWTN<\/a><\/div>\n

EWTN h\u00f8ster mere end 75 priser ved Catholic Media Awards 2026<\/a><\/h4>
EWTN modtog mere end 75 priser ved Catholic Media Awards 2026. Netv\u00e6rket blev blandt andet h\u00e6dret for sin d\u00e6kning af pave Frans' d\u00f8d, valget af pave Leo XIV og reportager om forfulgte kristne. Samtidig blev National Catholic Register k\u00e5ret som \u00e5rets bedste katolske avis ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor kunstig intelligens netop i disse \u00e5r?<\/a><\/h4>
Kunstig intelligens er blevet hverdag p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r, men teknologien er resultatet af en udvikling, der har v\u00e6ret \u00e5rtier undervejs. AI kan bearbejde enorme m\u00e6ngder information og hj\u00e6lpe mennesker p\u00e5 nye m\u00e5der, men den kan ikke elske, tro eller h\u00e5be. Derfor handler den vigtigste samtale om AI ikke om maskinerne, men om mennesket og den visdom, der giver livet retning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kieler-s\u00f8skende<\/a><\/div>\n

Kieler-s\u00f8skende – fra modstandskamp til kirkens tjeneste<\/a><\/h4>
Kieler-s\u00f8skendene blev kendt for deres indsats i modstandskampen under den tyske bes\u00e6ttelse. Men deres historie slutter ikke ved befrielsen i 1945. Gennem tro, l\u00e6gegerning, undervisning, forfatterskab og samfundsengagement kom flere af dem til at pr\u00e6ge b\u00e5de Danmark og Den Katolske Kirke gennem \u00e5rtier ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Elsebet<\/a><\/div>\n

Elsebet Kieler og den fortsatte frihedskamp<\/a><\/h4>
Elsebet Kieler huskes som modstandskvinde under den tyske bes\u00e6ttelse, men hendes st\u00f8rste indsats kom efter krigen. Som forfatter, bibelformidler og leder af Katolsk Forlag blev hun en central skikkelse i dansk katolsk kirkeliv. Hendes liv var pr\u00e6get af tro, tjeneste og en frihedskamp, der varede til det sidste ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kirken<\/a><\/div>\n

Kirken skal reformeres<\/a><\/h4>
Pr\u00e6st Lars Messerschmidt tager i dette teologiske essay fat p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om Kirkens identitet og behovet for reform. Med udgangspunkt i Bibelen argumenterer han for, at Kirken f\u00f8rst og fremmest er et f\u00e6llesskab af lokale menigheder samlet om Kristus, Hellig\u00e5nden, undervisningen, b\u00f8nnen og eukaristien ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"L\u00e6g<\/a><\/div>\n

L\u00e6g ud p\u00e5 dybet<\/a><\/h4>
Da Sankt Johannes Paul II f\u00f8rte Kirken ind i det tredje \u00e5rtusinde, pegede han p\u00e5 hellighed, evangelisering, familien, menneskets v\u00e6rdighed og kristen enhed som afg\u00f8rende opgaver for fremtiden. Samtidig \u00e5bnede han for en samtale om, hvordan paveembedet kunne udvikles for at fremme enheden mellem verdens kristne ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fredagsfisk\"<\/a><\/div>\n

Fredagsfisk<\/a><\/h4>
Hvorfor spiser katolikker fisk om fredagen? Traditionen g\u00e5r tilbage til kristendommens f\u00f8rste \u00e5rhundreder og er knyttet til mindet om Kristi lidelse og d\u00f8d. I dag lever skikken videre som en enkel form for bod og eftertanke \u2013 og for mange ogs\u00e5 som et hyggeligt familiem\u00e5ltid omkring middagsbordet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r de hellige ord st\u00e5r i vejen<\/a><\/h4>
Hellige og h\u00f8jtidelige ord skal hj\u00e6lpe mennesker til at forst\u00e5 troen. Men nogle gange kommer ordene selv til at st\u00e5 i vejen for budskabet. Essayet unders\u00f8ger sp\u00e6ndingen mellem teologisk pr\u00e6cision og almindelig forst\u00e5else \u2013 og hvorfor Kristus ofte valgte billeder og fort\u00e6llinger frem for komplicerede begreber ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Richard<\/a><\/div>\n

