torsdag, juli 29, 2021
No menu items!
HjemBusinessHvad er samvittighed

Hvad er samvittighed

Jeg lærte noget nyt i aftes. Det var da den integritetstunge og sympatiske politiinspektør Ted Hastings (fremragende spillet af Adrian Dunbar) overfor sin overordnede beklager en ulykkelig udvikling i politiet, hvor løgn, bedrag og korruption har vundet indpas i magtens tredeling.Efter en svada siger han: “Det var et retorisk spørgsmål” – altså et spørgsmål hvor der ikke forventes et svar, men hvor taleren blot ønsker at gøre opmærksom på et problem ved at stille et spørgsmål.TRIST SAMFUNDSUDVIKLINGNogle dage bliver jeg bare så trist, især når jeg ser dansk TV, hvordan grundlæggende værdier smuldrer mellem fingrene på os. Som samfund har vi svært ved at finde vejen frem og det er vanskeligt at få øje på de værdier der på sigt skal holde sammen på vestlig kultur.Men ikke mere grædekone. Det værdisvage samfund har den fordel, at det skubber mig over i en seriøsitet jeg måske ellers ikke ville have valgt. Jeg bliver ved med at sige til mig selv: Der må være en anden vej.Denne morgen fandt jeg en tekst som er 150 år gammel, forfattet af John Henry Newmann der engang skrev et brev om netop dette emne. Jeg er godt nok ikke særlig klog, men danske overfladiske skattebetalte medier, som bannerfører for en diffus samfundsudvikling iklædt lokumssprog, har skubbet mig over i et ønske om distance, for at bruge mere tid på at opsøge kilder der oprindeligt skabte en eftertragtet europæiske kultur – og lad mig begynde med samvittigheden. Jeg ønsker dig en velsignet dag.OM SAMVITTIGHED Hvis jeg skal skitsere samvittighedens ret og høje autoritet, må jeg begynde med skaberen og hans skabning. Jeg vil hævde, at det højeste væsen har en særlig karakter, som vi menneskeligt udtrykt kan kalde etisk. Han er af natur fuld af evig retfærdighed, sandhed, visdom, hellighed, velvilje og barmhjertighed. Ved skabelsen lagde han den lov, som er ham selv, i sindet på alle sine fornuftsbegavede skabninger. Den guddommelige lov er altså den etiske sandheds rettesnor, målestokken for rigtigt og forkert, en højeste myndighed, en uforanderlig, uafhængig myndighed for mennesker og engle. “Den naturlige lov”, siger den hellige Thomas, “er en afglans af det guddommelige lys i os, den fornuftsbegavede skabnings delagtighed i den evige lov”. Individet sanser denne lov i form af det, man kalder “samvittighed”, og selv om loven kan blive forvrænget, når den passerer igennem det enkelte menneskes forstand, så betyder det ikke, at den ophører med at være guddommelig lov. Tværtimod har den som sådan stadig krav på at blive adlydt. Jeg ved, at denne måde at opfatte samvittigheden på, afviger meget fra den almindelige forståelse både i videnskaben og litteraturen og i dagens offentlige mening. Den bygger på den lære, at samvittigheden er Guds stemme, mens det nu overalt er på mode at anse den for at være menneskeskabt på den ene eller den anden måde. Det er hverken det nyttige, det praktiske, de flest muliges lykke, statens fordel, helbredet, orden eller skønhed, der er den rette målestok for ansvarlighed og pligtfølelse. Samvittigheden er ikke en forudseende egoisme og heller ikke ønsket om at være i overensstemmelse med sig selv. Den er derimod en budbringer fra ham, som både i naturen og nåden taler til os som bag et slør, og som underviser og leder os gennem sine repræsentanter. Samvittigheden er den oprindelige “Kristi stedfortræder”, en profet i sine budskaber, en konge, der ikke tåler modsigelse, en præst i sine velsignelser og forbandelser, og selv hvis Kirkens evige præstedømme skulle ophøre, så ville præstedømmets princip bestå i samvittigheden og udøve sin autoritet. Ord som disse er lutter tom snak for vore dages fremherskende filosofi. Så længe jeg har levet, har der været ført energisk krig – jeg havde nær sagt sammensværgelse – mod samvittighedens ret, sådan som jeg har beskrevet den. Litteratur og videnskab har forenet sig i store organisationer for at nedkæmpe den. Lærestole på universiteter er blevet sæde for modstandere. Dag efter dag har skribenter i offentligheden indoktrineret utallige læseres sind med påstande, som undergraver samvittighedens krav. Så vidt filosofferne. Lad os nu se på almindelige menneskers forståelse af samvittigheden i dag. Her finder man lige så lidt som blandt de intellektuelle, at ordet “samvittighed” har bevaret sin gamle, sande, katolske betydning. Når folk forsvarer samvittighedens ret, sigter de på ingen måde til skaberens rettigheder eller til skabningens pligt over for ham i tanke og handling, men til deres egen gode ret til at tænke, tale, skrive og handle, som de finder bedst eller har lyst til uden nogen tanke på Gud overhovedet. De lader ikke engang, som om de følger en moralsk rettesnor, men kræver en englænders ret til at være sin egen herre i alle ting og til at bekende, hvad man mener. Samvittigheden er en streng opsynsmand, men i dette århundrede er den blevet erstattet af et falskneri, som de foregående atten århundreder aldrig havde hørt om og aldrig ville være faldet for, hvis de havde. Det er egenviljens ret. Jeg vil tilføje én bemærkning: Hvis jeg til en middag skal skåle for religionen (selv om det ikke synes helt passende), så vil jeg skåle – for paven, selvfølgelig – men først for samvittigheden og så bagefter for paven. John Henry NewmanUddrag af Letter to the Duke of Norfolk, 5 (1875)

RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisment -
Google search engine

Most Popular

Svensk mad

Hvad er samvittighed

Recent Comments