Kærlighed og sex

SEX er et emne som alle mennesker har en holdning til. Sådan har det altid været, men aldrig har vi talt og set så meget sex i offentligt rum som vi gør nu.

Vi lever i en sexfikseret tid og et sexfikseret samfund. Sexsprog og latrinsprog er blevet del af en almindelig omgangstone. Sex er blevet til forbrug på linje med opvasketabs og medmenesket bliver i mange sammenhænge set som objekt fremfor relation i kærlighed, hvad det store forbrug af porno på internettet er udtryk for.

På samme tid har vi mistet kærlighedens sprog og mange unge skelner ikke mellem sex og kærlighed. Hvordan skulle de det, når mor og far ikke har sprog, mod og vilje til at opdrage deres børn, men i stigende grad gør opdragelsen til et samfundsanliggende. Samfund og forældre der har mistet orienteringen i værdirelativisme.

Sprog uddør når de ikke bliver talt og nutidsmennesket har mistet kærlighedens sprog, men sprog kan læres igen. Kristentroen handler ikke om andet: Kærlighedens sprog, og jeg har kopieret et afsnit fra en fremragende lille bog: "Bønnens vej" af den katolske munk Wilfrid Stinissen. Det lille afsnit hedder "To slags kærlighed" og afsnittet kan du læse her:

To slags kærlighed

Er målet med den kontemplative bøn da ikke at vokse i kærligheden? Naturligvis! Men den kærlighed, som man øver her, er ikke den emotionelle kærlighed, men en kærlighed, som ligger meget dybere, en gedigen kærlighed, en kærlighed, som engagerer hele mennesket. Det er en kærlighed, som meget mere er »kærlighed«, selvhengivende.

Siden gammel tid har man inddelt kærligheden i »amor concupiscentiae« (amour captatif) og »amor benevolentiae« (amour oblatif), den begærende og den ofrende kærlighed. Den udelukkende emotionelle kærlighed er hovedsagelig begærende, den griber efter den elskede, den betragter sin elskede som sin ejendom. Det væsentlige er, at jeg føler mig lykkelig. Om den elskede er lykkelig, kommer i anden række. Det er til og med muligt, at jeg dybest inde, og uden at ville det, er glad hvis den elskede lider eller kommer ud for noget trist. Så vil han komme hjælpeløs til mig, og så skal jeg trøste ham, og gennem ord og kærtegn vil jeg binde den elskede endnu tættere til mig.

I den »ofrende kærlighed«, den kærlighed, som vågner i den kontemplative bøn, og som efterhånden skal vokse, gælder det den Anden, den Elskede. Om jeg selv er lykkelig er ikke så vigtigt længere, bare han er lykkelig. Det er den kærlighed, som vi udtrykker i messen: »Vi takker dig for din store herlighed«. Kun denne kærlighed er en sand kærlighed, »volonte de promotion« ifølge Maurice Nédoncelle's definition på kærligheden: man vil ophøje den elskede, gøre ham smukkere, bedre, lykkeligere. Sådan er Faderens kærlighed: Han giver sig selv så helt til Sønnen, at Sønnen bliver fuldstændigt lig ham. Sådan er Jesu kærlighed: han giver sit liv for os og dør på korset, for at vi skal leve.

Et eksempel på den begærende, omklamrende kærlighed ser vi hos en mor, som trykker sit barn mod sit hjerte. Hun omfavner det lidenskabeligt og krampagtigt, hun gør ligesom barnet til en del af sig selv. Den anden form for kærlighed kan vi genfinde i billeder af Maria med Jesusbarnet stående på sit knæ: kærlighedsfuldt lader hun barnet stå frit, hun holder ikke på barnet, som om det er hendes ejendom, bruger det ikke til glæde for sig selv, men skænker det til verden.

Sand kærlighed indebærer altid selv at ville miste, for at den anden skal vinde; selv at ville blive mindre, for at den anden skal vokse; selv at ville dø, for at den anden skal leve. Følelserne spiller i den henseende ingen rolle. Mens følelserne skifter, strømmer selvhengivelsen uafbrudt mod havet, uafhængig af om det er smukt eller stormfuldt vejr, uden at lade sig hindre strømmer den videre. Den giver sig selv til havet, mister sig selv i det, men finder sig selv igen, meget smukkere og friere: den er selv blevet hav. Vandet i en flod, som ikke fortsætter med at strømme, holder op med at være friskt. Floden forvandles til smudsigt, stillestående vand fuldt af sygdomsbakterier og forrådnelse.

Kilde: Wilfrid Stinissen: Bønnens vej. Klik på billedet for STOR størrelse.

Translate »