Richard Dawkins og det kulturkristne paradoks<\/a><\/h4>
Verdens m\u00e5ske mest kendte ateist tror ikke p\u00e5 Gud. Alligevel forsvarer han den kristne kultur, han er vokset op i. Det afsl\u00f8rer et paradoks, som r\u00e6kker langt ud over Richard Dawkins selv. Richard Dawkins har brugt store dele af sit liv p\u00e5 at argumentere imod religion og kristen tro. Derfor vakte det opsigt, da han beskrev sig selv som kulturkristen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Lars<\/a><\/div>\n

Lars Messerschmidt – 65 \u00e5r som pr\u00e6st<\/a><\/h4>
Pr\u00e6st Lars Messerschmidt har gennem mere end 60 \u00e5r sat et markant pr\u00e6g p\u00e5 Den Katolske Kirke i Danmark som sognepr\u00e6st, bibelforsker, underviser og kirkelig leder. Hans indsats inden for bibelovers\u00e6ttelse, undervisning og sj\u00e6lesorg har f\u00e5et betydning for generationer af katolikker. Den 25. juni fejrer han 65 \u00e5rs pr\u00e6stejubil\u00e6um ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Vi<\/a><\/div>\n

Vi er skabt til at v\u00e6re undervejs<\/a><\/h4>
Sommerferien st\u00e5r for d\u00f8ren, og mange dr\u00f8mmer om \u00e5bne veje og fjerne horisonter. Men fascinationen af rejsen handler om mere end ferie og oplevelser. Fra Bibelens vandringer til nutidens rejsevideoer minder vejen os om noget grundl\u00e6ggende menneskeligt: Ogs\u00e5 livet og troen er en rejse mod et m\u00e5l ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Universalis<\/a><\/div>\n

Universalis eller Catholic Calendar?<\/a><\/h4>
Universalis og Catholic Calendar bygger p\u00e5 den samme liturgiske kalender og de samme tekster, men giver adgang til dem p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Samtidig fort\u00e6ller de historien om, hvordan tideb\u00f8nnen er g\u00e5et fra breviarer og b\u00f8nneb\u00f8ger til digitale redskaber, der g\u00f8r Kirkens daglige b\u00f8n tilg\u00e6ngelig for flere mennesker end nogensinde f\u00f8r ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Var<\/a><\/div>\n

Var protestantismen virkelig n\u00f8dvendig<\/a><\/h4>
Reformationen \u00e6ndrede Europas historie og splittede den vestlige kristenhed. Men var bruddet med Den Katolske Kirke n\u00f8dvendigt? Dette essay ser p\u00e5 Kirkens behov for reform, Martin Luthers rolle, Koncilet i Trient og sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt fornyelse kunne v\u00e6re sket uden splittelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r f\u00f8dselstallene \u00e6ndrer et samfund<\/a><\/h4>
Danmarks og Europas fremtid formes ikke alene af indvandring, men ogs\u00e5 af de b\u00f8rn, der ikke bliver f\u00f8dt. N\u00e5r hver generation bliver mindre end den foreg\u00e5ende, \u00e6ndres samfundets kultur, f\u00e6llesskaber og institutioner gradvist. Essayet unders\u00f8ger den stille demografiske revolution og dens betydning for fremtidens samfund ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den hellige Vilhelm fra Nordsj\u00e6lland<\/a><\/h4>
Den hellige Vilhelm af \u00c6belholt satte dybe spor i dansk kirkehistorie gennem b\u00f8n, omsorg og klosterliv. Otte \u00e5rhundreder efter hans d\u00f8d taler hans ord om ydmyghed, stilhed og indre ro stadig ind i en tid pr\u00e6get af st\u00f8j, hastv\u00e6rk og menneskets s\u00f8gen efter retning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvad<\/a><\/div>\n

Hvad er en synode<\/a><\/h4>
Hvad er en synode, og hvorfor er den blevet et n\u00f8glebegreb i Den Katolske Kirke? I denne omfattende analyse argumenterer pr\u00e6st Lars Messerschmidt for, at Kirkens fremtidige fornyelse foruds\u00e6tter en genopdagelse af den bibelske forst\u00e5else af lokalkirken, f\u00e6llesskabet og Hellig\u00e5ndens ledelse af Kirken ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"PodCast:<\/a><\/div>\n

