FOTO: Rødbyhavn

Mit Rødbyhavn

Jeg ved ikke hva' det er med Rødbyhavn og mig. Forleden var jeg dernede igen. Der var solskin i Maribo, men selvfølgelig tåget i Rødbyhavn.

Det handler om en fascination over et anlægsprojekt der ved penetrering i et bælt bygger verdens længste sænketunnel ved brug af muskelmaskiner. Altså en drengeting. Men også den indskrænkede overfart til mit Fehmern hvor Maria står med sit barn i den ikke særligt pæne Franz Xaver kirke, hvor der mellem 70'er beton er monteret bemærkelsesværdige smukke glasmalerier.

Tilbage til mit Rødbyhavn. Den triste, men alligevel udfordrende JERNBANEGADE, med udløb i havnebassinet, vis a vis en komisk obelisk påført en orientalsk hovedbeklædning. Pejlemærke for hvad og hvilken mystik.

BodegaOverfarten (BO) - TunnelBageren (TB) - FehmernPizza (FP). Paradokserne og den gode vilje hvor intet rigtigt lykkes undtagen de mange lastbilers røde stoplygter midt om natten.

MULIGHEDER & DESPERATION.

Danhotel 1964 som nyt hovedkvarter for Fehmern Bælt-forbindelsen, lastbilerne, feriefantasier, gederne på det fredede jernbaneterræn, flugt-håb-toget til Østerport Station. Og forrige gang hørte jeg en ME-maskine der larmede som et insekt i øret.

Et liv bør strække sig over mindst fem generationer af trækmaskiner og tre energiformer.

Damplokomotivet "E" i 60'erne, MY, MX, ME på olie i 60 år og nu senest det elektriske muskelbundt Vectron. Men de har vel alle været muskelbundter i deres tid på enten DAMP - OLIE - EL

Genius logi og der er gode fotos i Rødbyhavn. Jeg skal bare gøre mig lidt mere umage.

Related posts