PodCast: Marias rene hjerte \u2013 et hjerte, der lytter og l\u00e6rer<\/a><\/h4>
Festen for Marias Rene Hjerte minder om, at troen ikke handler om at forst\u00e5 alt med det samme. Selv Maria m\u00e5tte bevare Jesu ord i sit hjerte og lade Gud \u00e5benbare deres betydning over tid. Pr\u00e6dikenen peger p\u00e5 det lyttende hjerte som et forbillede for enhver kristen ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"D\u00f8dens<\/a><\/div>\n

D\u00f8dens kultur<\/a><\/h4>
Hvad sker der med et samfund, n\u00e5r menneskers v\u00e6rdi ikke l\u00e6ngere opfattes som ukr\u00e6nkelig? Essayet unders\u00f8ger begrebet \u00bbd\u00f8dens kultur\u00ab, som Johannes Paul II brugte om tendenser, hvor menneskev\u00e6rd gradvist m\u00e5les efter sundhed, nytte og selvst\u00e6ndighed. Men det handler ogs\u00e5 om ensomhed, ligegyldighed og risikoen for, at mennesker bliver usynlige for hinanden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Derfor<\/a><\/div>\n

Derfor er aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp problematisk<\/a><\/h4>
Aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp bliver ofte fremstillet som en barmhjertig l\u00f8sning p\u00e5 menneskelig lidelse. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let r\u00e6kker langt ud over den enkelte patients situation. Det ber\u00f8rer menneskets v\u00e6rdighed, l\u00e6gegerningens form\u00e5l og samfundets ansvar for de svageste. Dette essay unders\u00f8ger nogle af de vigtigste argumenter imod aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Indvandring,<\/a><\/div>\n

Indvandring, kultur, sammenh\u00e6ngskraft<\/a><\/h4>
Hvordan kan et samfund v\u00e6re \u00e5bent over for mennesker fra andre kulturer uden at miste sin egen identitet og sammenh\u00e6ngskraft? Dette essay unders\u00f8ger balancen mellem menneskelig v\u00e6rdighed, integration og et samfunds ret til at bevare de v\u00e6rdier og institutioner, der gennem generationer har formet f\u00e6llesskabet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Sankt<\/a><\/div>\n

Sankt Vilhelms Kirke i Hiller\u00f8d fylder 40<\/a><\/h4>
Ved Sankt Vilhelms Kirkes 40-\u00e5rs jubil\u00e6um mindede biskop Czes\u0142aw Kozon menigheden om, at Guds n\u00e6rv\u00e6r ikke er bundet til mure af sten. Kirkebygninger er vigtige som samlingssteder og tegn p\u00e5 troen, men Kirken best\u00e5r f\u00f8rst og fremmest af levende mennesker, der gennem deres tro og liv vidner om Kristus ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"40<\/a><\/div>\n

40 \u00e5r i M\u00f8llestr\u00e6de<\/a><\/h4>
Omkring 200 mennesker deltog i fejringen af Sankt Vilhelms Kirkes 40-\u00e5rs jubil\u00e6um i M\u00f8llestr\u00e6de i Hiller\u00f8d. Med messe, taler, f\u00e6llesskab og fest blev der sat fokus p\u00e5 den lange vej fra en lille katolsk menighed til et levende kirkeligt f\u00e6llesskab med troende fra mange nationer og generationer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den konservative revolution<\/a><\/h4>
Den Katolske Kirke bliver ofte kaldt konservativ, fordi den fastholder bestemte sandheder gennem tiderne. Alligevel har dens menneskesyn v\u00e6ret med til at forandre verden mere end mange politiske revolutioner. Hvordan kan en institution b\u00e5de bevare og forny? Det paradoks rummer en vigtig n\u00f8gle til kristendommens historie og betydning ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Jesu<\/a><\/div>\n

Jesu Hjerte og Marias hjerte<\/a><\/h4>
Fredag og l\u00f8rdag fejrer Den Katolske Kirke to h\u00f8jtider, der h\u00f8rer t\u00e6t sammen. Jesu Allerhelligste Hjerte og Marias Reneste Hjerte peger p\u00e5 kristendommens centrum: Guds k\u00e6rlighed til mennesket og menneskets svar p\u00e5 denne k\u00e6rlighed. Artiklen ledsages af en podcast med en pr\u00e6diken af Lars Messerschmidt, der kaster nyt lys over Jesu mor ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Den<\/a><\/div>\n

Den m\u00f8rke nat – n\u00e5r Gud synes frav\u00e6rende<\/a><\/h4>
Johannes af Korset, Teresa af Avila, Th\u00e9r\u00e8se af Lisieux og Moder Teresa h\u00f8rer blandt de helgener, der oplevede det, den kristne tradition kalder \u00bbden m\u00f8rke nat\u00ab. Gennem \u00e5ndelig t\u00f8rke, tvivl og Guds tilsyneladende tavshed l\u00e6rte de, at troen kan modnes og k\u00e6rligheden vokse, selv n\u00e5r Guds n\u00e6rv\u00e6r ikke kan m\u00e6rkes ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan g\u00f8r man den katolske tro relevant i et sekulariseret samfund<\/a><\/h4>
Hvordan g\u00f8r man den katolske tro relevant i et samfund, hvor religion ikke l\u00e6ngere er en naturlig del af hverdagen? Svaret handler mindre om strategier og markedsf\u00f8ring end om trov\u00e6rdighed, n\u00e6rv\u00e6r, f\u00e6llesskab og modet til at g\u00f8re evangeliet synligt i menneskers liv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Der<\/a><\/div>\n

Der er ikke ikke noget h\u00f8jre og venstre i Kirken – der er Kirkens L\u00e6re<\/a><\/h4>
Den Katolske Kirke beskrives ofte som delt mellem konservative og progressive. Men passer politiske kategorier som h\u00f8jre og venstre egentlig p\u00e5 en kirke, der bygger p\u00e5 tro, tradition og l\u00e6re? Essayet unders\u00f8ger sp\u00e6ndingen mellem fornyelse og kontinuitet ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"H\u00f8jdepunker<\/a><\/div>\n

H\u00f8jdepunker fra pave Leos bes\u00f8g i Spanien<\/a><\/h4>
Som den f\u00f8rste pave nogensinde talte Leo XIV i Spaniens parlament. Her opfordrede han politikerne til at beskytte menneskelivet fra undfangelsen til naturlig d\u00f8d, v\u00e6rne familien, styrke religionsfriheden og s\u00e6tte menneskets v\u00e6rdighed over skiftende flertal, ideologier og politiske interesser ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Magtens<\/a><\/div>\n

Magtens paradoks<\/a><\/h4>
Historien husker ikke kun konger, generaler og herskere. Den husker ogs\u00e5 mennesker som Gandhi, Mandela, Martin Luther King, Mother Teresa og Maximilian Kolbe. Dette essay unders\u00f8ger, hvorfor den magt, der bygger p\u00e5 sandhed, samvittighed og tjeneste, ofte viser sig st\u00e6rkere end den magt, der bygger p\u00e5 frygt og tvang ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Folkem\u00f8det<\/a><\/div>\n

Folkem\u00f8det p\u00e5 Bornholm: Demokrati, debat og kirke i \u00f8jenh\u00f8jde<\/a><\/h4>
Fra den 11. til 13. juni samles tusindvis af borgere, politikere, organisationer og kirker p\u00e5 Bornholm til Folkem\u00f8det. Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn deltager med Mobilkirken og i debatter om \u00bbmennesket bag fjenden\u00ab og islam i Danmark. M\u00e5let er dialog, n\u00e6rv\u00e6r og samtaler om tro og samfund ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Biskop<\/a><\/div>\n

Biskop Hans Ludvig Martensen<\/a><\/h4>
Biskop Hans Ludvig Martensen var en af de mest markante skikkelser i nyere dansk katolsk tro. Som deltager i Det Andet Vatikankoncil, Luther-forsker og mange\u00e5rig biskop i den katolske kirke i Danmark arbejdede han for dialog mellem kristne. I b\u00f8gerne D\u00e5b og kristenliv og D\u00e5b og Gudstro udfoldede han d\u00e5ben som grundlaget for hele det kristne liv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor findes Kirken?<\/a><\/h4>
Mission, solidaritet og evangelisering er tre centrale begreber i Kirkens selvforst\u00e5else. Det Andet Vatikankoncil beskriver Kirken som b\u00e5de n\u00e6rv\u00e6rende i verden og sendt til verden. Den er kaldet til at dele menneskers gl\u00e6der og sorger, vidne om Kristus og bringe evangeliets h\u00e5b til en verden, der stadig har brug for frelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Ligestillingens<\/a><\/div>\n

Ligestillingens bagside<\/a><\/h4>
Bodycam-optagelser fra amerikansk politi giver et r\u00e5t indblik i misbrug, kriminalitet og menneskelige sammenbrud. Samtidig rejser de sp\u00f8rgsm\u00e5l om ligestilling, k\u00f8nsroller og de v\u00e6rdier, som holder et samfund sammen. N\u00e5r m\u00e6nd og kvinder deler de samme muligheder, deler de ogs\u00e5 de samme risici \u2013 og det samme ansvar ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kaldet<\/a><\/div>\n

Kaldet til at v\u00e6re sammen med Ham<\/a><\/h4>
F\u00f8r de tolv apostle blev sendt ud for at pr\u00e6dike og helbrede, blev de kaldet til at v\u00e6re sammen med Jesus. Evangeliernes fort\u00e6lling om discipelkredsen viser, at kristendommen begynder i m\u00f8det med Kristus og vokser ud af f\u00e6llesskabet med Ham. Det er fortsat Kirkens vej i dag ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kan<\/a><\/div>\n

Kan blockchain forandre verdens \u00f8konomi?<\/a><\/h4>
Kan tillid organiseres p\u00e5 andre m\u00e5der end gennem banker, myndigheder og centrale institutioner? Blockchain-teknologien udfordrer traditionelle forestillinger om ejerskab, finansiering og \u00f8konomisk samarbejde. Dette samfundsessay ser n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan teknologien kan f\u00e5 betydning for fremtidens \u00f8konomi ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Marie-Eug\u00e9nie<\/a><\/div>\n

Marie-Eug\u00e9nie Milleret<\/a><\/h4>
Marie-Eug\u00e9nie Milleret (1817-1898) grundlagde Assumptionss\u00f8strene med \u00f8nsket om at forene tro, uddannelse og samfundsansvar. Hendes vision satte spor verden over og fik ogs\u00e5 stor betydning i Danmark, hvor s\u00f8strene gennem mere end hundrede \u00e5r blandt andet pr\u00e6gede Rygaards Skole i Hellerup. I 2007 blev hun helgenk\u00e5ret af pave Benedikt XVI ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Fra<\/a><\/div>\n

Fra Darwin til Ratzinger<\/a><\/h4>
Charles Darwin, Albert Einstein, Niels Bohr og Joseph Ratzinger repr\u00e6senterer fire forskellige veje til forst\u00e5elsen af virkeligheden. Moderne forskning afd\u00e6kker stadig nye lag af orden og information, mens Ratzingers refleksioner over Logos rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor universet overhovedet er forst\u00e5eligt ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan pornoindustrien forandrer samfundet<\/a><\/h4>
Pornografi er blevet en af vor tids mest udbredte kulturp\u00e5virkninger. Dens konsekvenser r\u00e6kker langt ud over den enkelte bruger og p\u00e5virker familieliv, b\u00f8rns opv\u00e6kst, unges syn p\u00e5 seksualitet og den m\u00e5de, mennesker m\u00f8der hinanden p\u00e5. Hvilke spor s\u00e6tter pornoindustrien i samfundet, og hvad betyder det for vores forst\u00e5else af menneskelig v\u00e6rdighed, k\u00e6rlighed og relationer? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Thomas<\/a><\/div>\n

Thomas af Aquin om eukaristien – p\u00e5 samtidens dansk<\/a><\/h4>
En pr\u00e6diken af Thomas af Aquin til Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest er blevet gengivet p\u00e5 samtidens dansk. Teksten vidner om middelalderteologens dybe tro p\u00e5 Kristi virkelige n\u00e6rv\u00e6r i eukaristien og g\u00f8r hans tanker om alterets sakramente mere tilg\u00e6ngelige for nutidens l\u00e6sere ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kristus<\/a><\/div>\n

Kristus er virkelig til stede<\/a><\/h4>
P\u00e5 Kristi Allerhelligste Legems og Blods Fest, denne 2. s\u00f8ndag efter Pinse, retter Den Katolske Kirke blikket mod eukaristien \u2013 troen p\u00e5, at Kristus er virkeligt til stede i alterets sakramente. H\u00f8jtiden er en offentlig bekendelse af denne tro og en p\u00e5mindelse om, at eukaristien er kilden og h\u00f8jdepunktet i hele Kirkens liv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvorfor<\/a><\/div>\n

Hvorfor er de skandinaviske samfund s\u00e5 attraktive?<\/a><\/h4>
De nordiske lande h\u00f8rer til blandt verdens mest attraktive samfund. Tillid, frihed, social tryghed og respekt for menneskets v\u00e6rdighed har skabt en samfundsmodel, som v\u00e6kker opm\u00e6rksomhed langt uden for Europa. Men disse v\u00e6rdier opstod ikke af sig selv. Hvilken betydning har den kristne arv, og hvilken rolle kan Den Katolske Kirke spille i fremtiden? ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"D\u00f8dsstraf<\/a><\/div>\n

D\u00f8dsstraf og menneskets ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdighed<\/a><\/h4>
D\u00f8dsstraffen har gennem historien v\u00e6ret anset som en legitim straf for de alvorligste forbrydelser. I dag l\u00e6rer Den Katolske Kirke imidlertid, at ingen forbrydelse kan oph\u00e6ve menneskets v\u00e6rdighed som skabt i Guds billede. Selv n\u00e5r \u00f8nsket om h\u00e6vn virker menneskeligt forst\u00e5eligt, peger evangeliet p\u00e5 en retf\u00e6rdighed, der giver plads til barmhjertighed, omvendelse og h\u00e5b ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"N\u00e5r<\/a><\/div>\n

N\u00e5r Gud er relation \u2013 Treenighedens betydning for mennesket<\/a><\/h4>
Hvad betyder det egentlig, at Gud er tre personer og \u00e9n Gud? Treenighedsl\u00e6ren h\u00f8rer til kristendommens mest centrale og mest udfordrende trosudsagn. Samtidig rummer den en dyb indsigt i menneskets natur. Den katolske tradition ser nemlig personen som mere end et selvst\u00e6ndigt individ. Mennesket er skabt til relation, f\u00e6llesskab og k\u00e6rlighed \u2013 og netop derfor kan Treenigheden kaste lys over, ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Bonifatius<\/a><\/div>\n

Bonifatius og Kirkens liv i Norden<\/a><\/h4>
Den 5. juni - Grundlovsdag - fejrer den katolske Kirke Sankt Bonifatius. Mission\u00e6ren fra England blev en af middelalderens vigtigste evangelisatorer og lagde grunden til kirkelige strukturer, som senere fik betydning for kristendommens udbredelse i Norden. I dag videref\u00f8rer Bonifatiuswerk hans arv gennem \u00f8konomisk st\u00f8tte til katolske menigheder, kirker og pastorale projekter i Danmark og resten af Norden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Liturgien<\/a><\/div>\n

Liturgien – m\u00f8det mellem himmel og jord<\/a><\/h4>
I bogen \"Liturgiens \u00e5nd\" beskriver den senere pave Benedikt XVI liturgien som Kirkens bankende hjerte og et v\u00e6rn mod samtidens rastl\u00f8shed. Bogen udkom p\u00e5 tysk i 2000 og p\u00e5 norsk i 2001, men er aldrig blevet oversat til dansk. Den kan fortsat k\u00f8bes gennem St. Olav Forlag i Norge. I anledning af 25-\u00e5ret for den norske udgave ser arnkilde.dk n\u00e6rmere ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Hvordan<\/a><\/div>\n

Hvordan opdrager man b\u00f8rn religi\u00f8st?<\/a><\/h4>
B\u00f8rn l\u00e6rer sj\u00e6ldent tro gennem ord alene. De formes af det, de ser og oplever i hjemmet. Men selv den mest trofaste religi\u00f8se opdragelse er ingen garanti for tro. Mellem for\u00e6ldrenes vidnesbyrd, barnets frihed og Hellig\u00e5ndens virke udfolder menneskets \u00e5ndelige historie sig ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kristi<\/a><\/div>\n

Kristi Legemes og Blods fest \u2013 n\u00e5r Kirken b\u00e6rer Kristus gennem verden<\/a><\/h4>
Kristi Legemes og Blods fest er en af den katolske Kirkes vigtigste h\u00f8jtider. Fejringen understreger troen p\u00e5 Kristi virkelige n\u00e6rv\u00e6r i eukaristien og minder om, at den Kristus, som de troende modtager i kommunionen, ogs\u00e5 skal b\u00e6res ud i verden gennem tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Mellem<\/a><\/div>\n

Mellem frygt og k\u00e6rlighed – hvad betyder det at frygte Gud?<\/a><\/h4>
Bibelen taler b\u00e5de om Guds k\u00e6rlighed og om at frygte Gud. For mange nutidige mennesker virker de to ting som mods\u00e6tninger. Men i den kristne tradition handler gudsfrygt ikke om angst, men om \u00e6refrygt over for den hellige Gud, hvis k\u00e6rlighed er st\u00f8rre, end vi kan fatte ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kristus<\/a><\/div>\n

Kristus kalder os til at v\u00e6re hans vidne<\/a><\/h4>
Kristendommen b\u00e6res ikke kun af kirker og institutioner, men af mennesker, der lever som vidner om evangeliet. Essayet ser p\u00e5, hvad det vil sige at bekende troen i en moderne kultur, hvor mange l\u00e6nges efter mening, men samtidig frygter sandheden ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Tideb\u00f8n<\/a><\/div>\n

Tideb\u00f8n p\u00e5 nutidens dansk<\/a><\/h4>
Tideb\u00f8nnen er Kirkens daglige b\u00f8n, men dens sprog kan ofte opleves fjernt for samtidens mennesker. Med udgangspunkt i Paul Gerhardts \"Befal du dine veje\" reflekterer dette essay over forholdet mellem tradition, overs\u00e6ttelse og b\u00f8n \u2013 og over hvorfor tideb\u00f8n p\u00e5 nutidens dansk kan v\u00e6re en hj\u00e6lp til at \u00e5bne en rig \u00e5ndelig arv for nye generationer ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Pave<\/a><\/div>\n

Pave Leo XIV henter kommunikationschef fra EWTN til n\u00f8glepost i Vatikanet<\/a><\/h4>
Maria Montserrat Alvarado, der i dag leder EWTN News, er blevet udn\u00e6vnt af pave Leo XIV til ny pr\u00e6fekt for Dikasteriet for Kommunikation. Udn\u00e6vnelsen g\u00f8r hende til den f\u00f8rste kvinde, som ikke er ordenss\u00f8ster, der f\u00e5r ansvaret for et dikasterium under Pavestolen, og videref\u00f8rer den reform af Den Romerske Kurie, som giver l\u00e6gfolk en stadig st\u00f8rre rolle i Kirkens ledelse ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Albert<\/a><\/div>\n

Albert Camus – mennesket mellem tro, opr\u00f8r og tavshed<\/a><\/h4>
Albert Camus var venstreorienteret, men afviste ideologier, der satte teorien over mennesket. Han voksede op i et katolsk milj\u00f8, men kunne ikke finde vej til troen. Alligevel kredsede hele hans forfatterskab om de store sp\u00f8rgsm\u00e5l om mening, lidelse, retf\u00e6rdighed og h\u00e5b \u2013 sp\u00f8rgsm\u00e5l som fortsat g\u00f8r Den Fremmede til en af vor tids mest l\u00e6ste romaner ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Messen<\/a><\/div>\n

Messen er mere end en gudstjeneste<\/a><\/h4>
For mange kristne er messen noget, man deltager i hver s\u00f8ndag. Men den katolske messe er mere end en gudstjeneste. Den er Kirkens centrale handling, hvor Guds ord og eukaristien forenes i et m\u00f8de med Kristus selv. En vandring gennem messens enkelte led afsl\u00f8rer den dybde, som gennem \u00e5rhundreder har v\u00e6ret kilden og h\u00f8jdepunktet i katolsk tro og liv ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>\n
\"Kristendommen<\/a><\/div>\n

Kristendommen begynder med en ung kvinde p\u00e5 vej<\/a><\/h4>
Den 31. maj faldt festen for Jomfru Marias bes\u00f8g hos Elisabeth sammen med Treenighedss\u00f8ndag, en af kirke\u00e5rets store h\u00f8jtider. M\u00f8det mellem de to kvinder i Jud\u00e6as bjergland peger b\u00e5de p\u00e5 Treenighedens mysterium og p\u00e5 en enkel sandhed om troen: Den bliver til handling, n\u00e5r mennesker g\u00e5r hinanden i m\u00f8de ...<\/div>
<\/a><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\t\t\t\t\t\t